Ny undersøgelse løfter sløret for danskernes grillfavoritter
En dugfrisk undersøgelse viser, hvad danskerne synes er uundværligt til den ultimative grillaften. Grillpølsen topper listen, mens drikkevarer deler vandene blandt danskerne.
Med solen højt på himlen og sommerferien i fuld gang, er grillsæsonen over os. I den anledning har feriehusudlejningsvirksomheden NOVASOL undersøgt, hvad der er på bordet, når danskerne griller, hvad end de er i sommerhus eller hjemme i baghaven. Undersøgelsen viser, at der er bred enighed om danskernes favorit til sommerens grillaftener, men knap så meget enighed om, hvad der skal serveres til.
Grillpølsen er danskernes favorit
Ikke overraskende tager grillpølsen førstepladsen som danskernes foretrukne grillmad. Hele 54 procent af de adspurgte danskere har valgt grillpølsen som deres ultimative favorit. Denne klassiker er populær både hos unge, ældre, børnefamilier og singler. Også kartoffelsalaten, pølsens tro følgesvend, figurerer højt på listen over det mest elskede grilltilbehør på tværs af aldersgrupper.
Grillpølsen får dog skarp konkurrence fra salater, som hele 53 procent af danskerne anser som essentielle på bordet til den perfekte grillaften. Dette gælder især blandt danskere over 66 år, hvor hele 60 procent foretrækker salater og 42 procent har en forkærlighed for bøffer.
Unge vil have kolde øl og ældre vil have rosé
Undersøgelsen viser også, at drikkevarer spiller en vigtig rolle til grillaftenen. Men i modsætning til den brede enighed om grillpølsen, er der større forskel at se i præferencer på tværs af aldersgrupper, når det kommer til drikkevarer.
Det ses, at de 25-35-årige foretrækker kolde øl, mens danskere over 66 år foretrækker et glas kold rosévin til aftenens grillretter. Blandt de 25-35-årige har 40 procent valgt kolde øl som deres foretrukne drik, mod 30 procent der vælger rosé. Omvendt foretrækker 49 procent af de 66-75-årige rosévin, mens 36 procent vælger øl.
Danskernes 10 favoritter til grillaftenen
- Grillpølser (54%)
- Friske sommersalater (53%)
- Bøffer (38%)
- Øl (36%)
- Rosévin (35%)
- Kartoffelsalat (34%)
- Grøntsager (32%)
- Hvidløgsflute (32%)
- Majskolber (25%)
- BBQ-marineret kød (21%)
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Jysk Analyse på vegne af NOVASOL i juni 2024. Metoden, som er anvendt i undersøgelsen, er webbaserede spørgeskemaer. Undersøgelsen inkluderer svar fra 1.000 repræsentativt udvalgte danskere over 25 år, der interesserer sig for sommerhusferie i Danmark og/eller udlandet.
Billeder
Om Novasol
NOVASOL blev grundlagt i Danmark i december 1968 og har siden udviklet sig til at blive en af Europas største udlejere af ferieboliger. NOVASOL udlejer i dag mere end 50.000 ferieboliger i 18 europæiske lande, herunder mere end 10.000 sommerhuse og lejligheder i Danmark. NOVASOL er en del af Awaze, en af de største virksomheder inden for ferieboligudlejning i Europa. Awaze omfatter betroede brands som NOVASOL, Cottages.com og HoSeasons, som tilsammen har flere hundrede års erfaring inden for udlejning af ferieboliger. På tværs af disse brands administrerer Awaze en portefølje på mere end 100.000 unikke ferieboliger på nogle af verdens mest populære destinationer. For mere information, besøg: www.novasol.dk
Følg pressemeddelelser fra NOVASOL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NOVASOL
Flere vælger sommerhuset til i efterårsferien1.10.2024 08:51:18 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke længere kun sommer og højsæson, der tiltrækker sommerhusgæster til Danmark. Nye tal fra en af Danmarks største feriehusudlejere, NOVASOL, viser, at både flere danskere og tyskere vælger at holde efterårsferie i sommerhus, og særligt korte ophold vinder frem.
Ny trend: Danskerne tager på sommerhusferie for at pleje deres venskaber23.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Jysk Analyse viser, at flere danskere vælger at tage i sommerhus med deres venner som en årlig tradition. En måde at fastholde og dyrke deres venskaber i voksenlivets travle hamsterhjul, mener ekspert.
Tre klare tendenser fra sommerens højsæson hos NOVASOL28.8.2024 10:19:43 CEST | Pressemeddelelse
Højsæsonen lakker mod enden og NOVASOL, en af Danmarks førende feriehusudlejningsvirksomheder, har identificeret tre markante tendenser, der har præget sommeren 2024.
Danskerne forlænger sommeren med sensommerferie i sommerhus20.8.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos feriehusudlejningsfirmaet NOVASOL ser man lige nu en markant stigning på 20 procent i antallet af miniferier, der bookes i september. Denne tendens tyder på, at danskerne fortsat kombinerer arbejde med ferie og tager på ’workation’ udenfor højsæsonen, hvilket er med til at forlænge sommerhussæsonen.
Ny undersøgelse afslører danskernes store sommerferiedilemma22.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En dugfrisk undersøgelse fra Jysk Analyse viser, at danskerne er splittet mellem at fylde ferien med spændende oplevelser eller at holde den mere afslappet uden for mange planer. Familiecoach, Ditte Rosschou giver gode råd til at finde den ideelle balance mellem afslapning og oplevelser i sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum