Via Ritzau - din kommunikationsplatform

Der skal indføres strammere regler for landbrugets kvælstofforurening på grund af den grønne trepartsaftale, men nu truer landbruget med at trække staten i retten for at få en ekspropriering uden skat. Det virker dog usandsynligt, da både lovgivningen og en højesteretsdom er imod dem.

Der er kommet en ny støtteordning for jordejere, som gerne vil hjælpe biodiversiteten, og det kan måske føre til ny natur for op til 825 mio. kr. siger miljøminister Jeppe Bruus (S). Men han har også sagt til Folketinget, at der ikke er noget, der forhindrer, at den nye natur en dag kan ende med at blive brugt til solcelleparker eller andre energianlæg.

Planerne for omstillingen af landbruget er langtfra vidtrækkende nok. Den nødvendige landbrugsreform kræver politisk mod og er nødt til at være radikal

Trepartminister Jeppe Bruus slipper ikke uden om at lave kompromiser, men hvis det nye ministerium ikke leverer ægte grønne resultater, så kan vi godt vinke farvel til den samarbejdsvilje, som trepartsaftalen ellers viste

Når storbønder, minkavlere eller cementaktionærer bliver ramt, kompenseres de krone for krone. Når det går ud over værftsarbejdere og syersker, får de en fyreseddel og et AMU-kursus. Den grønne trepart viser, at den nuværende politiske model for at løse den grønne omstilling er uholdbar. For regningen ender hos dem, der ikke sidder med ved bordet.

DANVA hilser det nye ministerium for udrulning af plan for aftalen om den grønne trepart velkommen. Håbet er, at beskyttelsen af drikkevandet kan få en større plads og blive mere konkret i den politiske forhandling.

Regeringen agter at give grønt lys for millioner af kroner til at forgylde agroproducenter, der angiveligt er parat til at opgive dyrkning af deres marker for at fremme biodiversiteten, men fødevareministeren har i al stilhed ændret betingelserne, så de samme marker derefter kan sælges eller udlejes for skyhøje priser som industrielle solcelleanlæg. Det hjælper selvfølgelig ikke biodiversiteten

Danmarks største landboforening og Naturfredningsforeningen er enige om at kritisere Fødevareministeriets nye støtteordninger. De mener, at ordningerne vil presse jordpriserne op, lige inden den grønne trepartsaftale køber 140.000 hektar lavbundsjorder. Fødevareministeren mener dog ikke, at det er ministerens job at redde biodiversiteten - det handler mere om at passe på landbrugets økonomi.

Niels Peter Baadsgaard tog til Landsskuet i Herning den første weekend i juli. Lige siden sin barndom har han fulgt Landsskuet og har altid haft stor fornøjelse af de smukke dyr og hele stemningen derude. Men mange forhold var anderledes denne gang

Op mod fire milliarder kroner årligt vil bringe naturen tilbage på fode og i øvrigt betale sig mangefold tilbage. Det konkluderer Biodiversitetsrådet i ny analyse. DN støtter rådets anbefaling om, at den private og den offentlige sektor sammen løfter investeringen.

I januar 2024 meddelte Fødevareministeren, at minkerstatningerne ville vokse fra 19 til 29 mia. kr. Taksationskommissioner har overraskende godkendt en opjustering af ’tabt fremtidig indtjening’ - måske ikke så sært, for kommissionerne er besat af branchen selv

Mange vandværker arbejder stadig ihærdigt for at komme i mål med de frivillige aftaler om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Men for træg sagsbehandling og uklarhed om erstatning er med til at bremse beskyttelsen.

Investeringer handler ikke kun om penge, og de påvirker ikke kun landbrugsøkonomien, men også selve dynamikken i landbrugssektoren. I Danmark har eksterne investeringer spillet en stadig mere indflydelsesrig rolle i at forme sektoren. Stigende jordpriser, dyre produktionsfaciliteter og strukturelle ændringer har øget behovet for finansiel støtte fra eksterne kilder. Disse ændringer, kombineret med fremkomsten af større landbrugsvirksomheder, har udfordret de etablerede normer for ejerskab til landbrugsjord. Samtidig viser eksterne investorer en stærk interesse i landbrugsjord som en attraktiv investeringsmulighed.

Analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen har følgende generelle kommentarer til Klimarådets rapport om klimaafgift på landbruget: “Jeg er enig i Klimarådets anbefaling om at lade landbrugets bidrag til det politiske 70 pct.-mål drive af en klimaafgift på 750 kr. CO2e, svarende til niveauet for andre ikke-kvotesektorerhverv. Rådet har også ret i, at de politiske målsætninger om konkurrenceevne, beskæftigelse og offentlige finanser strider mod hinanden og ikke kan opfyldes på én gang,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. “Det er imidlertid helt centralt, at en klimaafgift på landbruget samtidig bør føre til, at politikerne opgiver det mængdemæssige reduktionskrav til landbruget. Det er økonomisk meningsløst, og rådets analyser viser i virkeligheden, at kravet om en reduktion på 55-65 pct. vil blive meget dyrt at nå. Derfor undrer jeg mig over, at rådet ikke anbefaler at droppe mængdekravet. Fordelen ved en generel klimaafgift på tværs af sektorer er at muliggøre, at reduktione

Et forbud mod brug af pesticider på 200.000 hektar landbrugsjord vil koste mindst 20 milliarder kr. i erstatning til de berørte lodsejere.

Dansk landbrug tiltrækker interesse fra udlandet – både fra unge som vil i praktik og fra investorer og landmænd, som vil etablere sig. Nybolig Landbrugs mæglere har mange udlændinge i køberkartoteket.

Både i øst og vest – på Bornholm og i Tønder – mærker landbrugsmæglerne hos Nybolig Landbrug stigende interesse for køb af jord.

For første gang siden 2016 kommer der lyse toner fra Sydbank, når det gælder landrugssektoren. Sydbank, som har historisk lang erfaring med landbruget, forventer, at langt de fleste heltidslandbrug i løbet af 2021 vil have betalt gælden ud og samtidig være sunde bedrifter. Udviklingen er dermed vendt.

Hvis landmænd får mulighed for at gøde mere, så skal danskernes drikkevand beskyttes bedre. Det er vandkunderne, der skal betale kornavlerne for ikke at forurene vandboringer. Og landmænd vil kræve mere for beskyttelsen i fremtiden viser et notat, som det rådgivende ingeniørfirma Niras har udarbejdet for DANVA.

Høje omkostninger og stramme miljøkrav betyder, at danske landmænd må konkurrere med en hånd bundet på ryggen, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i en kommentar til Landbrugsbarometeret fra Københavns Universitet