Velfærd hos udsættersøer under transport og på slagteriet: En overset dyregruppe?

I den kommercielle svineproduktion bliver årligt over 500.000 søer slagtet. De fleste danske slagterier er højt specialiserede og tager kun imod slagtesvin. Det betyder, at der kan være langt til det nærmeste slagteri, som modtager søer.

De fleste svineproducenter kan ikke fylde en hel lastbil med søer, sådan som de kan med slagtesvin, så derfor besøger den enkelte lastbil typisk flere producenter på vejen til slagteriet. Det forlænger søernes transporttid, forklarer Cecilie Kobek-Kjeldager, som har undersøgt emnet.

”Søerne er ikke det primære produkt og måske derfor får de mindre opmærksomhed. Samtidig kan udsættersøer anses som en sårbar gruppe af svin, blandt andet pga. af det store antal pattegrise, de skal føde. Derfor var det vores mål at fokusere på netop søernes velfærd og at fokusere på slagtedagen, hvor dyrene både transporteres og venter på slagteriet.”

Cecilie Kobek-Kjeldager er postdoc ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, er førsteforfatter til to nye videnskabelige artikler om emnet og medforfatter på en tredje. Se links til alle tre nederst i artiklen.

Landmanden beslutter, hvornår en so ikke længere skal føde flere pattegrise og skal slagtes, og derefter kaldes hun en ’udsætterso’. Der kan være mange grunde til at slagte en so, men beslutningen hænger ofte sammen med problemer med at blive drægtig, eller at hun har født eller fravænnet et lavt antal pattegrise.

Udsættersøer er i dårligere fysisk stand

Transport er generelt stressende for svin, og netop for søer er der en række grunde til at transport kan være en særlig udfordring i forhold til andre svin. Søer er ældre end slagtesvin på slagtetidspunktet og bærer ofte tegn på livet i et produktionssystem. De har for eksempel sår og rifter, og der vil være flere halte dyr blandt søer end blandt slagtesvin.

”Søerne er typisk i dårligere fysisk tilstand end andre grupper af svin, blandt andet fordi de typisk har født flere store kuld af pattegrise. De er også store og tunge og kan være ret aggressive overfor hinanden. Det er ikke ualmindeligt at se rifter og sår eller benproblemer, som kan forværres under transporten. Desuden er søerne mere sensitive over for varmestress end andre svin. Grænsen for, hvor varmestress starter, er estimeret til at være så lav som 22 grader,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Mange søer slagtes kort tid efter at deres sidste kuld er fravænnet, og det betyder, at soen stadig producerer mælk. Svin har generelt svært ved at håndtere varme, da de ikke kan svede effektivt, og udsættersøer, som producerer mælk, er særligt følsomme over for varmestress. Det er svært at holde temperaturen i lastbilen lav nok til disse søers behov.

Står op under transport

Noget, der har overrasket Cecilie Kobek-Kjeldager ved undersøgelserne, er, at de fleste af søerne står op under transporten. Ved at analysere data fra 28 ture, der varede 4, 6 eller 8 timer og foregik under forhold, der lignede de forhold, som dyrene kører under normalt, viste resultaterne, at mellem 89 og 92 % af søerne i undersøgelsen stod op under transport.

”Normalt siger man, at svin ligger ned under transport, men her ser vi altså en anden adfærd, som vi ikke helt er klar over, hvad skyldes,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Undersøgelsen var begrænset til det bagerste rum i lastbilen, og lastbilen var ikke fuldt læsset i de øvrige rum. Det er derfor svært at sige med sikkerhed sige, om resultaterne kan overføres direkte til praksis, eller om de gælder for hele køretøjet.

”Vi kan ikke udelukke at det bagerste rum f.eks. er udsat for flere vibrationer, støj eller træk, som får dyrene til at stå oprejst. Men det er også muligt at det er den sociale situation med sammenblanding af dyr, der gør at søerne ikke lægger sig ned, og at det derfor vil se tilsvarende ud i alle rum i lastbilen.” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Når søer fra danske besætninger transporteres til slagteriet, bliver de næsten altid blandet med dyr, som de ikke har gået sammen med inden transporten. Cecilie Kobek-Kjeldager forklarer, at sammenblandingen fører til aggression og udfordrer søernes velfærd undervejs.

”Svins sociale struktur er hierarkisk, og de vil forsøge at etablere et hierarki hurtigt, når de møder fremmede svin. Når pladsen er begrænset, giver det udslag i aggressiv adfærd, som kan føre til fysiske skader og skrammer, og som er belastende for dyrene at deltage i,” siger hun.

Søerne prioriterer at hvile frem for at drikke i ventefolden

Forskernes undersøgelser viser, at mange faktorer påvirker udsættersøers velfærd på slagtedagen. Blandt dem er transportens varighed og temperaturen under transporten, og her viser undersøgelserne en kompleks sammenhæng.

Forskerne har undersøgt udsættersøernes adfærd, når de ankommer til slagteriets ventefolde efter transport i op til 8 timer, som er den maksimale lovlige transporttid for søer i Danmark. I ventefolden er det normalt, at søerne igen blandes med andre søer end dem, de har delt rum med i lastbilen. Også her kan sammenblandingen med nye dyr føre til kampe og stress.

Resultaterne viser, at kort efter ankomsten til slagteriet har søer typisk et højt aktivitetsniveau, herunder aggressiv adfærd, men på det tidspunkt drikker de kun lidt. For de søer, som har kørt længst og været udsat for høje temperaturer, viser resultaterne, at dyrene hurtigere lægger sig ned efter ankomsten og færre drikker eller er aggressive sammenlignet med søer, som har kørt kortere ture på køligere dage. At de vælger at lægge sig så hurtigt og fravælger at drikke samt etablere et socialt hierarki kan være tegn på træthed.

Cecilie Kobek-Kjeldager mener, at der er brug for flere undersøgelser, som især kan fokusere på, hvordan man løser udfordringerne med udsættersøers velfærd under transport og på slagteriet.

”Nu forstår vi problemerne bedre. Hvis der skal findes nye løsninger på, hvordan søer kan transporteres til slagtning og hvordan deres forhold skal være på slagteriet, så er der brug for mere forskning og udvikling,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Læs mere om forsøgene her:

----------------------------------------------------------------------------------

Forsøg 1:

Forskerne fra AU Viborg undersøgte effekten af transportvarighed, temperatur og ventetid før aflæsning på adfærden hos 562 udsættersøer i ventefolden på slagteriet.

• I hver lastbil var der søer fra mere end én besætning, og som derfor oplevede forskellige transportvarighed men oplevede samme temperatur og ventetid før aflæsning på slagteriet.
• Forskerne fandt, at søernes aggressionsniveau og deres ligge- og drikkeadfærd efter ankomst til slagteriet var påvirkede af transportvarigheden, temperaturen og ventetiden.
• De søer som var kørt længst og samtidig var udsat for høje temperaturer i lastbilen, var hurtigere til at lægge sig ned efter ankomsten mens færre drak og var aggressive, sammenlignet med søer som havde kørt kortere ture på dage hvor temperaturen var lavere.
• Resultaterne kan tolkes som at søerne ved ankomsten til slagteriet var trætte og prioriterede liggeadfærd over at drikke og etablering af dominanshierarki.

Læs den videnskabelige artikel her:

Effects of journey duration and temperature during pre-slaughter transport on behaviour of cull sows in lairage: https://pure.au.dk/portal/da/publications/effects-of-journey-duration-and-temperature-during-pre-slaughter-

------------------------------------------------------------------------------------

Forsøg 2:

Forskerne fra AU Viborg undersøgte effekten af transportvarighed og tilstedeværelsen af en simuleret chaufførpause halvvejs på turen på søernes kliniske tilstand før og efter transporten samt deres adfærd under transporten.

• Transportvarigheder på 4 timer, 6 timer og 8 timer med og uden en lang pause blev undersøgt.
• Søernes kliniske tilstand blev forværret under transporten.
• Såvel transportvarighed, tilstedeværelsen af en lang pause og temperaturen i lastbilen bidrog til den kliniske forværring.
• Søerne var generelt stående under transport, uanset transportens varighed.
• Andelen af liggende søer var højere ved højere temperatur inde i køretøjet.
• Niveauet af aggression ændrede sig ikke som følge af tiden siden afgang – dvs. frekvensen forblev nogenlunde ens over hele turen.
• Resultaterne peger på at udsættersøer adskiller sig fra andre kategorier af svin i forhold til deres tendens til at forblive stående og vise aggressiv adfærd under transport til slagteriet.
• Udsættersøers velfærd udfordres af sammenblanding, træthed og varmestress under transport
• De komplekse årsagssammenhænge betyder at der ikke er nogle simple løsninger, og at yderligere forskning og udvikling derfor er nødvendig for at sikre at søer kan transporteres til slagtning uden udfordringer for deres velfærd.

Læs de videnskabelige artikler her:

Effect of journey duration, stationary period, and temperature on the behaviour of cull sows during transport to slaughter: https://pure.au.dk/portal/da/publications/effects-of-journey-duration-and-temperature-during-pre-slaughter-

Clinical condition of cull sows before and after transport to slaughter – effects of journey duration and a stationary period: https://pure.au.dk/portal/da/publications/clinical-condition-of-cull-sows-before-and-after-transport-to-sla

Svin---------------------------------------------------------------------------------

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.

For mere information se deklarering:

Finansiering Eventuelle eksterne bevillinger til forskningsprojektet nævnes.	Projektet ’SOTRANS’ er finansieret af Grøn Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) med Danish Meat Research Institute (DMRI), Teknologisk Institut som projektleder.
Samarbejdspartnere Angiv eventuelle interne og eksterne samarbejdspartnere, der har bidraget til forskningsresultaternes tilblivelse.	Forskningsprojektet er gennemført af DMRI og AU med Danish Crown og SPF-Danmark som projektdeltagere.
Ekstern kommentering Hvis eksterne samarbejdspartner har haft mulighed for at kommentere hele eller dele af denne artikel, nævnes det her.	SPF-Danmark, DMRI og Danish Crown har fået mulighed for at gennemse denne nyhedsartikel for faktuelle fejl. Det har ikke givet anledning til ændringer.
Interessekonflikter Angiv eventuelle forhold omkring inhabilitet, patentansøgninger, interesseorganisationers og virksomheders medvirken i denne artikel.	Forfatterne bekræfter, at de ikke har nogen interessekonflikter. Data blev indsamlet i samarbejde med DMRI, Teknologisk institut. DMRI modtager økonomisk støtte fra den danske kødindustri, men dette har ingen direkte forbindelse til eller indflydelse haft på det aktuelle arbejde.
Læs mere Link til videnskabelig artikel, DCA-rapport eller andet relevant materiale.	https://pure.au.dk/portal/da/publications/clinical-condition-of-cull-sows-before-and-after-transport-to-sla https://pure.au.dk/portal/da/publications/effects-of-journey-duration-and-temperature-during-pre-slaughter- https://pure.au.dk/portal/da/publications/behaviour-of-cull-sows-during-transport-to-slaughter-effects-of-j
Vidensbidrag fra: Benævn den eller de personer, der har bidraget med viden og baggrund til artiklen.	Postdoc Cecilie Kobek-Kjeldager, Professor Mette S. Herskin, Seniorforsker Karen Thodberg