TV 2 vil nyhedsdække 3F Superliga med klubkorrespondenter
6.6.2024 08:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
TV 2 vil bringe 3F Superliga tættere på danskerne ved at bruge faste korrespondenter til at nyhedsdække landets bedste fodboldklubber.

3F Superliga skal leve hele ugen - hele året og i hele landet. Det er ambitionen hos TV 2, som fra denne sommer får rettigheder til landets bedste fodboldrække. Det vil TV 2 opnå i et stærkt samspil mellem Sporten, Nyhederne og ved at styrke samarbejdet med TV 2 Regionerne, der flere steder får en dedikeret Superliga-korrespondent.
- 3F Superliga handler om nærhed, tradition og følelser og er for mange danskere mere end fodbold. TV 2 ønsker at være hele Danmarks hjemmebane, og det bliver vi ved at udnytte vores store rækkevidde i befolkningen og vores lokale forankring, som vi nu styrker ved at øge samarbejdet med størstedelen af TV 2 Regionerne omkring vores Superliga-dækning, siger Kristian Bech Josefsen, chefredaktør, TV 2 Sport.
Fire af de selvstændige otte TV 2 Regioner får en Superliga-korrespondent. Der er tale om TV2 Nord, TV SYD, TV MIDTVEST og TV 2 Kosmopol, som kommer til at bidrage til nyhedsdækningen på TV 2s platforme.
De dedikerede Superliga-korrespondenter fra TV 2s regioner skal lave reportager fra træningspas, skrive artikler og kommentarer, lave lynanalyser, tippe nyheder, være med live på TV 2 News og dele lokal viden om de forskellige klubber med TV 2 Sports fodboldeksperter.
- Superliga-korrespondenterne bliver TV 2s øjne og ører i klubberne på ugentlig basis. Det bliver et bredt samarbejde, som vi har høje forventninger til, siger Kristian Bech Josefsen.
Dan Sørensen fra TV MIDTVEST dækker de nykårede mestre fra FC Midtjylland, Silkeborg IF og Viborg FF. Simon Brix fra TV2 Nord dækker oprykkerne AaB fra landets fjerdestørste by, mens Daniel Just Schram fra TV SYD dækker den anden oprykker fra SønderjyskE og Vejle Boldklub.
Magnus Dam Nielsen fra TV 2 Kosmopol dækker FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub i hovedstaden, hvor TV 2 Sports egne medarbejdere Ulrik Jönsson og Marie Juul Jørgensen er klubkorrespondenter i henholdsvis Brøndby IF og F.C. København. Allan Hvid dækker AGF og Randers FC som freelancer.
Samarbejdet mellem TV 2 og halvdelen af de selvstændige TV 2 Regioner indebærer foruden udveksling af redaktionelt materiale, interview, artikler også udveksling af kampbilleder fra 3F Superliga.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
Kendte værter i front, når Knæk Cancer igen samler Danmark om kræftsagen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen. Josephine Højbjerg, Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald er værter, når indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen' er tilbage lørdag 24. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum