Ny forskning kortlægger teknologistress på hospitaler
Hospitalers scanningsafdelinger oplever teknostress, som påvirker personalet, deres kolleger og patienter. Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet.

Teknostress er den stress, der opstår, når mennesker oplever udfordringer med at arbejde med eller tilpasse sig ny teknologi, hvilket kan føre til frustration, udmattelse og nedsat effektivitet.
Forskerne Raluca A. Stana og Morten Hertzum fra Roskilde Universitet kaster i et kvalitativt studie lys over fænomenet på landets sygehuse. Resulaterne fra undersøgelsen er publiceret i en ny videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift ’International Journal of Medical Informatics’.
Her retter forskerne blikket mod de daglige udfordringer, som sundhedspersonalet inden for nuklearmedicin (lægeligt fagområde, som anvender radioaktive stoffer) står over for i relation til teknologi.
"Vores forskning viser, at sundhedspersonalet, der arbejder med kræftdiagnoser i 70 pct. af teknostress-situationerne, står over for et defekt software-program som fx PACS. De må ofte genstarte systemet eller computeren, søge støtte fra kolleger eller skifte computer, men det mest bekymrende er, at problemet ofte kun bliver løst midlertidigt. Dette understreger behovet for bedre systemiske løsninger," siger Raluca A. Stana, der er adjunkt i digitalisering og teknostress.
Teknostressen er ikke forårsaget af dem, der oplever den
I undersøgelsen har forskerne undersøgt 185 tilfælde af teknostress på nuklearmedicinsk afdeling. Her er undersøgelsens primære konklusioner:
- Den primære teknostress-faktor er teknologiens performance, dvs. dens pålidelighed og svartider
- De stressende situationer er ikke forårsaget af dem, der oplever dem
- At undlade at bruge teknologien er ikke en mulighed. Sundhedspersonalet er afhængig af de it-systemer, der ikke fungerer optimalt
- Sundhedspersonalet må ofte tilpasse sig ved at løse problemerne, søge hjælp eller gentage opgaver, som f.eks. at genstarte it-systemet eller computeren op til 2-3 gange dagligt
- 66 pct. af de stressende situationer bliver kun midlertidigt løst, hvilket betyder at de underliggende problemer sandsynligvis gentager sig
Undersøgelsen viser, at teknostress ikke kun påvirker det berørte personale, men også patienterne og kollegerne, der må yde ekstra hjælp.
”Der er behov for yderligere forskning på området, da de daglige konsekvenser af teknostress er bekymrende, og de langsigtede konsekvenser underbelyste,” siger professor i digitalisering og velfærd Morten Hertzum.
Læs den videnskabelige artikel: 'Technostress in Nuclear Medicine: A Qualitative Study of Causes, Mitigators, and Resolution Levels'
FAKTA:
Hospitalsafdelinger med nuklearmedicin er som regel benævnt ’Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling’ eller ’Nuklearmedicinsk Afdeling’. Afdelingerne er oftest bemandet af bioanalytikere og læger fra specialerne radiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin - og på nogle afdelinger sygeplejersker. Hertil hører en række støttefunktioner som hospitalsfysikere og kemikere. Scanninger som PET-scanninger (kræftdiagnostik) foregår på afdelinger med nuklearmedicin.
Nøgleord
Kontakter
Camilla BuchardtPressekonsulentRoskilde Universitet
Tlf:2238 8282camilbu@ruc.dkRaluca A. StanaAdjunkt, Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi
Tlf:53927435raluca@ruc.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny forskning: Danske medier holdes i ørerne i et avanceret netværk – men etikken er både til forhandling og under pres26.6.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske medieverden rummer en række redskaber til at sikre ansvarlige medier, men medieansvaret og presseetiske grænser er hele tiden til forhandling. Og under pres, konkluderer studielektor Maria Bendix Wittchen i sin ph.d.-afhandling.
Roskilde Universitet bliver base for nyt videnskabeligt tidsskrift om bæredygtighed26.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
RUC skal stå for at udgive The Journal of Sustainability og styrker dermed universitetets profil inden for forskning i bæredygtighed.
Ny forskning: Hvad vil det sige at føle sig værdig som ledig?25.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere undersøger, hvordan arbejdsløse i udkantsområder i Danmark, Frankrig og USA oplever værdighed i deres hverdag. Forskningen viser, at mennesker uden for arbejdsmarkedet finder værdighed i hverdagsrutiner og fællesskaber.
Ny forskning skal kortlægge samfundseffekterne af elbilers ladeinfrastruktur23.6.2025 05:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Roskilde Universitet undersøger, hvordan placeringen af ladestandere påvirker mobilitet, energiforbrug og borgernes accept – og hvordan kunstig intelligens kan bruges til at optimere løsningerne.
Ny undersøgelse: Opbrud i brugen af nyhedsmedier, men ikke i Danmark17.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I andre lande står sociale medier og videoplatforme for en stadig større del af nyhedsforbruget, men de fleste danskere får stadig deres nyheder fra traditionelle medier, som de også har stor tillid til. Faktisk faldt brugen af sociale medier til at finde nyheder i Danmark i 2025, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum