Bregentved-ejerne skal betale 26 millioner støttekroner tilbage til staten på grund af ulovlig CVR-fidus
Efter påbud fra EU er fødevareminister Jacob Jensen (V) nu tvunget til at kræve 26,7 millioner kroner i ulovlig udbetalt landbrugsstøtte tilbage fra Bregentved Gods, der er en af landets største og rigeste agroindustrier. De store beløb fik godsets ejere udbetalt ved at udnytte den såkaldte CVR-finte, som den daværende Venstre-fødevareminister Esben Lunde Larsen vendte det blinde øje til
”Det var en festlig dag i september 2018, da fire store svinestalde blev indviet på Sydsjælland. Der var pølser, is, virtuel rundvisning og taler fra både borgmesteren fra Faxe og borgmesteren fra Ringsted.
Med et EU-tilskud på 28 millioner kroner i ryggen, gik et af Danmarks største godser, Bregentved Gods, ind i svineproduktionen med 120.000 slagtesvin om året.
Men de penge skulle Landbrugsstyrelsen slet ikke have udbetalt til Bregentved Gods, ifølge Rigsrevisionen. Faktisk var beløbet fire gang så stort, som støtteloftet tillader.
Det kom frem i en rapport fra Rigsrevisionen i maj, der i skarpe vendinger kritiserede Landbrugsstyrelsens udbetalinger af EU-støtte.
Rigsrevisionen konkluderer, at Landbrugsstyrelsen i årevis har undladt at kontrollere, hvem der ejer de landbrug, der modtager støtte fra EU.
På den måde har landmænd kunnet dele deres bedrift op i to, tre eller i mindst et tilfælde fire forskellige cvr-numre for dermed at få op til fire gange tilskud.”
Sådan beskrev DR den millionfidus i juli 2021, der blev kendt som CVR-finten.
Tre år senere falder hammeren nu – flere år efter den skarpe kritik fra Rigsrevisionen har Landbrugsstyrelsen omgjort den omstridte sag om Bregentved Gods’ millionstøtte til byggeri af fire svinestalde.
Efter påbud fra EU kræver fødevareminister Jacob Jensen (V) på vegne af staten nu 26,7 millioner kroner i ulovlig landbrugsstøtte tilbage fra Bregentved Gods, der er et af landets største landbrug.
Sådan virkede CVR-finten
Godset fik i forbindelse med puljen 'Modernisering af slagtesvinestalde' udbetalt firedobbelt støtte - i alt 28 millioner - ved at opsplitte sin svineproduktion med fire nybyggede staldanlæg i fire selskaber, der alle fik tilsagn om støtte. Det var den fidus, der blev kendt som CVR-finten, nemlig at uanset ejerkredsen kunne man hæve støtten på maksimalt 7 mio. kr. pr. CVR-nummer, man lod oprette i det Centrale Virksomheds Register. Bregentved Gods valgte at oprette fire CVR-numre, men kunne for så vidt have oprettet 10, 20 eller måske 50.
I afgørelsen, som Landbrugsstyrelsen har sendt til ejerne af godset i juni 2024, lyder det, at styrelsen nu må forlange pengene tilbage, fordi Bregentved Gods efter styrelsens nye vurdering stod bag ”kunstige omstændigheder”, der var etableret med det hovedformål, at den økonomiske aktør kunne få udbetalt mere i EU-landbrugsstøtte.
Mediet Agriwatch har fået en skriftlig kommentar fra Bregentved Gods’ administrerende direktør Peter Amstrup-Kappel, hvori han giver udtryk for, at de er rigtig ærgerlige og uforstående over, at det er kommet hertil.
- Vi har undervejs været i løbende dialog med Landbrugsstyrelsen og besvaret de spørgsmål, som er blevet rejst, og vi igangsatte derfor byggerierne i fuld tillid til, at de tilsagn, som vi modtog tilbage i 2017, har været gældende, skriver han blandt andet.
Venstreminister-accept kaldes ’skærpende omstændighed’
Sagen om den såkaldte 'CVR-støttefinte' medførte skarp kritik af Landbrugsstyrelsen fra Rigsrevisionen i 2021. Kritikken kostede efterfølgende den daværende direktør i Landbrugsstyrelsen jobbet.
Det var især styrelsens manglende kontrol af de bagvedliggende ejerskaber, som har været uacceptabel, skrev revisorerne dengang og udtalte den næst skrappeste kritik på Rigsrevisionens egen skala.
Konkret gik kritikken på, at 138 landmænd (inklusive Bregentved God. red), der har fået direkte støtte, kan have opnået fordele ved kunstigt at opsplitte deres bedrift i flere selskaber, fordi Landbrugsstyrelsen ikke har kontrolleret det bagvedliggende ejerskab, lød det.
