Ny forskning: Danske medier holdes i ørerne i et avanceret netværk – men etikken er både til forhandling og under pres

Der er et stort ønske og krav om, at medier og journalister opfører sig ansvarligt og etisk, men hvordan bliver det sikret i det danske mediesystem?

Det har studielektor Maria Bendix Wittchen fra Journalistik på Roskilde Universitet undersøgt i sin ph.d.-afhandling.

I sin afhandling konkluderer Maria Bendix Wittchen, at det danske mediesystem indeholder en række både formelle og uformelle redskaber og praksisser, som skal regulere og sikre, at medierne opfører sig ansvarligt. 

Det er både loven, politikere, medierne selv, kolleger i branchen og ikke mindst mediebrugerne og andre aktører, som løbende ”holder medierne i ørerne”, forklarer hun. 

”I Danmark bliver medierne holdt ansvarlige – og påtager sig ansvaret – gennem et avanceret og forskelligartet netværk af praksisser, forskellige aktører og lovgivning. Samlet set skal det sikre, at man ideelt set har kritiske og troværdige medier, der leverer journalistik, som oplyser borgerne, og som man kan stole på,” forklarer Maria Bendix Wittchen, der også selv er uddannet journalist fra Roskilde Universitet. 

Udfordringer ved et umætteligt true crime-elskende publikum

Helt konkret undersøger Maria Bendix Wittchen, hvordan medieansvar udøves på flere forskellige niveauer. Det gælder via lovgivning som medieansvarsloven og i Pressenævnet, som vurderer sager om mulige brud på presseetikken. Og det gælder internt på medierne og gennem såkaldt meta-journalistik, hvor medier skriver kritisk om andre medier. 

”Projektet afdækker dermed det netværk af medieansvar, som tilsammen bidrager til, at medierne arbejder ansvarligt – og også bidrager til at holde medierne i ørerne,” siger Maria Bendix Wittchen.  

Meta-journalistik ser man i disse uger i relation til TV2-dokumentaren 'Den Sorte Svane', hvor andre medier sætter TV 2’s journalistiske metoder og kildebeskyttelse til debat. 

Mens man i Pressenævnet sætter konkrete grænser for, hvad der er etisk korrekt, så viser en del af Maria Bendix Wittchens forskning også, at presseetik i hverdagen er til forhandling. 

"Jeg undersøger blandt andet etiske dilemmaer i dækningen af en voldsom drabssag, og her står det klart, at hvad der var uetisk i går, kan være etisk i orden i dag. Og at medier træffer meget forskellige etiske valg i den helt samme sag. De etiske retningslinjer fortolkes altså forskelligt, og etikken er dermed til forhandling. Samtidig viser mit projekt, at kommercialisering presser etikken. Det gælder i høj grad i forhold til kriminalstoffet, hvor journalister skal balancere at overholde presseetiske retningslinjer – og samtidig servicere et til tider umætteligt true crime-elskende publikum, der næsten ikke kan få blodige detaljer nok. Det stiller journalisterne i en række dilemmaer,” siger Maria Bendix Wittchen.

Kriminaljournalistik rummer særlige dilemmaer

Netop kriminaljournalistik spiller en central rolle i udviklingen og institutionaliseringen af presseetikken i Danmark. Derfor har det stofområde også en særlig plads i Maria Bendix Wittchens afhandling. 

Forskningsprojektet viser, at kriminalstoffet blandt andet er et af de mest kritiserede områder i Pressenævnets sager, og en stor del af sagerne handler om, at medier bliver kritiseret for at gå for langt i forhold til unødvendig identifikation. Det kan for eksempel være ved at publicere navne eller billeder af involverede parter i kriminalsager.

"Det kan have ekstremt ødelæggende konsekvenser at komme på forsiden i en kriminalsag – uanset om man er skyldig eller ej. Derfor er det særligt vigtigt, at medierne ikke offentliggør folks navne og billeder for tidligt i sagen – og ikke mindst overvejer, om det overhovedet skal gøres, hvis de involverede er ukendte i offentligheden,” siger Maria Bendix Wittchen.

Der findes en række eksempler på, at danske medier gennem tiden har bragt historier, hvor uskyldige er blevet fremstillet som drabsmænd med store konsekvenser til følge. 

Kriminalstoffet er også kendetegnet ved at trække på virkemidler og fortællemæssige greb, der ligner dem, der bruges i fiktion, og det kan skabe presseetiske dilemmaer.

"Dilemmaerne kan opstå, når journalisterne bruger følelsesmæssige og dramaturgiske virkemidler, når journalisten indtræder i en detektivrolle, og hvis de involverede på forhånd tildeles en rolle som for eksempel bøddel, inden sagen er afgjort i retten. Så kan man risikere, at den fascinerende fortælling trumfer vigtige etiske overvejelser," siger hun.

Teknologi og økonomi presser etikken

Overordnet set konkluderer afhandlingen, at Danmark sammenlignet med mange andre lande har et ret avanceret netværk af praksisser, lovgivning og aktører, som samlet set skal sikre, at medierne tager ansvar. 

”Men vi skal også være opmærksomme på de faktorer, der presser medierne og dermed også etikken. Det handler blandt andet om teknologiske muligheder som kunstig intelligens, som i høj grad kan presse etikken, hvis det ikke bruges ordentligt og gennemtænkt. Dertil er mange medier presset økonomisk, og det er ikke godt for kvalitetsjournalistikken og etikken. Så der er masser af temaer, medieforskningen kan kaste sig over fremover,” siger Maria Bendix Wittchen. 

Maria Bendix Wittchen forsvarede sin afhandling ’Presseetiske grænser og gråzoner. Et studie af medieansvar, presseetiske dilemmaer og forhandlinger i den danske nyhedsinstitution’ på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, den 25. juni 2025. 

Afhandlingen kan downloades frit her.

Fakta:

Grænser og gråzoner: Dét undersøges i ph.d.-afhandlingen

• Projektet undersøger overordnet set, hvordan medieansvar udøves på forskellige niveauer i det danske mediesystem.
• Afhandlingen indeholder bl.a. fire forskningsartikler, der alle er udgivet i fagfællebedømte tidsskrifter.
• To ud af fire artikler er skrevet sammen med professor Mark Blach-Ørsten og professor Jannie Møller Hartley – begge fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
• Artikel 1 analyserer Pressenævnets kendelser i en 20-årig periode. Helt konkret granskes 764 sager, hvor et medie har fået kritik.
• Artikel 2 undersøger to skandalesager i medierne, hvor journalister har henholdsvis plagieret andre journalisters arbejde og brugt opdigtede kilder.
• Artikel 3 undersøger Ekstra Bladets dækning af den såkaldte Ubådssag, hvor ubådsbyggeren Peter Madsen blev dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall. Fokus er på efterforskningsperioden.
• I Artikel 4 analyseres interviews med 10 retsreportere, som fortæller om etiske overvejelser i relation til dækningen af Ubådssagen, som de dækkede i retten. 

Kilde: Ph.d.-afhandlingen 'Presseetiske grænser og gråzoner. Et studie af medieansvar, presseetiske dilemmaer og forhandlinger i den danske nyhedsinstitution', 2025.