Tre klare tendenser fra sommerens højsæson hos NOVASOL
Højsæsonen lakker mod enden og NOVASOL, en af Danmarks førende feriehusudlejningsvirksomheder, har identificeret tre markante tendenser, der har præget sommeren 2024.
Sommeren er ovre, og udover at have bragt alt slags vejr med sig, har den også bragt nye tendenser med sig til dansk turisme. NOVASOL, en af Danmarks største feriehusudlejningsvirksomheder, kan efter en sommersæson med både ustadigt vejr og ændrede rejsemønstre derfor rapporterer om tre tydelige tendenser, der har karakteriseret dette års højsæson.
1. Flere sydeuropæiske gæster til Danmark
En af de mest markante tendenser, NOVASOL har oplevet denne sommer, er en stigning på 10 procent i antallet af sydeuropæiske gæster, der valgte Danmark som feriedestination. Hvor Sydeuropa traditionelt set har været et populært valg for gæster fra Danmark og vores nordlige nabolande, er der nu flere gæster fra Sydeuropa, der søger mod det køligere nord.
”Der er ingen tvivl om, at vejret spiller en rolle. Når temperaturen stiger sydpå, er det kun logisk at flere søger mod det mildere sommervejr nordpå. Samtidig giver en tur til Danmark også mulighed for at opleve en anden slags sommer med lyse nætter og anderledes natur, som helt sikkert også spiller ind i valget af destination” udtaler Kenn Rasmussen, vicedirektør i NOVASOL.
Stigningen i gæster fra Sydeuropa til Danmark har været gennemgående over hele sommeren både i juni, juli og august.
2. Danskerne er blevet mere spontane
Sommeren 2024 har også været kendetegnet ved en stigning i spontaniteten blandt danske feriegæster samt stor interesse for miniferier. NOVASOL har oplevet en samlet fremgang på 4 procent af danske gæster i højsæsonen sammenlignet med sidste år, men især i juli måned var der en påfaldende stigning på hele 44 procent i miniferier (1-5 dage) sammenlignet med samme måned sidste år.
Udover rejsemønstre, har danskerne også ændret deres bookingadfærd. Hele 24 procent flere danskere bookede ophold under 30 dage før ankomst, mens der også sås en stigning på 16 procent i bookinger foretaget 30-60 dage før ankomst. Både interessen for miniferier og bookinger tættere på ankomst ser ud til at fortsætte ind i efteråret, hvor efterspørgslen på miniophold i september også er stigende.
”Det bliver spændende at se, om efterspørgslen på kortere ophold i og uden for højsæsonen vil præge danskernes rejsemønster fremadrettet. Lige nu kan vi i hvert fald se tendensen fortætte ind i efteråret, så det kan tyde på at danskerne vil tage flere korte og spontane ture i sommerhus hele året rundt,” siger Kenn Rasmussen.
3. Tyskere lod vente på sig, men kom stærkt tilbage i august
Sommerhusferie i Danmark er en fast tradition for mange tyskere, men i år tog de tyske bookinger længere tid om at indfinde sig. I starten af juli kunne NOVASOL dog rapportere om en stigning i tyske bookinger til denne sommer, og samlet set steg antallet af tyske gæster i august med 17,5 procent sammenlignet med sidste år.
”Tyskerne er normalt tidligt ude med at booke deres ferie i Danmark, men i år har vi set en ændring, hvor flere har været mere afventende og booket tættere på ankomst. Om det skyldes EM eller en generel tendens, er svært at sige, men vi er glade for, at så mange tyskere stadig vælger Danmark som deres foretrukne sommerferiedestination,” siger Kenn Rasmussen, vicedirektør i NOVASOL.
Billeder
Om Novasol
NOVASOL blev grundlagt i Danmark i december 1968 og har siden udviklet sig til at blive en af Europas største udlejere af ferieboliger. NOVASOL udlejer i dag mere end 50.000 ferieboliger i 18 europæiske lande, herunder mere end 10.000 sommerhuse og lejligheder i Danmark. NOVASOL er en del af Awaze, en af de største virksomheder inden for ferieboligudlejning i Europa. Awaze omfatter betroede brands som NOVASOL, Cottages.com og HoSeasons, som tilsammen har flere hundrede års erfaring inden for udlejning af ferieboliger. På tværs af disse brands administrerer Awaze en portefølje på mere end 100.000 unikke ferieboliger på nogle af verdens mest populære destinationer. For mere information, besøg: www.novasol.dk
Følg pressemeddelelser fra NOVASOL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NOVASOL
Flere vælger sommerhuset til i efterårsferien1.10.2024 08:51:18 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke længere kun sommer og højsæson, der tiltrækker sommerhusgæster til Danmark. Nye tal fra en af Danmarks største feriehusudlejere, NOVASOL, viser, at både flere danskere og tyskere vælger at holde efterårsferie i sommerhus, og særligt korte ophold vinder frem.
Ny trend: Danskerne tager på sommerhusferie for at pleje deres venskaber23.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Jysk Analyse viser, at flere danskere vælger at tage i sommerhus med deres venner som en årlig tradition. En måde at fastholde og dyrke deres venskaber i voksenlivets travle hamsterhjul, mener ekspert.
Danskerne forlænger sommeren med sensommerferie i sommerhus20.8.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos feriehusudlejningsfirmaet NOVASOL ser man lige nu en markant stigning på 20 procent i antallet af miniferier, der bookes i september. Denne tendens tyder på, at danskerne fortsat kombinerer arbejde med ferie og tager på ’workation’ udenfor højsæsonen, hvilket er med til at forlænge sommerhussæsonen.
Ny undersøgelse løfter sløret for danskernes grillfavoritter1.8.2024 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
En dugfrisk undersøgelse viser, hvad danskerne synes er uundværligt til den ultimative grillaften. Grillpølsen topper listen, mens drikkevarer deler vandene blandt danskerne.
Ny undersøgelse afslører danskernes store sommerferiedilemma22.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En dugfrisk undersøgelse fra Jysk Analyse viser, at danskerne er splittet mellem at fylde ferien med spændende oplevelser eller at holde den mere afslappet uden for mange planer. Familiecoach, Ditte Rosschou giver gode råd til at finde den ideelle balance mellem afslapning og oplevelser i sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum