Region Sjælland

Holbæk Sygehus inviterer indenfor

Del

Barn, ung, voksen eller ældre? Holbæk Sygehus inviterer til nogle spændende timer om sundhed og sygdom ved Åbent Hospital 1. september 2024 kl. 11-14. Det sker i forhallen med stande, rundvisninger, a-ha-oplevelser og ting, du selv kan prøve.

Foto: DSA

- Vi glæder os rigtig meget til at åbne sygehuset og vise steder frem, der ikke normalt er tilgængelige. Og så glæder vi os til at møde borgere i alle aldre fortælle om, hvad vi laver og give borgerne mulighed for selv at deltage og prøve ting, siger sygehusdirektør Mette Touborg. 

De besøgende kan møde sygeplejersker, jordemødre, diætister, kirurger og andre faggrupper, der viser frem og fortæller om deres arbejde.

Der er bl.a. mulighed for at lære om genoplivning ved hjertestop, om behandling af svimmelhed, og hvordan man hjælper et barn til verdenen. Børnene kan blive ”indlagt” på Børnehospitalet. De "modige" kan prøve at sy i "menneskehud".

Man kan også komme på forskellige rundvisning til steder, hvor kun personalet normalt har adgang. Man kan f.eks. komme på besøg på Sterilcentralen, der står for at vaske og sterilisere alle instrumenter til operationer eller følge blodprøvernes rejse i små ”biler” i de store maskiner hos Klinisk Biokemisk Afdeling. Man kan også komme på en rundtur i sygehusets store kælder, hvor hospitalssengene gøres klar og se det fine kapel.

Arrangementet er en del af Åbent Hospital 2024, som finder sted rundt omkring i hele landet. Se mere om Åbent Hospital i Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk/aabenthospital

Kontakter

Kommunikationskonsulent Melissa Fugl, Holbæk Sygehus, 93 56 98 10

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye