Den Kongelige Samling

Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone

27.3.2026 09:22:49 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Del

I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.

Mens enhjørningen i dag forbindes med fantasi og eventyr, havde enhjørninger et helt andet ry ved Europas fyrstehoffer i renæssancen og barokken. Det vakte derfor også stor opsigt i hele Europa, da Frederik 3. valgte at få lavet sin trone i det voldsomt eksklusive materiale – enhjørningehorn. Selvom Frederik 3. godt vidste, at tronen var lavet af stødtænder fra narhvaler, var myten om enhjørningehorn stadig afgørende for iscenesættelsen af kongens storhed og magt. I påskeferien kan man på Rosenborg Slot opleve netop Frederik 3.s tronstol – og ved selvsyn se og høre om, hvorfor man kunne tro, at den var lavet af enhjørningehorn.

Aktiviteter for børnefamilier
I påskeferien fyldes Rosenborg Slot og slotshaven af små enhjørninger, spor og fortællinger. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber og samle dem i en kreativ workshop, hvor deltagerne kan lave deres eget enhjørningehorn og forvandle sig til fabeldyret for en stund.

Hver time tilbydes korte introduktioner i Riddersalen, hvor gæster kan komme helt tæt på Frederik 3.s tronstol og se, hvorfor man kunne tro, at den var lavet af ”enhjørningehorn” – et materiale, der havde ry for at have både helbredende og beskyttende kræfter. Her fortælles historien om enhjørningen: Hvad troede man om dette mystiske væsen, og hvorfor var det så eftertragtet?

Fra myte til magt
Frederik 3. havde adskillige genstande fremstillet af det, man nemt kunne opfatte som enhjørningehorn – altså narhvaltand – i sit kunstkammer. Flere af disse kan stadig opleves i dag i kælderen under Rosenborg Slot. Den ypperste genstand lod kongen dog fremstille selv: en tronstol af enhjørningehorn.

Tronen vidner om den symbolske betydning og aura, man tillagde enhjørningen. Den stod for renhed, styrke og guddommelig autoritet – værdier, der passede til den enevældige konges selvforståelse. I dag kan tronstolen fortsat ses på Rosenborg Slot som et håndgribeligt eksempel på, hvordan myter og magi blev vævet ind i den kongelige iscenesættelse.

Netop derfor er Rosenborg Slot et oplagt sted at fortælle historien om det sagnomspundne fabeldyr: Slottet afspejler både kongernes fascination af enhjørningen og den magt og symbolik, der knyttede sig til troen på dens kræfter.

Praktisk information
Påskeaktiviteterne finder sted på Rosenborg Slot i hele påskeferien.
Fra lørdag 28. marts til mandag 6. april kl. 10-17
Pris: Entré til museet | Børn har altid gratis entré til museet. 30 kr. pr. hårbøjle i det kreative værkstedLæs mere her:
https://denkongeligesamling.dk/rosenborg-slot/kalender/paaskeferie-paa-rosenborg/

Myten om enhjørningen
Enhjørningen har siden oldtiden været kendt som et virkeligt dyr, man mente levede i fjerne egne. Fra tid til anden dukkede stykker af enhjørningens horn op i de europæiske fyrsters kunstkamre, hvor de var sjældne og skattede genstande. Der herskede en udbredt tro på hornets magiske egenskaber – at det kunne beskytte mod forgiftning og rense vand – og enhjørningen blev et symbol på renhed og uskyld.

Ifølge middelalderlige fortællinger kunne enhjørningen rense forgiftet vand ved at røre det med sit horn. Dyret blev samtidig beskrevet som sky og vildt, men i stand til at finde ro hos en jomfru – en forestilling, der yderligere styrkede symbolikken omkring renhed.

Fra fabeldyr til videnskab
I 1630’erne opdagede den danske forsker Ole Worm, at enhjørningen i virkeligheden var et fabeldyr. Gennem sine kontakter på Grønland modtog han det såkaldte enhjørningehorn, som viste sig at være tænder fra narhvaler – og ikke horn fra enhjørninger. For at bevise sin teori gennemførte Worm et forsøg, hvor han opløste både revet enhjørningehorn og revet narhvaltand i mælk. Blandingerne blev givet til syge personer, som fik det bedre, og Worm konkluderede derfor, at materialerne måtte være identiske. I dag vurderer man snarere, at det var mælken, der havde en helbredende effekt.

Kontakter

Billeder

I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.
I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.
Download
Frederik 3.s trone af enhjørningehorn på Rosenborg. Anvendt første gang ved Christian 5.s salving i 1671 og sidste gang ved Christian 8.s salving i 1840. Salvingerne fandt som regel sted på Frederiksborg Slot i Hillerød, men tronstolen  har altid været opbevaret på Rosenborg Slot, når den ikke var i brug. Hver konge har således kun siddet på tronen én gang. Det er uden tvivl den største stol af enhjørningehorn i Europa.

Den Kongelige Samling, Rosenborg Slot
Download
Frederik 3.s narhvalstrone i Riddersalen på Rosenborg Slot,
Frederik 3.s narhvalstrone i Riddersalen på Rosenborg Slot,
Den Kongelige Samling, Rosenborg Slot
Download

Om Den Kongelige Samling

Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Sæsonstart på Eremitageslottet med kongelig jagt, magt og natur17.4.2026 08:15:42 CEST | Pressemeddelelse

Den Kongelige Samling åbner sæsonen på Eremitageslottet i denne weekend 18.–19. april med to arrangementer, der sætter fokus på den kongelige jagt som historisk, politisk og kulturelt fænomen. Gennem foredrag og naturvandring udfoldes parforcejagtens betydning for landskabet, ved hoffet og sættes i kontekst til nutidens natursyn i samarbejde med Museum Nordsjælland. Gennem hele sæsonen vil gæster kunne opleve både koncerter, vandringer og foredrag med fokus på natur, arkitektur og barokken.

Påske på Koldinghus: Vikleprøveæg og vævede mesterværker27.3.2026 08:43:49 CET | Pressemeddelelse

Når Koldinghus inviterer publikum indenfor i påskeferien, er det med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. I anledning af udstillingen Vævede mesterværker forvandles Den Kongelige Workshop til et værkstedsunivers, hvor børn og voksne kan arbejde med farver, tråde og materialer – og skabe deres egne vikleprøve-påskeæg med afsæt i vævernes arbejdsmetoder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye