Roskilde Universitet bliver base for nyt videnskabeligt tidsskrift om bæredygtighed
RUC skal stå for at udgive The Journal of Sustainability og styrker dermed universitetets profil inden for forskning i bæredygtighed.

The Journal of Sustainability er et nyt videnskabeligt tidsskrift, som fra juli 2025 vil publicere videnskabelige artikler om forskellige emner med fokus på bæredygtighed.
Tidsskriftet har fået base på Roskilde Universitet, og Julian Kirchherr, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, skal stå i spidsen for gruppen af redaktører.
“Vi har blandt andre fået de fire mest citerede og anerkendte forskere inden for bæredygtighed med ombord, og vi udgiver allerede artikler nu og lancerer den første komplette specialudgave den 1. juli,” fortæller han.
Ifølge forskeren er det essentielt, at tidsskriftet har fokus på at være nytænkende og dermed adskille sig fra de andre tidsskrifter inden for feltet.
“Jeg har tidligere været med til at lancere The Journal of Circular Economy, som også har base her på RUC, og på grund af succesen med det tidsskrift, besluttede vi etablere endnu en publikation med et bredere fokus på bæredygtighed,” siger han.
Forskningen skal ud at leve
Julian Kirchherr forklarer, at The Journal of Sustainability passer perfekt ind i Roskilde Universitets brand, idet målet for begge er at udfordre status quo.
”Vi ønsker at sætte forskere og deres viden i spil på en måde, som udfordrer vanetænkning. Samtidig er det afgørende for os at være et alternativ til dyrere publikationer med tungere og mere tidskrævende processer. Vi bestræber os på, at bedømmelserne af artikler går hurtigt samtidig med, at vi støtter og vejleder forfatterne undervejs,” siger han.
Ifølge forskeren bliver det 80 procent billigere at publicere i The Journal of Sustainability end lignede tidsskrifter, og magasinets bedømmere vil også modtage betaling for deres arbejde, hvilket ikke er almindeligt blandt de større tidsskifter.
“Det er på en måde en form for opgør mod de større tidsskrifter. Vi prøver at være et alternativ, hvor vi tjener de akademiske miljøer, så de kan få deres forskning hurtigere ud,” slutter han.
Læs mere om publikationen her: https://journalofsustainability.net/
Nøgleord
Kontakter
Lektor Julian Kirchherr: 4674 3146, juliank@ruc.dk
Mobil (Tyskland) +49 175 318 2384
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny vicedirektør for uddannelse på Roskilde Universitet2.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaren studiechef fra CBS skal lede Roskilde Universitet gennem en stor uddannelses- og administrationsreform.
Roskilde Universitet er tredjebedst i verden inden for offentlig forvaltning21.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet tager et spring op ad den globale rangstige. På den nyeste udgave af den internationale Shanghai Ranking indtager RUC en 3. plads i verden inden for Public Administration – en placering, der cementerer universitetets position som et af de absolut stærkeste forskningsmiljøer på området.
Bornholm tager næste skridt mod Danmarks første lokale rejeproduktion20.11.2025 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag modtager Bornholms Lakseklækkeri i Nexø de allerførste larver af varmtvandsrejer. Det er en vigtig milepæl i opbygningen af en helt ny fødevareproduktion på øen og etableringen af Danmarks første lokale produktion af varmtvandsrejer.
Genetiske forskelle kan være med til at forudsige selvmordsrisiko ved depression13.11.2025 11:14:23 CET | Pressemeddelelse
Depression i ung voksenalder hænger oftere sammen med genetiske faktorer og med en øget risiko for selvmordsforsøg sammenlignet med depression, der opstår senere i livet. Det viser et nyt stort studie, hvor den danske del er ledet af lektor John Shorter fra Roskilde Universitet.
Hvilken betydning har brugerinddragelse i psykiatrien? Nyt projekt undersøger udviklingen3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, støttet af Velux Fonden, undersøger hvordan idealet om brugerinddragelse i psykiatrien kan føre til nye former for ulighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum