Ny tjekliste skal forhindre, at gigtpatienter får medicin, de ikke kan tåle

Den forkerte gigtmedicin til den forkerte patient kan give bivirkninger som hul i tarmvæggen, blodprop, leverskade eller hjertesvigt.

Men nu har forskere fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og reumatologien i Universitetsklinik for Innovative Patientforløb i Silkeborg udviklet en omfattende sikkerhedstjekliste for de nyere lægemidler, der bliver anvendt til behandling af gigtsygdomme.

”I takt med at der kommer flere lægemidler på markedet, bliver det stadig mere udfordrende for sundhedspersonale at udskrive medicin uden at risikere alvorlige bivirkninger,” fortæller lektor Tue Wenzel Kragstrup. Han er en af forskerne bag studiet og bag en artikel, der netop er publiceret i det medicinske tidsskrift Drug Safety.

I artiklen præsenterer forskerne tjeklisten, som skal bidrage til at forhindre, at patienter får udskrevet medicin, de ikke kan tåle.

”Med over 20 gigt-lægemidler, som hver har op imod ti specifikke kontraindikationer eller særlige forholdsregler, er der et presserende behov for avancerede støtteværktøjer, der kan hjælpe læger og apotekere med at navigere i det medicinske landskab,” forklarer Tue Wenzel Kragstrup.

Med hjælp fra tjeklisten kan en læge hurtigt få overblik over, om patienten har sygdomme eller problemstillinger, som begrænser brugen af visse lægemidler.

Principperne kan bruges bredt

Tjeklisten er den første af sin art, og den er udarbejdet ved at analysere alle tilgængelige indlægssedler og internationale behandlingsguidelines i Europa og USA. Den er baseret på data fra både europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder (EMA og FDA).

Listen kan primært bruges af læger, der udskriver medicin til patienter med gigtsygdomme, men studiet er også relevant for andre læger og patienter, fordi det belyser nogle af de risici, der er forbundet med medicinering - og viser behovet for værktøjer, der kan forbedre sikkerheden ved udskrivning af medicin. Det fortæller læge Lykke Skaarup, som er en af forskerne bag dataarbejdet i studiet.

”Principperne bag tjeklisten kan anvendes på tværs af andre sygdomsområder, fordi vi har dokumenteret en metode til systematisk at identificere kontraindikationer og særlige forholdsregler for en gruppe af lægemidler,” siger hun.

Der vil fx kunne laves en tjekliste til blodtrykssænkende lægemidler, migrænelægemidler eller kolesterolsænkende lægemidler med samme fremgangsmåde.

Studiet har gjort en lang række medicinoplysninger overskuelige, tilgængelige og brugervenlige, og på baggrund af det kan læger tage mere informerede beslutninger. Dermed kan de reducere risikoen for bivirkninger og forbedre sikkerheden for patienter, der behandles for inflammatoriske gigtlidelser, både nu og i fremtiden.

Tue Wenzel Kragstrup påpeger, at resultaterne er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, som har påpeget behovet for bedre sikkerhed ved medicinering.

”Vi håber, at vores arbejde kan bidrage til en mere sikker og effektiv behandling af gigtsygdomme,” siger han.

Tjeklisten skal selvfølgelig løbende holdes opdateret med ny forskning og de nyeste rapporterede bivirkninger. Forskerne arbejder allerede med at implementere støtteværktøjer drevet af kunstig intelligens, der kan klare store dele af den opgave.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er en systematisk gennemgang af litteratur – det fokuserer på sygdommene kronisk leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt og børnegigt.
• Det er lavet i en international arbejdsgruppe med deltagelse af samarbejdspartnere fra bl.a. Department of Clinical Pharmacology and Therapeutics, Austin Health, Melbourne, Australia.
• Læs den videnskabelige artikel her.