TV 2 ansætter ny finansdirektør
TV 2s bestyrelse og administrerende direktør Anne Engdal Stig Christensen har udpeget den 51-årige Jakob Dahlgaard Fink som mediekoncernens nye finansdirektør.

Jakob Dahlgaard Fink kommer til TV 2 fra en stilling som finansdirektør hos NKT Photonics, og har før været finansdirektør i det tidligere TV 2 Norge-spinoff StormGeo samt finansdirektør i Ørsted Wind Power (DONG Energy Wind Power).
- Det bliver en fornøjelse at få Jakob med på holdet i TV 2, hvor han får en nøglerolle sammen med den øvrige direktion i at sætte retningen frem mod 2030 i et mediemarked, hvor udfordringerne hele tiden skærpes. TV 2s fokus på dansk kvalitetsindhold og rettigheder, kommerciel udvikling og teknologi kræver nytænkning og en fast hånd på det finansielle rat, siger TV 2s bestyrelsesformand, Gregers Wedell-Wedellsborg.
Jakob Dahlgaard Fink tiltræder sit nye job 1. september 2024.
- Vi får en stærk finansdirektør med solid erfaring og forretningsforståelse, og jeg ser frem til, at Jakob skal være med til at positionere TV 2 rigtigt i en foranderlig medievirkelighed, hvor det er en bunden opgave, at vi hele tiden griber nye muligheder for at sikre vores gennemslagskraft i hele Danmark. Jakob er en empatisk person og har en holdånd, der betyder, at han bliver en god makker for mig i direktionen og en sparringspartner for resten af TV 2, når vi skal sætte retningen for vores kommende 2030-strategi og sikre, at vi fortsat kan samle danskerne, siger TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen.
Jakob Dahlgaard Fink er uddannet cand.oecon fra Aarhus Universitetet og har blandt andet en baggrund fra investment banking/M&A.
- Jeg er utroligt glad for at få muligheden for at blive en del af ledelsen i en enestående virksomhed som TV 2. TV 2 har siden starten i 1988 været - og er til stadighed - dagsordensættende i det danske medielandskab, og det er et stort privilegium for mig at skulle være med til at sætte retningen for de kommende år - i et marked, som ganske vist er udfordret af hastigt ændrede medievaner, men som også rummer talrige muligheder for en nytænkende og dynamisk virksomhed som TV 2. Jeg glæder mig meget til at tage fat på arbejdet sammen med alle de dygtige og dedikerede kollegaer.
Jakob Dahlgaard Fink er bosiddende i København, og han afløser Carsten Topholt, som stoppede på TV 2 i april 2024.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkBilleder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 er klar med helt ny sommerunderholdning til danskerne14.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 skruer op for sommerens weekendunderholdning med to nye programmer for hele familien - fra kongelig underholdning til benhård konkurrence i boksen.
'Streaming i Danmark': Dansk public service øger afstanden til internationale konkurrenter3.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne dedikerer en stadig større andel af deres seertid til de danske public service-tjenester, og det indikerer, at dansk relevans fortsat har en stor værdi hos de danske seere.
Ny sæson af 'Først til verdens ende' byder på vilde eventyr og nære relationer16.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs, når 'Først til verdens ende' er tilbage med en helt ny sæson mandag 14. juli på TV 2 Play og TV 2.
Rolf Sørensen forventer en sen afgørelse i Tour de France på TV 22.6.2025 09:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en sommer med højdramatisk cykelsport på TV 2, hvor Jonas Vingegaard skal have is i maven, hvis han skal slå Tadej Pogacar i Tour de France. Det siger Rolf Sørensen forud for det kommende Critérium du Dauphiné, hvor de to Tour-favoritter også mødes.
Nye afsnit af 'Den sorte svane' kommer på TV 2: Politiets arbejdsmetoder i fokus27.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortsættelsen til dokumentarserien 'Den sorte svane' er i produktion. De nye afsløringer vil blandt andet omfatte, hvordan politiet har samarbejdet med Amira Smajic og ført hende som meddeler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum