Den Kongelige Samling

Børn indtager Koldinghus: Prisnomineret udstilling og bestsellerbog i centrum

7.5.2026 15:57:14 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Del

Mandag 11. maj kl. 10–12 fyldes Koldinghus af liv, når 120 lokale skoleelever deltager i en børnereception i anledning af udgivelsen af Kongebørnene og den magiske karet. Arrangementet markerer mødet mellem en prisnomineret udstilling og en bestsellerbog, som begge formidler danmarkshistorien i børnehøjde. Pressen er inviteret med.

Illustration fra børnebogen Kongebørnene og den magiske karet: To børn kører i den magiske karet foran Koldinghus, der danner rammen om fortællingen om kongelig barndom set i børnehøjde. Den magiske karet er inspireret af den historiske kotillonvogn, som kan ses på Koldinghus og indgår i den permanente udstilling Kongebarn. Illustration: Rasmus Juul

Bogen, der har ligget nummer 1 på Politikens bestsellerliste for børn og unge, tager læserne med på en magisk tidsrejse ind i fortidens kongelige barndom. Fortællingen udspringer af en gylden karet, som også kan opleves på Koldinghus som en central genstand i udstillingen Kongebarn. Udstillingen har opnået stor anerkendelse og er i år nomineret til både Historiske Dages Fornyelsespris og en pris ved Kolding Kultur Award. Nomineringerne fremhæver udstillingens nytænkende formidling, hvor børn oplever historien gennem leg, sanser og identifikation.

En dag i kongebørnenes spor
Børnereceptionen giver elever fra 2.–4. klasse mulighed for selv at træde ind i historien. Gennem mødet med bogens forfatter, introduktion til udstillingen, læring om kongelig etikette og kreative workshops bliver eleverne aktive deltagere.

Aktiviteterne tager afsæt i udstillingens univers og er udviklet med fokus på deltagelse, sanselighed og genkendelighed. Arrangementet samler forskning, formidling og oplevelse i én sammenhængende dag, hvor børn ikke blot hører om historien – men selv bliver en del af den.

“Bogen kredser om temaer, som børn i dag kan spejle sig i – venskab, familie og drømme om fremtiden. Den er skrevet som en fortælling, hele familien kan samles om, så historien bliver nærværende og relevant,” siger Rasmus Welling, forfatter til bogen og undervisningschef på Koldinghus.

Fra forskning til børnehøjde
Både bogen og arrangementet er en del af Den Kongelige Samlings strategiske arbejde med at gøre kulturarven mere tilgængelig for børn og unge. Med afsæt i ny forskning og udstillinger som Kongebarn udvikles formidling, der giver børn mulighed for at spejle sig i historien.

Om bogen
Kongebørnene og den magiske karet er udgivet i samarbejde mellem Forlaget Grønningen 1 og Den Kongelige Samling, illustreret af Rasmus Juul og udgivet med støtte fra Den Kongelige Formidlingsfond af 2003. Bogen udkom 10. marts og forhandles i Den Kongelige Samlings slotbutikker på Koldinghus, Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Christiansborg Slot samt i boghandlere over hele landet.

Praktisk information for pressen
Dato: Mandag 11. maj
Tid: Kl. 10.00–12.00
Sted: Koldinghus
Deltagere: 120 elever fra Sjølund-Hejls Fællesskole og Kolding Friskole
Pressen er velkommen til at deltage og følge aktiviteterne på dagen.

Kontakter

Billeder

Illustration fra børnebogen Kongebørnene og den magiske karet: To børn kører i den magiske karet foran Koldinghus, der danner rammen om fortællingen om kongelig barndom set i børnehøjde. Den magiske karet er inspireret af den historiske kotillonvogn, som kan ses på Koldinghus og indgår i den permanente udstilling Kongebarn. Illustration: Rasmus Juul
Illustration fra børnebogen Kongebørnene og den magiske karet: To børn kører i den magiske karet foran Koldinghus, der danner rammen om fortællingen om kongelig barndom set i børnehøjde. Den magiske karet er inspireret af den historiske kotillonvogn, som kan ses på Koldinghus og indgår i den permanente udstilling Kongebarn. Illustration: Rasmus Juul
Download
Den magiske karet er skabt over kotillonvognen fra 1888, som kan ses i udstillingen Kongebarn på Koldinghus. Kotillonvognen har gennem de seneste 100 år ved festlige lejligheder været benyttet som et magisk indslag ved kongefamiliens fester. Første gang var ved Christian 9.s 70-års fødselsdag i 1888, hvor vognen – trukket af små alfer – under gallafesten blev kørt ind i Riddersalen. På Dronning Ingrids fødselsdag i 1980 var det de kongelige børnebørn, der var spændt for – til glæde for mormor, men i mindre grad for den dengang 11-årige Kronprins Frederik, der ikke kunne se magien i at være hest.

Iben Kaufmann
Download
Forfatter til bogen er Rasmus Welling, undervisningschef på Koldinghus. Han er uddannet folkeskolelærer og forfatter til en lang række fagbøger og undervisningsudgivelser. Billedet er taget i udstillingen Kongebarn på Koldinghus.

Links

Om Den Kongelige Samling

Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Sæsonstart på Eremitageslottet med kongelig jagt, magt og natur17.4.2026 08:15:42 CEST | Pressemeddelelse

Den Kongelige Samling åbner sæsonen på Eremitageslottet i denne weekend 18.–19. april med to arrangementer, der sætter fokus på den kongelige jagt som historisk, politisk og kulturelt fænomen. Gennem foredrag og naturvandring udfoldes parforcejagtens betydning for landskabet, ved hoffet og sættes i kontekst til nutidens natursyn i samarbejde med Museum Nordsjælland. Gennem hele sæsonen vil gæster kunne opleve både koncerter, vandringer og foredrag med fokus på natur, arkitektur og barokken.

Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone27.3.2026 09:22:49 CET | Pressemeddelelse

I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.

Påske på Koldinghus: Vikleprøveæg og vævede mesterværker27.3.2026 08:43:49 CET | Pressemeddelelse

Når Koldinghus inviterer publikum indenfor i påskeferien, er det med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. I anledning af udstillingen Vævede mesterværker forvandles Den Kongelige Workshop til et værkstedsunivers, hvor børn og voksne kan arbejde med farver, tråde og materialer – og skabe deres egne vikleprøve-påskeæg med afsæt i vævernes arbejdsmetoder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye