Leoparden kan aldrig slette sine pletter

ANALYSE  Ganske forbløffende dukkede lederen af Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, op ved lanceringen af den ’historiske’ aftale om et grønt Danmark i Økonomiministeriet 24. juni 2024. Lars Løkke Rasmussen havde ikke deltaget i forhandlingerne overhovedet, men alligevel deltog han som eneste partileder i mødet med pressen, og han var han også i stand til at give aftalen rosende ord med på vejen.

Den forhenværende Venstre-statsminister – og nuværende formand for Moderaterne og udenrigsminister i SMV-regeringen – var parat til at tage ejerskab til aftalen:

”Med dagens aftale investerer vi milliarder i den største omstilling af det danske landskab i nyere tid. Vi skaber meget mere natur, renere vandmiljø, rejser meget mere skov og gør det muligt at udvikle landbruget til fremtidens grønne konkurrence. Samtidig bliver vi første land i verden med en CO2-afgift på landbruget. Det er endnu et eksempel på, hvad vi kan udrette, når vi fører politik hen over midten.”

Men inden Lars Løkke Rasmussen kommer alt for godt i gang med at fremstille sig selv som klimaets frelsermand og den store ven af Danmarks natur, kan det være hensigtsmæssigt at erindre om samme Løkke Rasmussens voldsomme ødelæggelse af den centrale miljøadministration. Som statsminister i sommeren 2015 udviste han en rystende foragt for netop klima- og miljøproblemerne, da han de facto nedlagde Miljøministeriet.

FOR AT SÆTTE yderligere trumf på udnævnte Lars Løkke Rasmussen samme år årtiers mest naturfjendske fødevareminister til at herske over ruinerne af det, der engang havde været verdens mest fremsynede miljøadministration.

Løkke Rasmussens fødevareminister hed Eva Kjer Hansen, og hun kastede sig straks i armene på de rabiate bondevenner. Protestorganisationen Bæredygtig Landbrug fik lov at skrive med på ministeriets bekendtgørelser og bidrage til den kreative bogføring, der skulle bane vejen for ministerens store landbrugsgavepakke.

Men efter bare otte måneder måtte en vanæret Kjer Hansen opgive ministertaburetten. I februar 2016 mistede støttepartiet, Det Konservative Folkeparti, tilliden til hende, fordi hun gentagne gange havde leveret urigtige oplysninger til Folketinget om konsekvenserne af netop landbrugsgavepakken.

NU KAN DET da ikke blive værre, var vi mange, der tænkte dengang, men det kunne det.

Atter demonstrerede Løkke Rasmussen en foruroligende mangel på politisk tæft for samarbejde hen over midten, da han udnævnte den unge teologistudent og vestjyske landmandssøn Esben Lunde Larsen til ny fødevareminister.

Lunde Larsen gjorde sig straks bemærket med en erklæring om, at syge svin har samme ret til antibiotika som syge mennesker, og da han kaldte en kornmark for smuk natur, sprang kæden af for alvor, også hos rigtig mange landmænd. Ufortrødent fortsatte han Løkke Rasmussens hærværk mod miljømyndighederne med beslutningen i januar 2018 om at deportere hele Miljøstyrelsen til provinsen. En forflytning embedsværket endnu ikke er kommet sig over.

Lunde Larsens evner for at finde pragmatiske løsninger på komplekse udfordringer og indgå fornuftige kompromiser var ikkeeksisterende. Til gengæld behandlede han de storpralende fiskekvotekonger så frisindet, at statsminister Lars Løkke Rasmussen måtte fratage ham ministeransvaret for hele fiskeriområdet. Dels for at komme en kritisk rapport fra Rigsrevisionen i forkøbet og dels for at undgå et politisk mistillidsvotum.

Nogen stor overraskelse vakte det da heller ikke, da fødevareminister Esben Lunde Larsen fik sin fyreseddel den 2. maj 2018. Til gengæld udløste det enorm undren, at Larsen allerede i juli kunne offentliggøre, at han også ville stoppe i Folketinget, fordi han skulle arbejde for den højt respekterede amerikanske organisation World Resources Institute (WRI).

UMIDDELBART VAR det ikke muligt at se, hvilke kvalifikationer Larsen kunne besidde til det job, og det er da heller ikke senere blevet åbenbaret. Velinformerede kilder vil derimod vide, at Løkke Rasmussen måtte betale 7,5 mio. kr. for at få afsat Lunde Larsen til WRI i Washington DC.

Om det er sandt, vides ikke, men en simpel aktindsigt afslører, at den danske regering til og med 2017 støttede WRI med 7,5 mio.kr. om året, mens Løkke Rasmussen-regeringen fordoblede støtten til 15 mio. kr. fra og med 2018. Andre velinformerede kilder dokumenterer også, at Lunde Larsen selv havde forberedt det markante karriereskifte under flere USA-besøg hos WRI, bl.a. i december 2017 hvor han gav et foredrag for WRI-medarbejderne og afholdt møder med WRI-direktøren.

Med til billedet af den energiske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen hører en række pinlige ’faux pas’, som f.eks. da Løkke Rasmussen bollede en hammer under klimatopmødet COP-15 i København i december 2009.  Aldrig havde så mange statsledere mødtes i Danmark for at diskutere klima som under COP-15, så statsministerens pinlige replik ”I banged the hammer” gik verden over og udstillede Danmark som en nation af dumrianer.

Se videoen med det fatale optrin her.

I DAG FORSØGER en veltalende Løkke Rasmussen at neutralisere enhver mistro til sine politiske evner med mantraet ”lad os nu se fremad”. Igen og igen prædiker han bredt samarbejde hen over midten, men kast blot et enkelt blik på rollelisten i det nye parti, og du overvældes af mismod.

En ting er, at Rasmussen har ansat sin gamle partikammeret Jakob Engel-Schmidt, der i 2017 er dømt for bilkørsel i kokainpåvirket tilstand, som sekretariatsleder hos Moderaterne om nu også kulturminister, men med den omdiskuterede reklamemand Jeppe Søe som partiets ”kommunikationsdirektør” er der lagt op til konfrontation og konflikt i stedet for konstruktiv kontakt hen over midten. Søe var bagmanden for de 500 traktorer, der blev sendt ind i Århus og København i november 2020 for at intimidere bybefolkningen. Han er også indehaver af internetsiden netfisse.dk.

Leopardens pletter er ikke sådan at slette.

Denne artikel er en let opdateret version af den oprindelige udgave, der blev publiceret på https://pov.international/klima-leoparden-kan-aldrig-slette-sine-pletter/