- Den utilstrækkelige kontrol medfører risiko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået tilskud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af underkendelser fra Europa-Kommissionen, skrev Statsrevisorerne i sin rapport.
Hertil kom at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke havde styrket eller ændret sin kontrol, selvom Landbrugsstyrelsen siden 2005 havde vidst, at der var et problem.
- Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrationsgrundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overensstemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre, stod der i rapporten.
Fødevareministeren, der så gennem fingrene med millionfiflerierne i 2018, hed Esben Lunde Larsen (V). Han var udnævnt af den daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen, der havde måtte modtage sin daværende fødevareminister Eve Kjer Hansens opsigelse i februar 2016 på grund af mistillid fra et flertal i Folketinget.
Landbrug & Fødevarer pressede ministeren
Kritikken fra Statsrevisorerne er bl.a. baseret på disse undersøgelsesresultater:
- Rigsrevisionen har opgjort, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte. Rigsrevisionen har også opgjort, at selskaberne har fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologiordningerne for 68 mio. kr. i perioden 2014- 2019. I ingen af tilfældene har Landbrugsstyrelsen sikret sig, at der ikke er udbetalt uretmæssige tilskud.
- Rigsrevisionen har i 26 ud af 50 gennemgåede sager identificeret én eller flere mangler, som betyder, at der ikke bliver givet tilsagn om tilskud og udbetalt tilskud i overensstemmelse med de fastsatte krav.
- Rigsrevisionen har i 6 ud af 50 sager konstateret, at Landbrugsstyrelsen ikke har dokumentation for, at ansøgeren ejer eller forpagter det areal, hvorpå investeringen gennemføres.
- Rigsrevisionens gennemgang af sagsbehandlingen af 4 ansøgninger om tilskud under ordningen ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016” viser, at Landbrugsstyrelsen foretog flere modstridende juridiske vurderinger af, om ansøger forsøgte at omgå støtteloftet, men endte med at behandle ansøgningerne. Landbrugsstyrelsen orienterede Miljø- og Fødevareministeriets departement om, at det var sket under pres fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Sagskomplekset er foreløbig underkendt af Europa-Kommissionen.
Læs mere om fiduserne i Fødevareministeriet
Landbrugsstyrelsen og skiftende ministre har i årevis set passivt til, mens landmænd og deres virksomheder har svindlet med landbrugsstøtten. Rigsrevisionen har undersøgt perioden fra 2014 til 2019, mens Eva Kjer Hansen (V) og Esben Lunde Larsen (V) var de ansvarlige ministre for landbrugsområdet og via landbrugspakken gennemførte store lempelser for landbruget. Den daværende statsminister hed Lars Løkke Rasmussen. Socialdemokratiske fødevareministre har også tidligere dækket over misbruget af EU-midler. Nyhedssiden gylle.dk beskrev de kritisable forhold allerede i 2017 og 2020, men først 2021 greb Rigsrevisionen ind.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
De sprøjter løs, som boede de på en anden planet11.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Store dele af landbruget blæser igen og igen på samfundets ønsker om rent drikkevand og en giftfri natur. År efter år sprøjter de løs ovenpå drikkevandsboringerne, mens otte ud af ti sprøjteførere afviser igen og igen kommuners og vandværkers kontante tilbud om beskyttelse af drikkevandet.
Hjemmehørende eller fremavlede plantearter – hvad skal man vælge?10.12.2024 05:55:00 CET | Nyhed
Vilde hjemmehørende planter er vigtige for specialiserede bier, der er tilpasset specifikke planter, mens de fleste bier er generalister og samler pollen fra mange forskellige plantefamilier
De gør Danmark til hele Europas svinesti9.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Risiko for kæmpe rekord: 1,25 mio. flere småsvin sendes ud af landet i år
Miljøstyrelsen tillader forbudte sprøjtegifte, fordi de er billigere end eksisterende alternativer6.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke (S) accepterer, at landbruget selv står for de ’faglige’ forsøg, der bruges til at afvise alternative sprøjtegifte, fordi de er lidt dyrere end den EU-forbudte diquatgift
Uskyldige borgere får millionregninger for landbrugets forurening med sprøjtegifte4.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Landet over lukkes mindre vandværker ned, fordi der konstateres landbrugsgifte i det oppumpede grundvand. Ofte løses forsyningsproblemet ved tilslutning til et større vandværk, men det er ikke gratis. Udgiften må borgerne betale, selvom det ikke er dem, der har skylden for forureningen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum