Den Kongelige Samling

Kongens Håndbibliotek på Amalienborg åbner for offentligheden

27.6.2024 09:11:39 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Del

Fra lørdag 29. juni 2024 får offentligheden for første gang adgang til Hans Majestæt Kongens Håndbibliotek i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Biblioteket, som blev grundlagt i 1746 af Frederik 5., indeholder de danske monarkers private samlinger af bøger, håndskrifter, kort, billeder, fotos og musik. Siden Dronning Margrethes tronbestigelse i 1972 har biblioteket, som frem til januar i år gik under navnet Dronningens Håndbibliotek,  også fungeret som fag- og forskningsbibliotek, men med åbningen kan Amalienborgmuseets gæster nu få et unikt indblik i litteraturens og lærdommens betydning i Kongehuset gennem tiden.

Kongeparret besøgte forleden H.M. Kongens Håndbibiliotek, der åbner for offentligheden lørdag 29. juni. Kongens Håndbibliotekar viste Mikael Bøgh Rasmussen viste Kongeparret rundt.
Kongeparret besøgte forleden H.M. Kongens Håndbibiliotek, der åbner for offentligheden lørdag 29. juni. Kongens Håndbibliotekar viste Mikael Bøgh Rasmussen viste Kongeparret rundt. @Kongehuset

H.M. Kongens Håndbibliotek, der er en del af Kongernes Samling, bliver nu tilgængeligt på to måder: I weekender og i danske skolers ferier vil Håndbibliotekets studiesal være åben for alle besøgende på Amalienborgmuseet. På hverdage vil der fortsat kun være adgang efter særlig aftale for fagfolk og forskere. På studiesalens vægge kan man se samlingen af bøger fra ca. 1500-1800.  Publikum vil desuden kunne se små, skiftende udstillinger med udvalgte bøger, atlas eller håndtegninger fra bibliotekets hylder og skuffer. Som markering af åbningen udstilles en række sjældne naturhistoriske værker fra grundlæggeren Frederik 5.s tid.

Åbningen af Hans Majestæt Kongens Håndbibliotek giver en enestående mulighed for at komme helt tæt på et rigt og varieret kildemateriale til Kongehusets og Danmarks historie og kultur.

FAKTA OM H.M. KONGENS HÅNDBIBLIOTEK
H.M. Kongens Håndbiblioteks samlinger strækker sig over tre kilometer hylder og vokser stadig. Det rummer ca. 100.000 bind fra slutningen af 1400-tallet til i dag. Kortsamlingen omfatter ca. 12.000 kort fra ca. 1650 til ca. 1900, primært over Europa, men også af resten af verden. Tegnings- og tryksamlingen rummer guldalderkunst, arkitekturtegninger, portrætter og historiebilleder i flere grafiske teknikker, mens Den Kongelige Fotografisamling indeholder mange tusinde fotografier fra kongeligt eje. Derudover findes en filmsamling og en musiksamling, hovedsageligt hidrørende fra Frederik 9. 

Håndbiblioteket lå under dets første ejere i umiddelbar forlængelse af kongens bolig, men er i dag fordelt på en række adresser. Hovedafdelingen med kontorer og studiesal er i Christian VIII's Palæ på Amalienborg, mens knap halvdelen af materialerne er fordelt på andre slotte og på fjernmagasiner. Under Kongeskibet Dannebrogs årlige togter er et mindre bogudvalg med på Kongeskibets biblioteket. En del af Kongens Håndbibliotek kan ses på Christiansborg som en del af De Kongelige Repræsentationslokaler. Siden 2014 administreres H. M. Kongens Håndbibliotek af Kongernes Samling og indgår her sammen med museerne på Rosenborg, Amalienborg og Koldinghus i formidlingen af det danske kongehus' historie.

Kontakter

Billeder

Kongeparret besøgte forleden H.M. Kongens Håndbibiliotek, der åbner for offentligheden lørdag 29. juni. Kongens Håndbibliotekar viste Mikael Bøgh Rasmussen viste Kongeparret rundt.
Kongeparret besøgte forleden H.M. Kongens Håndbibiliotek, der åbner for offentligheden lørdag 29. juni. Kongens Håndbibliotekar viste Mikael Bøgh Rasmussen viste Kongeparret rundt.
@Kongehuset
Download
Fra lørdag 29. juni 2024 får offentligheden for første gang adgang til Hans Majestæt Kongens Håndbibliotek i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Her ses H.M. Kongens Håndbibliotekar Mikael Bøgh Rasmussen i Biblioteket, hvor man bl.a. også kan se reproduktioner af kort, tegninger og fotografier.
Fra lørdag 29. juni 2024 får offentligheden for første gang adgang til Hans Majestæt Kongens Håndbibliotek i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Her ses H.M. Kongens Håndbibliotekar Mikael Bøgh Rasmussen i Biblioteket, hvor man bl.a. også kan se reproduktioner af kort, tegninger og fotografier.
Foto: Henning Brandt
Download
I Kongens Håndbibliotek kan man se et lille udvalg af naturhistoriske værker fra grundlæggeren Frederik 5.s tid midt i 1700-tallet.
I Kongens Håndbibliotek kan man se et lille udvalg af naturhistoriske værker fra grundlæggeren Frederik 5.s tid midt i 1700-tallet.
Foto: Henning Brandt
Download

Om Kongernes Samling

Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

H.K.H. Prinsesse Benedikte åbner Vævede mesterværker på Koldinghus12.3.2026 14:05:21 CET | Pressemeddelelse

Torsdag 26. marts 2026 kl. 13.30 åbner H.K.H. Prinsesse Benedikte særudstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus. H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus, forestår den officielle åbning af udstillingen. Ved åbningen deltager også Hans Excellence Grev Ingolf og Grevinde Sussie. Programmet byder herudover på korte talks med udvalgte kunstnere samt et musikalsk indslag. Pressen er inviteret til at deltage i åbningen.

Den Kongelige Samling ansætter ny chef for Museumsfaglig Enhed fra V&A i London9.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den Kongelige Samling styrker sit internationale udsyn og sin museumsfaglige profil med ansættelsen af Joanna Norman som ny chef for Museumsfaglig Enhed. Den nye chef tiltræder 1. juni 2026 og bringer mange års international erfaring fra Victoria and Albert Museum (V&A) i London, et af verdens førende museer inden for design, kunst og kulturhistorie. Ansættelsen understøtter Den Kongelige Samlings strategiske ambitioner om høj kvalitet, øget relevans og styrket internationalt samarbejde og markerer et vigtigt skridt i udviklingen af organisationen.

Rosenborg Slot - Nyt kongeligt skatkammer, gode publikumsfaciliteter og genskabt voldgrav forvandler oplevelsen15.1.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den Kongelige Samling præsenterer nu projekt ”Rigets Skatkammer”. Rosenborg Slot tilføres et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes. Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de over 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye