Region Sjælland: Lighed i sundhed er reformens vigtigste opgave
En kommende sundhedsreform skal komme den ulighed i sundhed til livs, der især eksisterer i
Region Sjælland. Det sker kun ved en ændret fordeling af landets sundhedsressourcer, herunder særligt lægerne, lyder appellen fra Regionsrådet i Region Sjælland i et høringssvar til
Sundhedsstrukturkommissionens rapport
Der er behov for forandring med afsæt i en bedre fordeling af læger og behov for at sikre borgerne nære og sammenhængende tilbud. Det fastslår Regionsrådet i Region Sjælland i sit høringssvar til kommissionens rapport. Det er netop indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og supplerer og bakker op om det høringssvar, Danske Regioner tidligere har afgivet.
- Det helt grundlæggende problem er den mangel på speciallæger, som vi i Region Sjælland om
nogen er udfordret af, selvom vi har en borgersammensætning, der giver vores område det største behov for sundhedsressourcer. Sundhedsreformen bør først og fremmest fokusere på de geografiske områder, hvor behovene og uligheden er størst, så de lægefaglige ressourcer bliver fordelt dertil. Det vil betyde, at vi kan drive vores sundhedsvæsen i Region Sjælland og sikre vores borgere samme muligheder som borgere i resten af landet, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Region Sjælland har skabt resultater på trods
Regionsrådet påpeger også i høringssvaret, at det er et fortegnet billede, når Region Sjælland bliver udpeget som selve problemet, en sundhedsreform skal løse.
- Man kan i den offentlige debat få fornemmelsen af, at Region Sjælland er selve problemet, som en kommende reform skal løse, men det er en sejlivet misforståelse. For på trods af den sociale og geografiske ulighed, der følger af manglen på særligt speciallæger, men også andre sundhedsfaglige ressourcer, er det lykkedes Region Sjælland at følge resten af landets positive udvikling på nøgleparametre som fx middellevetid og 5-års kræftoverlevelse, så man kan i højere grad sige, at Region Sjælland er en vigtig del af løsningen for et lige sundhedsvæsen i fremtiden, siger Heino Knudsen.
Modet til nye måder at drive sundhedsvæsen på
I høringssvaret slår Regionsrådet i Region Sjælland også fast, at de resultater kun har kunnet lade sig gøre, fordi man med modige og fremtidssikre beslutninger på flere områder er gået foran i omstillingen til fremtidens sundhedsvæsen. Og dermed allerede har gjort meget for at forbedre og skabe mere nærhed og lighed i sundhedstilbuddene for borgerne i Region Sjælland.
- Vi udnytter alle vores sundhedsfaglige ressourcer til at sikre nærhed og dermed større
tilgængelighed og lighed i sundhedstilbuddene. Og så er vi gået forrest i forhold til at investere i digitale løsninger, bl.a. med Danmarks første eHospital. Men også vores udekørende funktioner i form af præhospitale vurderingsenheder, der er med til at forebygge indlæggelser ved at afslutte halvdelen af behandlingsforløbene i borgerens eget hjem, siger 1. næstformand Anne Møller Ronex.
Sundhed og regional udvikling hænger sammen
En væsentlig måde at forbedre sundhedstilstanden generelt i Region Sjælland og bidrage til lighed i sundhed er at skabe attraktive vilkår for at bo, leve, uddanne sig og drive virksomhed i regionen.
- Gennem regional udvikling bidrager vi til arbejdspladser og bedre uddannelsestilbud i regionen. Der er en vigtig sammenhæng mellem sundhedsopgaver og den regionale udvikling, fordi det forbedrer levevilkårene. Og derfor er det også bekymrende, når Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at adskille sundhed og regional udvikling, siger 2. næstformand Kirsten Devantier.
Lighed i sundhed kræver omfordeling
Med Sundhedsstrukturkommissionens tværgående anbefalinger lægges op til en national løsning på udfordringerne med ulighed i sundhed, hvilket regionsrådsformanden hilser velkomment.
- Vi er naturligvis meget tilfredse med, at kommissionen har lyttet til de synspunkter, vi har gjort opmærksom på gennem flere år. Her tænker vi især på de to tværgående anbefalinger om hhv. at omfordele de sundhedsfaglige ressourcer og at se på en ny måde at organisere almen praksis på, der vil give praktiserende læger i yderområder mulighed for færre patienter, siger Heino Knudsen.
- Det er helt afgørende, at de lægefaglige ressourcer fordeles til de områder, hvor borgerne er mest syge og har størst behov. Derfor bakker vi fuldt ud op om de tværgående anbefalinger, som er selve nøglen til at sikre sundhedsvæsnet i fremtiden og opnå lighed i sundhed. Det er disse anbefalinger, der er den egentlige reform.
FAKTA
Region Sjælland har 15 % flere ældre over 65 år end i resten af landet og 9 % flere borgere med
kronisk sygdom.
I Region Sjælland er der 18 % færre speciallæger pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet.
På flere sundhedsparametre har Region Sjælland en positiv udvikling:
- Samme positive udvikling for 5-års kræftoverlevelse som resten af landet siden 2007
- Ventetid til behandling og kirurgi er kortere end i resten af landet i 2022 og 2023
- Middellevetiden følger samme positive udvikling som i resten af landet
- Dødeligheden på hjerteområdet er på niveau med resten af landet
Kilder: Danmarks Statistik, eSundhed og KRL
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96
Anne Møller Ronex, 1. næstformand, 21 22 56 10
Kirsten Devantier, 2. næstformand, 40 62 75 04
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Unges topprioritet bliver til virkelighed - natbetjening ved Østbanen og Odsherredbanen24.10.2025 14:36:07 CEST | Pressemeddelelse
Da de unge fik spørgsmålet om ønsker til forbedring af den kollektive trafik, var svaret klart ”Mulighed for at tage tog og bus om natten”. Fra sommeren 2026 bliver ønsket opfyldt med natbetjening langs Østbanen og Odsherredbanen natten til lørdag og søndag.
Region Sjælland åbner første af 12 faste screeningsteder for brystkræft23.10.2025 16:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland tager et vigtigt skridt i forebyggelsen af brystkræft. Det første nye af i alt 12 faste screeningssteder for brystkræft er åbnet på Slagelse Sygehus.
Motorvejsforbindelse mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg er en god forretning for samfundet14.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har i samarbejde med Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner fået udført en samfundsøkonomisk analyse og kortlagt gevinsterne for borgerne ved anlæg af den Sjællandske Tværforbindelse – en motorvejsforbindelse mellem de 3 byer. Hovedresultatet er, at den Sjællandske Tværforbindelse har en positiv samfundsøkonomisk værdi. Tiden er inde til at komme videre med etableringen.
Sjællands Universitetshospital får nyt hus til forskning og innovation10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år er antallet af forskningsmedarbejdere på Sjællands Universitetshospital firedoblet, og nu får de et helt nyt hus på over 1.300 m2 til deres rådighed.
Kræftpatienter får færre komplikationer med hjælp fra kunstig intelligens26.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Patienter, der har gennemgået en operation for tarmkræft, får færre alvorlige komplikationer og færre genindlæggelser, når et AI-værktøj støtter beslutninger om behandlingen, viser ny forskning. Værktøjet kan potentielt spare sundhedsvæsenet mange penge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum