Furesø Kommune

Kommuneplan 2025–2037 i høring

Del

Furesø Byråd sender nu forslag til den nye kommuneplan i høring. Forslaget sætter retningen for kommunens udvikling de næste 12 år og understøtter de grønne og bæredygtige visioner fra Plan- og Agenda 21-strategien. Der afholdes borgermøde 3. december.

"En kommuneplan er en ordentlig mundfuld. Et stort dokument, som kan virke lidt fjernt. Men kommuneplanen handler faktisk om noget så håndgribeligt som vores hverdag - i dag og i årene der kommer", sådan siger Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudvikling.
"En kommuneplan er en ordentlig mundfuld. Et stort dokument, som kan virke lidt fjernt. Men kommuneplanen handler faktisk om noget så håndgribeligt som vores hverdag - i dag og i årene der kommer", sådan siger Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudvikling. Foto: Jørgen overgaard

Furesø Byråd godkendte 9. oktober forslag til en ny kommuneplan i høring. Bevaring, bæredygtighed og klima er i fokus i forslaget til den plan, der sætter retningen for Furesøs udvikling de næste 12 år. Kommuneplanen indeholder ingen nye arealer til byudvikling, men introducerer retningslinjer for bevaring af de særlige karaktertræk i lokalsamfundet og sætter fokus på arkitektur og bæredygtighed.

Planen fokuserer samtidig på grøn mobilitet med udpegning af fokusområder for bedre cykelstier og forhold for gående, samt indføre krav til cykelparkering ved nye projekter. Derudover giver den plads til regnvandsbassiner til rensning inden udledning for at håndtere de stigende regnmængder, som forringer vandkvaliteten ved overløb til søerne.

“En kommuneplan er en ordentlig mundfuld. Et stort dokument, som kan virke lidt fjernt. Men kommuneplanen handler faktisk om noget så håndgribeligt som vores hverdag - i dag og i årene der kommer. Den handler om vores byer og lokalsamfund, vores natur og vigtige klimaløsninger, vores veje og cykelstier, vores erhvervs-, fritids- og handelslivet. Den er grundlaget for, at Furesø kan udvikle sig, og at vi også kan bevare det, som vi gerne vil passe ekstra på. Så jeg håber, at mange vil dykke ned i den og sende os deres syn på sagen,” siger Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudvikling.

“Kommuneplanen er et af de væsentligste dokumenter, forvaltningen arbejder efter, når vores kommune udvikler sig. Vi ønsker fx ikke solceller i terræn. De skal være på tagene. Det glæder mig også, at by- og lokalsamfundene har fået et mere centralt fokus, der understøtter fællesskaberne og de særlige træk, som udgør kernen af Furesøs DNA. Det gælder også vores fokus på at udvikle bycentrene. Det er i de nære samfund, mennesker mødes og livet leves,” siger Egil Hulgaard (C), næstformand for Plan og Byudvikling.

Borgermøde og inddragelse

Borgere og foreninger har været inddraget i processen gennem et online spørgeskema og mulighed for dialog med forvaltningen om, hvordan kommunen skal udvikle sig. Den indsamlede feedback har været med til at forme de foreslåede ændringer.

Forslaget til Kommuneplan 2025-2037 kommer nu i egentlig høring fra 1. november 2024 til 6. januar 2025. I denne periode kan alle komme med bemærkninger via den digitale kommuneplan eller på furesoe/hoeringsportalen.dk.

Der afholdes et borgermøde den 3. december 2024 kl. 17-18.30 på Furesø Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse.

Kontakter

Bettina Ugelvig (A)

1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget

Tlf:7216 5909bum1@furesoe.dk

Egil Hulgaard (C)

Næstformand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt

Tlf:2151 8188efh@furesoe.dk

Claus TorpBy- og kulturdirektør

Center for Borgerservice og Kultur, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.

Tlf:7216 5858clt1@furesoe.dk

Billeder

"En kommuneplan er en ordentlig mundfuld. Et stort dokument, som kan virke lidt fjernt. Men kommuneplanen handler faktisk om noget så håndgribeligt som vores hverdag - i dag og i årene der kommer", sådan siger Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudvikling.
"En kommuneplan er en ordentlig mundfuld. Et stort dokument, som kan virke lidt fjernt. Men kommuneplanen handler faktisk om noget så håndgribeligt som vores hverdag - i dag og i årene der kommer", sådan siger Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudvikling.
Foto: Jørgen overgaard
Download

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye