Ukraines landbrugsminister besøger AU Viborg
Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.

Som en del af et tre-dages besøg i Danmark, slår Ukraines landbrugsminister, Vitali Koval mandag d. 12. maj vejen forbi AU Viborg.
Her skal han besøge AU Viborgs unikke forskningsfaciliteter, hvor forskere udvikler nye teknologier til at udvinde alt fra brændstof, materialer til at erstatte plastik og tekstiler, proteiner til humane fødevarer og foder.
Siden Ruslands invasion af Ukraine har landet, et af de største landbrugslande i verden, tabt omkring 80 milliarder dollars alene inden for landbruget.
Hele 20 procent af landbrugsarealerne kan lige nu ikke udnyttes – enten fordi de er besatte af Rusland, ligger i frontlinjen eller er blevet fyldt med miner. Det tilbageværende landbrug bidrager desuden afgørende til at finansiere krigsindsatsen, da det står for omkring 60 procent af landets eksportindtægter.
Landbruget spiller en afgørende rolle for Ukraine – både nu og når krigen engang slutter, og landet skal genopbygges. Desuden har Danmark og Ukraine et tæt samarbejde omkring udviklingen af ukrainsk landbrug, så sektoren kan understøtte landets optagelse i EU.
I begge sammenhænge kan AU Viborgs ekspertise og viden komme i spil, siger professor Uffe Jørgensen, fra Institut for Agroøkologi, der skal ledsage den ukrainske minister på rundturen.
- Vores resultater viser, at vi kan fordoble udbyttet og halvere nitratudvaskningen. Det kan vi, fordi græsmarker ikke skal pløjes op, men kan stå grønt hele året, mens vi høster en tre-fire gange på én sæson.
- Normalt har græs ikke den samme værdi som eksempelvis korn, men ved hjælp af vores bioraffinaderi kan vi forædle græsset til en række andre produkter, som har høj værdi. Ikke bare mad og foder til dyrene, men også energi og materialer. Alt sammen noget, jeg er sikker på, Ukraine vil mangle, når krigen slutter – og som kan gøre dem mere uafhængige.
Besøget foregår fra 15.30-17.00 mandag d. 12. maj 2025.
Vi mødes ved hovedindgangen til AU Viborg, Blichers Allé 20 kl. 15.30 – herfra kører vi rundt til tre forskellige lokationer i området: Biobase, Bioraffinaderiet samt Agrovoltaic – en forsøgsmark med afgrøder og solceller på samme område.
Journalister er velkomne, men I bedes melde jeres ankomst til jkk@au.dk eller +45 93 50 81 48 senest kl. 10.00 på dagen.
Fra Ukraine deltager:
-
Landbrugsminister, Vitaliy Koval
-
Vicelandbrugsminister, Oksana Osmachko
-
Departementschef i styrelsen for udvikling af landområder, fiskeri og fødevarer, Vladyslav Neveseliy
Desuden deltager Poul Jacob Erikstrup, ambassaderåd fra den danske ambassade i Ukraine, professor Uffe Jørgensen, samt seniorforsker Steen Henrik Møller og postdoc Dar’ya Vodolazs’ka.
OBS. Rundturen foregår på engelsk.
Kontakter
Jeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidlerFaculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:93508148jkk@au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Nu kan alle hjælpe med at overvåge naturen i Lille Vildmose18.6.2025 07:28:31 CEST | Pressemeddelelse
I Lille Vildmose er en ny aktivitet i gang, hvor helt almindelige mennesker kan være med til at overvåge naturens udvikling. Aktiviteten er finansieret af projektet Wet Horizons og handler om at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at genskabe og beskytte moserne.
Elvira vil gøre op med 40 år gamle tal: Vi skal opdatere den måde, vi udregner metanudledning fra grise17.6.2025 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab vil opdatere beregningsgrundlaget for metanudledning fra grise, så de nationale emissionsopgørelser i fremtiden bliver mere retvisende.
Havet gemmer på fremtidig kviksølvforurening i Grønland12.6.2025 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere har vist, at der kan ligge hundrede af års gammel kviksølvforurening i havene, som vil fortsætte med at påvirke dyr og planter.
Gylle, græs og grønne løsninger10.6.2025 11:17:59 CEST | Pressemeddelelse
En ny dansk undersøgelse viser, at restprodukter fra biogas – herunder rester af gylle og græs – kan blive nøglen til mere effektiv og bæredygtig gødning i økologisk landbrug. Med innovative metoder og overraskende resultater peger forskere fra Aarhus Universitet på, hvordan vi kan udnytte næringsstoffer bedre, mindske spild og styrke udbytterne – uden at gå på kompromis med de økologiske principper.
Besøg AU Viborg – se forsøgsmarkerne og mød forskerne6.6.2025 13:42:50 CEST | Pressemeddelelse
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og AU Viborg inviterer landmænd og landbrugsrådgivere til en spændende eftermiddag med fokus på aktuel forskning og praktiske løsninger til fremtidens landbrug. Arrangementet giver en unik mulighed for at få faglig inspiration og ny viden direkte fra forskerne bag forsøgene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum