Den Kongelige Samling

Påske på Koldinghus: Vikleprøveæg og vævede mesterværker

27.3.2026 08:43:49 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Del

Når Koldinghus inviterer publikum indenfor i påskeferien, er det med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. I anledning af udstillingen Vævede mesterværker forvandles Den Kongelige Workshop til et værkstedsunivers, hvor børn og voksne kan arbejde med farver, tråde og materialer – og skabe deres egne vikleprøve-påskeæg med afsæt i vævernes arbejdsmetoder.

Koldinghus har i anledning af påsken pyntet springvandet i slotsgården som en tysk inspireret "påskebrønd", Osterbrunnen, med blomster og grønt. Denne dekoration markerer påskeferien med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget.
Koldinghus har i anledning af påsken pyntet springvandet i slotsgården som en tysk inspireret "påskebrønd", Osterbrunnen, med blomster og grønt. Denne dekoration markerer påskeferien med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. Den Kongelige Samling

Traditionen med at give og dekorere æg i foråret går flere tusinde år tilbage. Ægget har gennem historien symboliseret frugtbarhed, fornyelse og genfødsel, og i middelalderen blev det et fast indslag i påskens ritualer efter fasten. På Koldinghus fortolkes påskeægget i år gennem tekstile traditioner, hvor materialitet, struktur og farvesammensætning er i centrum – præcis som i de vævede værker, der vises i museets aktuelle særudstilling Vævede mesterværker, som kan opleves fra 27. marts og frem til 25. oktober.

Vikleprøveæg – påske med en tekstil vinkel
I Den Kongelige Workshop kan både børn og voksne prøve kræfter med at fremstille vikleprøveæg. Når vævere skaber et værk, begynder processen ofte med en vikleprøve -  en slags farve- og materialeskitse, hvor garn vikles om pap for at undersøge samspillet mellem farver og strukturer. I påskeferien omsættes denne metode til en kreativ aktivitet, hvor gæster vikler garn og genbrugsmaterialer om papformede æg.

Påskejagt, chokoladeæg og levende håndværk
Påskeferien byder også på klassiske påskeaktiviteter. Med et kort i hånden kan gæster gå på påskejagt gennem slottets sale og lede efter store guldæg. Hvert æg gemmer på et bogstav, og finder man det hemmelige ord, deltager man i konkurrencen om præmier fra Slotsbutikken.

I Den Kongelige Workshop står desuden årets store påskeæg fra Ole Chokolade, hvor gæster kan gætte vægten. Den, der kommer tættest på, vinder chokoladeægget.

I Det Historiske Værksted kan publikum prøve at væve på en ægte gobelinvæv og få indblik i de teknikker og det tålmodige håndværk, der gennem århundreder har formet de store tekstile værker. Her formidles sammenhængen mellem historiske væveteknikker og nutidens kunstneriske praksis og giver en ekstra dimension til besøget i udstillingen Vævede mesterværker.

Praktisk information

Særlige påskeaktiviteter på Koldinghus
Lørdag 28. marts til mandag 6. april
Vi anbefaler, at man sætter 2–3 timer af til besøget.
Entré til museet. Børn har altid gratis entré til Koldinghus.

Alle dage 10.00–17.00
Påskejagt på slottet
Konkurrence: Gæt vægten på chokoladeægget

11.00–15.00
Den Kongelige Workshop: Vikleprøve-påskeæg, vævning og materialeeksperimenter

11.00–14.30
Det Historiske Værksted: Væv på en gobelinvæv og lær om teknikkerne bag de store værker

Kontakter

Billeder

Koldinghus har i anledning af påsken pyntet springvandet i slotsgården som en tysk inspireret "påskebrønd", Osterbrunnen, med blomster og grønt. Denne dekoration markerer påskeferien med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget.
Koldinghus har i anledning af påsken pyntet springvandet i slotsgården som en tysk inspireret "påskebrønd", Osterbrunnen, med blomster og grønt. Denne dekoration markerer påskeferien med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget.
Den Kongelige Samling
Download

Om Den Kongelige Samling

Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone27.3.2026 09:22:49 CET | Pressemeddelelse

I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.

Den Kongelige Samling åbner nyt besøgssted i Kongens Have19.3.2026 08:05:53 CET | Pressemeddelelse

Fredag 20. marts åbner Den Kongelige Samling et nyt besøgssted i den lille historiske pavillon ved Gothersgade 76, lige ved hovedindgangen til Kongens Have. Bygningen, som blev opført 1930 og i mange år fungerede som offentlig toiletbygning, har stået tom siden 2006. Nu bliver den forvandlet til et nyt besøgssted med navnet Pavillon, hvor havens fortællinger og forbindelsen til Rosenborg Slot for første gang formidles.

H.K.H. Prinsesse Benedikte åbner Vævede mesterværker på Koldinghus12.3.2026 14:05:21 CET | Pressemeddelelse

Torsdag 26. marts 2026 kl. 13.30 åbner H.K.H. Prinsesse Benedikte særudstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus. H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus, forestår den officielle åbning af udstillingen. Ved åbningen deltager også Hans Excellence Grev Ingolf og Grevinde Sussie. Programmet byder herudover på korte talks med udvalgte kunstnere samt et musikalsk indslag. Pressen er inviteret til at deltage i åbningen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye