All Things Live ApS

YouTube-stjernerne Vercinger og Dengo vender tilbage med nyt liveshow 'FORSØGET' i 2025

Del

Efter succesen med deres forrige liveshow, ‘HACKET’, vender Vercinger og Dengo tilbage med deres nye show "FORSØGET". Glæd dig til en uforglemmelig oplevelse, fyldt med gaming, musik og sjov for hele familien, når de to Youtube-stjerner kommer rundt i hele landet i april 2025.

Vercinger & Dengo - FORSØGET LIVE 2025
Vercinger & Dengo - FORSØGET LIVE 2025 FOTO: PR

Efter den store succes med deres ‘HACKET’ liveshow i 2023 med en lang række udsolgte shows er de to YouTube-stjerner Vercinger og Dengo nu klar til at komme ud i landet igen med et helt nyt liveshow i 2025. 

‘FORSØGET’ er et sjovt og spændende show, hvor Vercinger og Dengo finder ud af, hvad der kan ske, når en AI (kunstig intelligens) bliver klog - måske endda lidt for klog. Kom med til et overraskende show for hele familien og hjælp de to YouTubere med at håndtere en AI, så den ikke løber løbsk. Der vil være masser af underholdning med både gaming, musik og sjov. En fed oplevelse, I længe vil huske!

Efter hvert show stiller Vercinger og Dengo op til selfies, hvor alle kan få taget et billede med dem. Der sælges unikt merchandise, som kun kan købes i forbindelse med liveshows. 

Hvilken aldersgruppe henvender showet sig til?

Er man Vercinger- eller Dengo-fan, skal man glæde sig til det her show. Der vil være flest i aldersgruppen 7-14 år, men alle er mere end velkomne. Det anbefales at medbringe forældre, som også plejer at hygge sig og får grin med på vejen.

Hvad kan vi forvente af et liveshow med Vercinger og Dengo?

Det bliver et show med spændende teater, musik samt gaming og udfordringer med udvalgte publikummer. Alt sammen blandet godt sammen med sjov og spænding, og hvor alle kommer hjem med en god og sjov oplevelse.

Kan man få skrevet autografer til showet?

Alle får udleveret et autografkort, som er håndskrevet af Vercinger og Dengo. Der vil desværre ikke være tid til at skrive yderligere autografer pga. begrænset tid ved spillestederne.

Hvor langt er showet?

Ca. 70-80 minutter uden pause.

VERCINGGER OG DENGO - FORSØGET - LIVE 2025

5. APRIL - ISHØJ, KULTURIUM

6. APRIL - RINGSTED, KONGRESCENTER

12. APRIL - HORSENS, NY TEATER

13. APRIL - MAGASINET, ODENSE

17. APRIL - KØBENHAVN, BREMEN TEATER

19. APRIL - AARHUS, MUSIKHUSET

27. APRIL - AALBORG, SKRÅEN

BILLETSALGET STARTER 13. AUGUST KL. 12.00

MERE INFO VIA: ALLTHINGSLIVE.DK 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vercinger & Dengo - FORSØGET LIVE 2025
Vercinger & Dengo - FORSØGET LIVE 2025
FOTO: PR
Download
Vercinger & Dengo - FORSØGET LIVE 2025
Vercinger & Dengo - FORSØGET LIVE 2025
Download

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye