Søger rådgivning efter beredskabs-udmelding
27.6.2024 07:00:00 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
”Hvorfor?”, ”Bliver der krig?”, ”Er jeg i fare?” og ”Er mine nærmeste i fare?”. Meldingen fra myndighederne om hjemmeberedskab vækker angst hos nogle, og en del af dem ringer til Psykiatrifondens rådgivning. Rådgivningsleder Liza Johnson giver gode råd til at tøjle sine bekymrede tanker.

Beredskabsstyrelsens nye anbefalinger om hjemmeberedskab vækker bekymrede tanker hos en del mennesker. Det mærker man hos Psykiatrifondens rådgivning, hvor emnet har fyldt i samtalerne de seneste dage. Tanker om krig , krise og beredskab kan påvirke mennesker, der lever med psykisk sygdom. Det er især mennesker med angst, der søger råd, hjælp og støtte.
”Jeg har talt med vores rådgivere, og der har allerede været flere henvendelser efter udmeldingen. Mange af dem, der ringer, lever med angst, og de oplever, at de nye anbefalinger forværrer angsten, og at de får en masse tankemylder, som påvirker dem,” siger Liza Johnson, der er psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning.
Det ukontrollerbare vækker usikkerhed
Ifølge Liza Johnson er det ganske naturligt, at vi mennesker reagerer med angst i en eller anden grad, når vi får at vide, at den verden, vi kender, er under forandring eller kan komme det. Det, vi ikke kan kontrollere, vækker usikkerhed og frygt. Særligt, hvis man i forvejen har angst. Derudover kan angsten vise sig på forskellige måder, når folk ringer ind til Psykiatrifondens rådgivning.
”Vi ser flere forskellige eksempler på, hvordan frygten og bekymringerne kommer til udtryk hos dem, der ringer ind, efter at have hørt om de nye anbefalinger. Fx ringer nogle ind og er bekymrede for, hvad de skal gøre, hvis de pludselig ikke kan få fat i deres medicin, og det gælder ikke kun folk med psykisk sygdom, men også dem med fysisk sygdom. Andre ringer fx til os og er frustrerede over, at tanker og bekymringer afholder dem fra at gøre ting, de normalt ville gøre. Og så har nogle også bare brug for en beroligende snak,” fortæller hun.
Tal om det og dæmp presset
Ifølge Liza Johnson kan det være afgørende at åbne op og dele sine bekymringer og tanker med andre mennesker. Det kan være ens partner, ven, familiemedlem, kollega, lærer eller en helt sjette. Hun ser det at dele sine tanker med andre meget billedligt: Når ordene forlader ens mund, så forlader de på en måde også ens hoved.
”Ved at tale om det, kan man dæmpe det pres, man mærker, så man måske undgår, at det hober sig alt for meget op indeni. En anden ting er, at man ofte tror man, at man er alene, men det er man overhovedet ikke. Faktisk vil man typisk opdage, at andre har det på samme måde og deler de samme tanker som en selv,” siger hun.
Synes man, det er svært at åbne op over for dem, man kender, eller har man bare brug for at dele sine tanker her og nu, kan man kontakte Psykiatrifondens rådgivning. Rådgiverne er klar til at hjælpe og vejlede, og man kan både ringe, chatte og skrive til brevkassen. Det er gratis og anonymt.
Forventer stigende tendens
Rådgivningsleder Liza Johnson venter flere samtaler om de nye anbefalinger om hjemmeberedskab i den kommende tid.
”Vi er sikre på, at vi kommer til at se en stigning i henvendelser om det her emne det næste stykke tid. Da krigen i Ukraine brød ud, steg henvendelserne med 15 procent, og vi forventer, at vi minimum ser den samme tendens på baggrund af det her, da de to ting for mange hænger sammen,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden: Familier presset helt ud til kanten - ja tak til milliard til børne- og ungdomspsykiatrien16.3.2026 11:17:14 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden hilser statsminister Mette Frederiksens melding om en milliard kroner til børne- og ungdomspsykiatrien velkommen. Direktør Marianne Skjold peger på en række løsninger og ser frem til at drøfte dem med Mette Frederiksen.
Anne Lindhardt er nyt æresmedlem af Dansk Psykiatrisk Selskab16.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt er nu æresmedlem af Dansk Psykiatrisk Selskab. Det sker på baggrund af et langt arbejdsliv, hvor hun har sat et tydeligt præg på psykiatrien i Danmark og på behandlingen af mennesker med psykiske lidelser.
Historisk ringe tal for udredning: Børneliv går i stå, og familier går i stykker13.3.2026 12:41:14 CET | Pressemeddelelse
Kun 16 procent af de børn, der har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken. Loven siger, at det skal ske inden for 30 dage, men reelt går der i gennemsnit 163 dage. Tallene markerer endnu et lavpunkt. Psykiatrifonden anerkender, at man forsøger at rette op, men der er lang vej endnu. “Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker,” siger direktør Marianne Skjold.
Ny national sundhedsprofil understreger behov for flere psykiatriplaner5.3.2026 11:50:41 CET | Pressemeddelelse
Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort i dag. “Det understreger, hvor central, mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år,” mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden ansætter ny chef for Hjælp og Rådgivning26.2.2026 15:37:13 CET | Pressemeddelelse
Lucca Weis Kalckar er ny chef for Psykiatrifondens Hjælp og Rådgivning. Hun kommer med solid erfaring fra organisationer som Landsforeningen LIVSVÆRK, Dyrenes Beskyttelse og 15. Juni Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum