Fødevareministeriet saboterer den grønne trepart
Danmarks største landboforening og Naturfredningsforeningen er enige om at kritisere Fødevareministeriets nye støtteordninger. De mener, at ordningerne vil presse jordpriserne op, lige inden den grønne trepartsaftale køber 140.000 hektar lavbundsjorder. Fødevareministeren mener dog ikke, at det er ministerens job at redde biodiversiteten - det handler mere om at passe på landbrugets økonomi.
Landets største landboforening går nu arm i arm med landets største naturorganisation og kritiserer fødevareminister Jacob Jensens to seneste støtteordninger til braklægning med blomster.
Kritikken går på, at ministeren, der selv er gårdejer, blæser på biodiversiteten og forgylder sine landmandskolleger, hvis bare de sår nogle blomster på deres dårlige jorde.
Skruet omhyggeligt sammen kan en jordejer opnå 6.200 kr. i årlig støtte pr. hektar, uden stort set at løfte en finger, fordi der ingen driftsudgifter vil være udover prisen for nogle blomsterfrø.
Fordyrer den grønne trepart
Imidlertid vil kapitaliseringen af de rekordhøje dækningsbidrag, som derved opnås, sende jordpriserne på himmelflugt, mener kritikkerne, så aftalen i den grønne trepart om udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde samt arealopkøb til rejsning af 250.000 hektar ny skov kan blive langt mere udgiftskrævende for staten end forudset.
Jacob Jensens favorable støtteordninger har firedoblet antallet af ansøgninger på bare et år.
”Det er spild af penge,” siger Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, til DR og fortsætter:
” Jeg forstår godt, at landmændene hopper på den. Men hvis vi ser på, hvad samfundet får ud af de her tilskud, så synes vi, at det er spild af penge. De eneste, der får gavn af det, er dem, som sælger blomsterfrø.”
Miljøchefen kalder det uhensigtsmæssigt
Hos Landboforeningen Fjordland, der angiveligt er landets største med 210 ansatte, er der også kritik af, at landmændene kan få så mange penge for at så nogle blomster, når der er andre ordninger, som understøtter biodiversiteten i højere grad.
”Der er flere, der har fravalgt at bruge plejegræsordningen til fordel for den her bestøverordning, som giver det dobbelte tilskud. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, hvis det var arealer, som var på vej til at vokse ind i noget hjemmehørende natur,” siger Anna Worm, der er natur- og miljøchef hos Fjordland til DR.
I et opslag på det sociale medie Linkdin uddyber Anna Worm sin kritik:
”En ordning med en usædvanlig høj tilskudssats, rigtig skruet sammen kan den give op til 6.200kr/ha. Det har resulteret i, at den er oversøgt med 500%.
Det er jo fint af udtage arealer, der ikke kan svare sig at dyrke. Der vil være et vist sammenfald mellem dem og de arealer der taber kvælstof til vandmiljøet og hurtigt vil kunne give plads til sjældne og troede arter.
Men det er ret ærgerligt i en ordning som bestøverbrak, at man ikke har fokuseret pengene mod varig udtagning eller i det mindste en ordning der fremmede hjemmehørende arter.
Og en anden sideeffekt er, at den hæver forpagtningspriserne på arealerne. Der ellers er styret af jordens kvalitet, beliggenhed (og GB) Men nu får et nyt bundniveau grundet den høje tilskudssats. Det hæver så igen jordpriserne...
"Hvorfor skulle jeg tage de dårlige jorde ud af omdrift, eller udtage lavbundsjord, når økonomien er bedre i bestøverbrak eller tilsvarende ordninger?" Det er ikke kun staten der kommer til at tabe på den konto, men også de landmænd der forsøger at drive en forretning og ikke selv ejer jorden. ”
Søgningen er eksploderet
Det er de nye støtteordninger, der har fyldt det danske sommerlandskab med boghvede, solsikker og blålilla honningurt på markerne.
Pengene kommer fra EU's landbrugsstøtte, som forvaltes gennem Landbrugsstyrelsen i Fødevareministeriet, som i år har gjort det ekstra givtigt at så blomsterbrak. Og det har rigtig mange jordejere reageret på.
I 2023 blev der ifølge Landbrugsstyrelsen ansøgt om blomsterbrak på 21.579 hektar, men i 2024 eksploderede interessen for de lukrative ordninger med ansøgninger for 84.988 hektar. Det er et areal med midlertidige blomsterbrakmarker lidt større end Falster og Møn tilsammen.
Glæde i Fødevareministeriet
Fødevareminister Jacob Jensen (V), der selv er gårdejer, er begejstret for den store søgning. Til DR siger ministeren:
”Det her viser, at landmændene er parat til at søge de her ordninger. Jeg er rigtig glad for, at mange landmænd har benyttet sig af den ordning.”
DR-journalisten spørger derefter ministeren, om det er hensigtsmæssigt, at støttetilskuddet skal være så højt, og om det ikke netop kan afholde landmænd fra at søge andre ordninger, som giver lavere tilskud, men ville være bedre for biodiversiteten?
Hertil svarer ministeren, at han ser det som sin opgave at sørge for en god økonomi hos landmændene.
”Der skal være en økonomi til rådighed for, at landmændene også har mulighed for at få tingene til at hænge sammen. Alt hænger jo sammen med den måde, som vi kan bruge EU's støttekroner på. Det her handler om, at det også skal være attraktivt for landmændene at bruge de her forskellige ordninger,” siger Jacob Jensen.
Jacob Jensen vil dog ikke afvise, at der bliver justeret på beløbet fremover:
”Jeg har godt noteret mig, at nogle siger, at det er for stort et beløb, og derfor er jeg også åben for at justere på det fremadrettet. Men det ændrer ikke på, at jeg er rigtig glad for, at mange landmænd har benyttet sig af den ordning.”
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Links
- Fødevareminister Jacob Jensen (V) indtager pladsen som den absolutte bundskraber i Gallup-undersøgelse fra juni i år.
- Landmænd sår blomster som aldrig før, men foreninger kritiserer effekten. Vi skulle hellere bruge EU-støtte til andre ordninger, der er bedre for biodiversiteten, mener kritikerne.
- De stadig mere populære blomsterstriber langs markerne er mere til pynt end til gavn for insekter, advarede KU-professor allerede i 2019.
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
”Stop grisenes lidelser”15.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Stifterne af gruppen “Stop grisenes lidelser” kræver handling – det er tid til at tage dyrevelfærd alvorligt
Vi har ret til giftfri mad14.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Vi skriver nu 2025, og jeg vil ønske rigtig godt og grønt nytår til alle med økologiske haver. Når jeg her ved årsskiftet tænker frem på året, der kommer, er det første ord, der falder mig ind, glæde – haveglæde. Selv om det stadig er vinter, og foråret ikke er lige om hjørnet, så begynder dyrkningssæsonen om lidt med drømme, planlægning og forkultivering
Hvor er alle fuglene?13.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Det ser ud til, at der er færre mejser, fuglekonger og finker, der bliver fanget på fuglestationerne her i efteråret 2024. Og det samme gælder spurvehøge på træk. Så der er altså noget om snakken med, at der er færre fugle at se. Det er faktisk en trend, der har været i gang de sidste 10 år – så hvad mon der sker?
Svinelandbruget anvender systematisk sult til at øge produktionen10.1.2025 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Synes du, at prisen på flæskestegen er for billig til at være sand? Så er det nok, fordi flæskestegens mor er blevet udsultet. Mens de færreste danskere gik sultne fra julebordet, så har dyrene, der lægger krop til produktionen, været udsat for perioder uden tilstrækkeligt foder. Sult er en helt bevidst metode i det konventionelle landbrug
Blomsterbuketter i Danmark kan indeholde nervegift - forbyd det9.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Trods EU-lovgivning importerer og eksporterer vi stadig blomster, hvor nervegiften Chlorpyrifos gemmer sig. Derfor skal Danmark gå forrest med et nationalt forbud mod ulovlige sprøjtemidler
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum