Udvalg genovervejer bevarende lokalplaner for Nysted
De to lokalplaner, der gælder for Nysted, er i øjeblikket til politisk genovervejelse. Politisk peger man på, at planerne er for detaljerede og restriktive. En løsning kan være at ændre på administrationsgrundlaget, så borgerne får friere rammer til for eksempel energirenovering. Sagen har netop været på dagsordenen hos Teknik, Klima og Miljøudvalget, og den kommer igen for udvalget til august.

Nysted er en af de bedst bevarede og velholdte købstæder i landet. Det skal byen blive ved med – det blev cementeret fra politisk side tilbage i 2013, hvor man godkendte en ny bevarende lokalplan for byen.
Dengang blev flere lokalplaner samlet til én med fokus på at fastholde de kvaliteter, der er i Nysteds særlige bymiljø.
Planen hedder formelt lokalplan 132, og sammen med lokalplan N15 dækker den det meste af den ældste del af Nysted by.
Men lokalplanerne er ikke helt i øjet, hvis man spørger Teknik, Klima og Miljøudvalget. Derfor har de på deres seneste udvalgsmøde drøftet, hvad der skal ske med lokalplanerne, som udvalget finder for restriktive og detaljerede.
Foreløbigt har udvalget besluttet at se på administrationsgrundlaget, så håndteringen bliver mere tidssvarende i forhold til den udvikling, der sker i Nysted.
"Vi bakker fuldt ud op om ambitionen med den nuværende lokalplan 132. Vi skal bevare byens helt særlige bymiljø, der er der slet ikke nogen tvivl om. Det, vi sætter spørgsmålstegn ved, er detaljeringsgraden og geografien. På de henvendelser vi får, kan vi se, at især lokalplan 132 giver udfordringer med den høje detaljeringsgrad. Borgerne skal leve op til strenge krav helt ned på meget små bygningsdele. Det er her, at vi ønsker at se på, om planen kan administreres på en måde, hvor vi stadig har blik for intentionen, men sætter borgerne lidt mere fri, når de skal renovere og energirenovere", siger formand for udvalget Jesper Blomberg, og fortsætter:
"Vi har derfor bedt forvaltningen om et oplæg til en ændret praksis for håndteringen af lokalplanen, og vi tager sagen op igen på vores møde i august. Der er formelle grænser for, hvor meget der kan ændres i en praksis, så derfor kan det ende med, at vi må kigge på en ny lokalplan, men det vil vores drøftelser i august afgøre", siger udvalgsformanden.
I arbejdet med at passe på kulturmiljøet i Nysted er det vigtigt for udvalget at inddrage flere af byens lokale kræfter for eksempel Nysted Erhvervs og Turistforening, Nysted Bevaringsforening og Nysted Facaderåd.
"Det er helt essentielt, at vi inddrager de lokale kræfter, for hvem det er en hjertesag at bevare bymiljøet i Nysted. Nu får vi i første omgang det her oplæg på den politiske dagsorden, og så vil vi herefter række ud til foreninger. De elsker deres by og værner om den. Det har vi respekt for, og det er vigtigt, at en ny praksis eller i sidste ende en ny lokalplan fortsat vil sikre byens helt unikke og velbevarede udtryk", siger næstformand i udvalget Annemette S. Johnsen.
Med en eventuel ny praksis håber udvalget også at kunne forsimple selve ansøgningsprocessen forud for en renovering.
"Vores administration skal i dag godkende meget af det renoveringsarbejde, borgerne vil foretage. For eksempel står der direkte i lokalplan N15, at bygninger ikke må om- eller tilbygges eller på anden måde ændres uden byrådets tilladelse. Vi ønsker, at denne praksis gennemgås. Det kan være, at vi i højere grad kan lade borgerne handle på egen hånd uden at skulle søge godkendelser først. Det vil gøre det lettere for borgerne, samtidig med vi kan spare nogle administrationstimer", udtaler Jesper Blomberg.
Indtil det er afklaret, hvad der skal ske med de nuværende lokalplaner, så er det stadig de to lokalplaner 132 og N15, man som borger og virksomhed skal følge, hvis man ønsker at renovere eller på anden måde ændre en bygning beliggende indenfor lokalplanområderne.
Kontakter
Jesper BlombergFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkAnnemette S. JohnsenNæstformand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:2518 1863byasj@guldborgsund.dkStine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune takker af og giver stafetten videre19.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har netop holdt sit sidste møde. Fra 1. januar 2026 overlader udvalget roret til det nye Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalg, som fremover skal stå i spidsen for kommunens beskæftigelsesindsats.
Skolemad er kommet godt fra start i Guldborgsund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni måned dumpede en god nyhed ind ad døren hos Sundskolen i Nykøbing Falster. Skolen var som den eneste folkeskole på Lolland-Falster kommet med i det nationale skolemadsforsøg, hvor 191 skoler over hele landet afprøver skolemad. Skolemadsforsøget blev sat i gang i november og har indtil nu været en stor succes.
Udvalg investerer i overvågning for at øge trygheden i Nykøbing bymidte17.12.2025 11:13:59 CET | Pressemeddelelse
Teknik, Klima og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune har netop godkendt en stor investering i overvågning i bymidten i Nykøbing. Det sker efter at både kommunen og erhvervs- & cityforeningen Vores Nykøbing oplever en stigende tendens til hærværk og tyveri.
Danmarks Motorcykelmuseum gør klar til at vise verdens ældste motorcykel frem i nye lokaler17.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flytningen til Dosseringen 3 markerer et vigtigt skridt for både museet og udviklingen af Stubbekøbing Havn. Når museet åbner op i 2026, kan gæster se et sjældent eksemplar af verdens ældste motorcykel.
Lokalt udviklingsselskab vinder udbud på havnen i Nykøbing Falster11.12.2025 20:03:13 CET | Pressemeddelelse
Havneudvikling ApS har vundet udbuddet af tre grunde på havnen i Nykøbing Falster. Det besluttede Guldborgsund Kommunes byråd torsdag aften. Bag Havneudvikling ApS står den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum