TV 2 Danmark

TV 2 åbner for kommercielle storskærmsarrangementer

Del

Med Danmark klar til ottendedelsfinalerne ved EM i herrefodbold giver TV 2 nu kommercielle aktører som restaurationsbranchen mulighed for at lave storskærmsarrangementer til Danmarks kampe.

Der er fodboldfeber, og Danmark er efter 0-0 mod Serbien i aftes klar til ottendedelsfinalerne ved EM i Tyskland. Næste modstander er Tyskland, og til kampen, der spilles lørdag 29. juni, bliver der nu mulighed for, at pubber, barer og caféer kan lave storskærmsarrangementer under åben himmel til en favorabel pris.  

TV 2 fjerner nemlig sin betingelse om et loft på maksimalt 200 personer i eksisterende lokaler for kommercielle arrangementer og giver mulighed for eksisterende kunder at vise ottendedelsfinalen mod Tyskland på storskærm i det fri. Det er fortsat gældende, at der skal være fri adgang til storskærmsarrangementer. 

Kommercielle aktører, som ikke allerede har en aftale med TV 2, får også mulighed for at tilkøbe sig retten til offentlig visning af Danmarks EM-kampe på TV 2 på de nye betingelser. 

- Der er fodboldfeber i Danmark, og vi har knap 300 ikke-kommercielle storskærmsarrangementer i hele landet arrangeret af blandt andet foreninger og frivillige. Nu er Danmark gået videre, og selvom vi savner nogle danske mål, så har danskernes opbakning ikke været til at tage fejl af. Derfor giver vi nu mulighed for, at kommercielle aktører kan tilkøbe rettighederne, så flest muligt kan deltage i den store folkefest, der allerede er i gang, siger Frederik Lauesen, TV 2s sportsdirektør. 

Ved EM i herrefodbold har TV 2 live-rettighederne til fire ottendedelsfinaler, heriblandt Danmarks opgør mod Tyskland, to af kvartfinalerne og den ene af de to semifinaler, mens finalen 14. juli i Berlin bliver vist på både TV 2 og DR.  

TV 2 samarbejder med Viaplay Group i forbindelse med de offentlige fremvisninger under EM. Kommercielle aktører, der enten ønsker at tilkøbe eller udvide aftalen med TV 2, kan kontakte Viaplay Group via www.viaplaygroup.com/EM2024 eller på erhverv@viaplaygroup.com

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Interessen for at samles til storskærmsarrangementer i forbindelse med EM i herrefodbold er enorm. (Foto: Søren Gylling/Jyskfynskemedier/Ritzau Scanpix/TV 2)
Interessen for at samles til storskærmsarrangementer i forbindelse med EM i herrefodbold er enorm. (Foto: Søren Gylling/Jyskfynskemedier/Ritzau Scanpix/TV 2)
Download
Frederik Lauesen, TV 2s sportsdirektør. (Foto: Per Arnesen/TV 2)
Frederik Lauesen, TV 2s sportsdirektør. (Foto: Per Arnesen/TV 2)
Download

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark

TV 2 går 'all in' på OL i Paris 202431.5.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter EM i fodbold og Tour de France bliver det tid til kronen på værket - verdens største sportsevent - de olympiske lege 2024. De finder sted i Paris fra 26. juli til 11. august. TV 2 dækker OL massivt og går all in på TV 2 Play, TV 2, TV 2 Sport og TV 2 Sport X samt på tv2.dk og på TV 2s digitale platforme. Camilla Martin, Stine Bjerre Mortensen og Morten Ankerdal er klar i studiet ved Eiffeltårnet i 'Byernes by', der bliver fast holdepunkt under transmissionerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye