Stille oktober på indbrudsfronten i Furesø
Efter en stigning i indbrud i 1. halvår 2024, har der i oktober været mindre aktivitet på indbrudsfronten i Furesø Kommune. Den 27. november kommer den mobile politistation kommer forbi Hareskovby og giver råd. Et område kan også bestille en indbrudsekspert.
Efteråret er som regel en af de perioder på året med flest indbrud. De mørke dage og efterårsferien gør det nemmere for indbrudstyven. Det har dog ikke været tilfældet i Furesø i 2024, hvor der i oktober er blevet anmeldt 15 indbrud. Det er færre end i 2023, hvor der blev anmeldt 25 indbrud i oktober måned.
Kommunen har taget bestik af situationen og arbejder i samarbejde med Nordsjællands Politi om at nedbringe antallet af indbrud.
”Et hvert indbrud er et for meget. Derfor har vi i kommunen intensiveret indsatsen for at forhindre indbrud. Det gør vi blandt via borgermøder, besøg med den mobile politistation og ved at tilbyde besøg fra en indbrudsekspert”, fortæller borgmester Ole Bondo Christensen (A).
Indtil videre har den mobile politistation været ude to gange i 2024, der har været afholdt et infomøde i Hareskovby og endelig har to grundejerforeninger haft besøg af en indbrudsekspert, mens to yderligere besøg er i kalenderen.
Mobil Politistation til Hareskovby
Ved du, hvordan du effektivt får tyven til at fravælge dit hjem? Hør svaret og få gode, konkrete råd til at undgå indbrud, når Nordsjællands Politi sammen med Furesø Kommune og Bo Trygt kommer forbi Hareskovby med den mobile politistation.
Den mobile politistation kommer forbi Hareskovby onsdag den 27. november 2024 fra kl. 16-18 ved Rema 1000 i Hareskovby, Gammel Hareskovvej 231, 3500 Værløse.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få konkret rådgivning samt fremvisning af de bedste sikringsmuligheder.
Få besøg af en indbrudsekspert
Bo Trygt har et korps af indbruds- og forebyggelseseksperter, som du kan bestille til at komme ud i jeres kvarter til et oplæg om den lokale indbrudssituation, og hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden med at forebygge indbrud. Eksperten er typisk en tidligere politibetjent og tager udgangspunkt i netop jeres område og lokale situation.
Forebyggelseseksperten holder et oplæg på ca. 45-60 minutter. Hvis det ønskes, kan man før eller efter oplægget gå en tur i jeres kvarter. Der vil være fremvisning af de bedste sikringsmuligheder, udlevering af diverse materialer, og der er film, som viser, hvordan en indbrudstyv arbejder og tænker. Der vil naturligvis være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få konkret rådgivning.
Besøget er gratis. Eneste krav er, at I skal kunne samle mindst 10 personer og I selv kan stå for et lokale.
Bestil en indbrudsekspert via linket på denne side: Få besøg af en indbrudsekspert - tryghed.dk
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Furesø Kommune
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Få gode råd og sparring i Familierådgivningen - Når familielivet bliver svært21.1.2025 10:33:45 CET | Pressemeddelelse
Den 20. januar åbnede Furesø Familiehus dørene til en ny Familierådgivning, der skal hjælpe børn, unge og forældre, der har brug for rådgivning om fx mistrivsel, angst, skolevægring mm.
Erhvervsnytårskur i Furesø med fokus på lokalt samarbejde i lyset af de internationale udfordringer20.1.2025 08:57:38 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 28. januar kl. 15-17.30 inviteres alle Furesøs virksomheder til nytårskur, hvor hovedtaler Bjarne Corydon kommer forbi og sætter 2025 under luppen.
Første skridt mod fremtidens sundheds- og ældreområde i Furesø16.1.2025 09:22:40 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kommune står over for store forandringer på sundheds- og ældreområdet. Med afsæt i sundhedsreformen, den nye ældrelov og den demografiske udvikling, er der behov for en klar strategi for fremtiden. Ældre og Sundhed godkendte den 15. januar, at forvaltningen skal udarbejde en masterplan, der skal sætte retning og sikre en målrettet indsats på området.
Nye græsgange til kommunens hårdtarbejdende får og kvæg16.1.2025 08:17:14 CET | Pressemeddelelse
Politikerne i Natur og Klima tilpasser afgræsning og naturpleje i to af kommunens naturområder ved Præstesø og Hjortøgaard.
Tre nominerede til CSR-prisen 2024 i Furesø15.1.2025 12:23:00 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kommune kan nu offentliggøre de tre virksomheder, der er nominerede til prisen for socialt ansvar 2024. Vinderen vælges af Beskæftige og Erhverv i januar 2025 og offentliggøres ved kommunens nytårskurs for erhvervslivet den 28. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum