K-popstjernen B.I kommer til Danmark
24.6.2024 11:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Han har slået flere rekorder som K-pop soloartist og ligget nummer et i mere end 40 lande. Til efteråret kan herboende K-pop fans glæde sig til at opleve den sydkoreanske stjerne B.I i Danmark, når han besøger TAP1 i København på sin Hype Up tour 16. oktober.

B.I, der har det borgerlige navn Kim Han-bin, har siden begyndelsen af sin karriere været en del af flere konstellationer i den sydkoreanske musikindustri som både sanger, rapper, sangskriver og producer. Han startede ud som trainee hos underholdningsfirmaet YG Entertainment og blev senere kendt som leder af K-pop-gruppen iKON, der debuterede i 2015.
Han har siden etableret sig som en soloartist, hvor han siden sit debutalbum Waterfall i 2021 har opnået stor anerkendelse for sin kreative tilgang til musikproduktion og stærke tekster, der har ført til samarbejder med verdensstjerner som Soulja Boy og Destiny Rogers. Albummet var ligeledes på Time Magazines liste over bedste K-pop album samme år, og han var den første asiatiske artist i Grammy akademiets liveserie Global Spin i 2022.
Hans musikalske stil er nemlig kendetegnet ved en blanding af hip-hop, pop og eksperimentelle elementer, hvilket giver ham en unik lyd i K-pop industrien. Hans evne til at skrive meget personlige og følelsesladede tekster har ligeledes sikret ham en loyal fanbase i hele verden, hvor han har formået at ligge nummer et i over 40 lande med singlen ”BTBT” fra 2022, der ligeldes blev kåret som Best Song det år af Time Magazine.
Til efteråret kommer den prisvindende sydkoreanske popstjerne til Danmark, hvor han er klar til at give herboende fans et skud K-pop af international kaliber, når hans Hype Up tour gør stop i TAP1 i København.
B.I – HYPE UP
16. OKTOBER 2024 – TAP1, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 28. JUNI KL. 10
BILLETPRISER FRA: 480,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankMarketingkoordinator & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comBilleder
Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Gavin DeGraw besøger Danmark24.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den Grammy-nominerede poprock-sanger gæster Train i Aarhus 21. oktober og Poolen i København 22. oktober.
Gilli gør det igen - giver koncert i Royal Arena i 2026!23.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gilli sætter streg under sin status som en af Danmarks allerstørste - ikke bare på streaming, men også på livescenen, og annoncerer en ny arenakoncert i 2026. Publikum kan se frem til at opleve Gilli med hits og helt ny musik i Royal Arena fredag 18. december.
Funk-stjernen Nik West giver koncert i Pumpehuset19.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den amerikanske bassist, sanger og sangskriver Nik West gæster København, når hun indtager Pumpehuset 17. august med sit eksplosive live-show.
15 år efter megahittet: Wafande inviterer hele Danmark til jubilæumsfest i 202617.3.2026 10:10:00 CET | Pressemeddelelse
15-års jubilæet for det store sommerhit, ”Gi’ Mig Et Smil”, der fik hele Danmark til at smile, markeres nu med en landsdækkende tour i 2026 - fyldt med nostalgi, nærvær og en kæmpe fest på bedste Wafande-manér.
Den berømte og berygtede tyske rapstjerne GZUZ kommer til Danmark13.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den eksplosive tyske rapper GZUZ bringer sin rekord – og hårdtslående Hamborgensiske gangsterrap til Danmark på sin kommende Europaturné. Oplev ham live i Amager Bio 4. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

