MX Press

Connery får nye ejere: Klar til en eksplosiv abefest af indhold!

Del

Der er sket noget stort hos Connery Media. Vi er steget et par levels, og en ny ejerkreds har sat sig ved roret af vores dedikerede livsstilsmedier. Med en frisk start lige ved indgangen til sommerferien, er vi klar til at bringe dig endnu mere fantastisk indhold.

Et nyt kapitel i historien om landets bedste mandemedier

Selvom ændringerne måske ikke er tydelige for dig som læser lige nu, vil de snart være det. Strømmen af nyt, gratis indhold er allerede blevet skruet op på tværs af M!, Connery og Mandekogebogen. Og det er kun begyndelsen på et spændende nyt kapitel.

Mxnkeys svinger sig ind i vores univers

Med en mission om at levere endnu mere indhold til endnu flere mennesker, er iværksætterfællesskabet Mxnkeys trådt ind i vores univers. Deres ekstra kompetencer og færdigheder skal løfte vores medier til nye højder. "Læserne kan forvente samme kvalitetsindhold målrettet mænd - men nu med flere grene af indhold, herunder mere sport, biler, mad, drikkevarer og selvfølgelig et kig i tidslommen med flere smukke kvinder på M! som i gamle dage," siger Benjamin Bøgsted Raun fra Mxnkeys.

Samme gode arbejde udført af samme redaktion

Vores lille, men dedikerede redaktion, bestående af Rasmus Krarup Jensen og Mikkel M. Vermeulen, har nu fået hænderne fri til at tage kreativiteten til et helt nyt niveau. Mikkel, chefredaktør for Connery, udtaler:

"Mxnkeys har fra dag et været en massiv løftestang for vores medier - vi har fået hænderne fri fra mange af de administrative opgaver og kan for første gang siden Corona-pandemien igen gå til indholdet med en mission om at gøre det endnu bedre, vildere og mere underholdende."

Medieverdenen ændrer sig, og det vil vores medier også fortsætte med. En performance-tuning under motorhjelmen peger på en vildere køretur mod det uendelige univers!

Benjamin Bøgsted Raun tilføjer: "Mxnkeys tilføjer nye kræfter og innovative idéer, som sammen med Mikkel og Rasmus' erfaring vil skabe relevant og engagerende indhold til mænd. Vi fokuserer på at levere kvalitetsindhold, opbygge stærke samarbejder og udvide vores digitale tilstedeværelse. Vi ser også potentiale i at bringe vores digitale succes over i det trykte format."

Om vores medier

  • Connery.dk blev grundlagt tilbage i 2001 og er blandt landets længstlevende onlinemedier.
  • Magasinet M! - MMM.dk blev opkøbt af Connery i 2017 og har været en legendarisk institution inden for danske mandemedier siden første udgivelse i 1997.
  • Mandekogebogen havde sin spæde start i 2018 og er siden vokset eksplosivt til at være blandt de mest besøgte opskriftssider i Danmark.

Vi ser frem til at fortsætte vores mission og levere endnu mere kvalitetsindhold til vores læsere. The best is yet to come!

Om Mxnkeys

Mxnkeys er en sammenslutning af Danmarks bedste aber – menneskeligt og professionelt. Med én klar agenda om at skabe fremtidens arbejdspladser, hvor der er plads til mennesket og ambition. Mxnkeys tilstræber en rolle, hvor der er plads til leg og gode idéer, men samtidig med en klar ambition om at lave god forretning.

Mxnkeys er et godt match til nysgerrige, ambitiøse og gode mennesker, der ønsker tilførsel af kapital, viden og/eller kvalificeret arbejdskraft. 

Følg pressemeddelelser fra MX Press

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MX Press

Virksomheder bør ændre deres sociale medier strategier for kommende kulturelle begivenheder23.5.2023 13:37:36 CEST | Pressemeddelelse

I dag er sociale medier en vigtig del af markedsføringen for de fleste virksomheder. Den stadigt voksende popularitet af sociale medier gør det nødvendigt for virksomheder at have en tilstedeværelse på de sociale platforme for at nå ud til et bredere publikum - sociale medier er alfa og omega når virksomheder skal ses. Sociale medier eller populært kaldet SoMe er uundgåeligt, og der findes efterhånden kun få mennesker, der ikke har en eller anden form for social medie profil. Bør virksomhederne derfor tilpasse deres sociale medier strategier i forhold til kommende kulturelle begivenheder for at vise deres aktualitet? Denne pressemeddelelse vil undersøge spørgsmålet nærmere.

Ure bliver i højere grad investeringsobjekter29.6.2022 07:42:15 CEST | Pressemeddelelse

Det er langt fra alles kop te at investere i aktier. Ved aktiehandel er der som oftest en høj risiko forbundet med at handle aktier. At have sine penge i banken er heller ikke en god idé, da penge i banken bliver opslugt af inflation. Med andre ord bliver dine penge mindre og mindre værd ved at stå i banken. Der er heldigvis alternativer til investering i aktier, så dine penge kan vokse sig større med en lav risiko.

LejBoliger.dk ændrer strategi og bliver til BoligZonen.dk14.2.2022 13:18:05 CET | Pressemeddelelse

BoligZonen er et gammelt navn, som tidligere har været ejet og drevet af Berlingske Media, som et af de største boligsites i Danmark. Nu skal det opnå nye højder med en konstellation inden for lejeboliger, funktioner og viden herom. Navneændringen har været noget tid undervejs. Vi har hele tiden vist at navnet BoligZonen ville favne præcis den strategi og genkendelighed vi ønsker for vores boligportal i Danmark og som symboliserer den rejse vi er på.

Smykker til mænd er mere populære end nogensinde28.10.2021 10:12:09 CEST | Pressemeddelelse

Danske mænd går ikke kun op i deres tøj og hår. De går også op i deres smykker. Den store interesse for at købe og kombinere de helt rette smykker fra mændenes side kan mærkes hos Marjoe, der netop sælger herresmykker. Her mærkes der en støt stigende efterspørgsel på alt fra armbånd og halskæder til ringe og øresmykker. Interessen mærkes ikke blot fra de unge mænd, men også fra de mere modne mænd, der har fået øjnene op for, at smykker kan bruges til at sætte prikken over i’et på ethvert outfit.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye