Nordisk Teaterlaboratorium

Holstebro Festuge slap drømmene løs

Del

Holstebro festuge 2024 havde to undertitler - ”Drømme om Fremtiden” og ”Connect Us”.

Og der blev connected mere end Nordisk Teaterlaboratorium havde turdet drømme om!

Festugen afsluttedes med korværket "Unge Vilde Drømme"; Her sang over 2500 børn fra kommunens skoler ugen ud fra de mange balkoner rundt om Det Gamle Sygehus. Foto: Arne Mikkelsen, whitelightphoto.dk
Festugen afsluttedes med korværket "Unge Vilde Drømme"; Her sang over 2500 børn fra kommunens skoler ugen ud fra de mange balkoner rundt om Det Gamle Sygehus. Foto: Arne Mikkelsen, whitelightphoto.dk

Der blev afviklet mere end 100 events i løbet af festugens 10 dage, og mange nye relationer blev skabt, både på teatret og blandt byens mange aktører og frivillige.

Og teatret har oplevet massiv opbakning til aktiviteterne, hvilket afspejlede sig i en meget stor skare af frivillige hjælpere, nye sponsorer og udsolgte forestillinger.

Vi har haft flere tusinde folk igennem til vores forestillinger, og vi har fået rigtig mange nye besøgende på vores teater, og skabt nye blivende relationer, både kunstnerisk og menneskeligt. Vi har lavet en række byttehandler og community baserede aktiviteter, som aktiverer vores omkringliggende miljø, og derigennem nået nye målgrupper som vi ikke tidligere har set på teatret. Vi har også gentænkt en række formater, ved bl.a. at lave teatrets foyer om til et provisorisk interaktivt kunstgalleri, lavet teaterforestilling i det lukkede sygehus, kabaretfestival på ”Kedlen” og samarbejdet med en række af kommunens skoler og musikskolen ift. at indfri vores store afslutning. Så der er mange nye døre der har åbnet sig, og nye stier som skal betrædes sammen i fremtiden”

- Per Kap, teaterleder, Nordisk Teaterlaboratorium

 

Morgenmad, regn og jubilæum

Festugen startede med parade og åbning i silende regn, men med højt humør og deltagelse af flere hundrede lokale aktører på byens stadion. Og det dårlige vejr fortsatte det meste af ugen, hvilket gjorde at en række aktiviteter skiftede lokation. En af disse var ”MarensMorgenMad” i samarbejde med Marens Venner som skulle have fundet sted ved Maren, men på de regnfulde dage (4 ud af 5!) blev rykket ind i Rådhushallen. Nordisk Teaterlaboratoriums skuespiller Roberta Carreri stod for disse seancer hvor både teatrets faste stab, tilrejsende gæsteskuespillere og lokale kulturfolk, serverede en kulturel morgenmad bestående af fortællinger, musik og teater til kommunens yngste borgere og andre morgenfriske kulturbrugere. Til den sidste morgenmad var alle teatrets ansatte mødt op for at overraske og fejre Robertas 50 års jubilæum som skuespiller i Holstebro, sammen med borgmester H.C Østerby og andre kulturpersonligheder. Det blev til en længere række taler og lovprisninger, et glas bobler til de voksne, og jordbær til børnene.

”Det er sjældent at man møder folk med så stor dedikation til sit arbejde, og som deler så generøst ud af sig selv og sit kunstneriske talent”

– Per Kap, teaterleder, Nordisk Teaterlaboratorium

 

2500 syngende børn og tanker om fremtiden

Holstebro Festuges afslutning var et korværk som blev opført på det lukkede sygehus’ gamle "sengetårn”, og med deltagelse af mere end 2500 børn fra en række af kommunens skoler. Skuespiller og instruktør Søs Banke har, sammen med Kasper Gottlieb Humle fra Holstebro Musikskole, været ude og øve med alle de deltagende skoler, således at samtlige børn kunne synge med på de planlagte sange, og råbe deres drømme ud fra tårnets balkoner, til de mange fremmødte publikummer, forældre og bedsteforældre. Alt forløb som håbet, og solen stod højt på himlen, mens børnene befolkede tårnene og balkonerne, og gav bygningen nyt liv for en stund.

Sengetårnet var dog ikke det eneste sted på sygehusgrunden som lagde vægge til nye tiltag. 

4 udsolgte aftener med Kabaretforestillinger og efterfølgende varieté show på Kedlen, 15 udsolgte vandreforestillinger igennem sygehusets gange, balkoner og kældre, og så var der indrettet café i det gamle køkken til gavn og glæde for teatrets folk og gæster, samt forbipasserende borgere.

“Det har været en stor fornøjelse at se nogle af stedets muligheder udfolde sig både i kunstneriske udtryk, og som mødested for mange forskellige mennesker og aktører. Vi ser frem til at samarbejde med Nordisk Teaterlaboratorium om mange flere initiativer i den kommende tid.”

- Thomas Leerberg, administrerende direktør, Sygehusgrunden

 

Og netop fremtiden for festugen blev nævnt både i H.C. Østerbys tale til åbningen, og Per Kaps tale til afslutningsmiddagen for ansatte og samarbejdspartnere, og det ser ud til at der er et fælles ønske om at der ikke skal gå 7 år før vi skal lave den næste festuge – sammen!

For når vi skaber sammen og løfter i flok på tværs af administrationer, nationaliteter og kunstformer - så er alt muligt. Måske også en festuge hvert år? 

 

Kontakter

Kristine Cronhammar
PR og Kommunikation
kristine@ntl.dk

Billeder

Åbningsparaden gik fra Den Røde Plads gennem byen til Lystanlægget og videre hen på Holstebro Stadion. Paradens mange farver lyste op midt i det grå vejr, og satte stemningen for festugen! Foto: Arne Mikkelsen, whitelightphoto.dk
Åbningsparaden gik fra Den Røde Plads gennem byen til Lystanlægget og videre hen på Holstebro Stadion. Paradens mange farver lyste op midt i det grå vejr, og satte stemningen for festugen! Foto: Arne Mikkelsen, whitelightphoto.dk
Download
Roberta Carreri, som stod for MarensMorgenMad, blev på forestillingens sidstedag overrasket og fejret i anledning af sit 50års jubilæum hos Nordisk Teaterlaboratorium. Foto: Niels Vejsgaard
Roberta Carreri, som stod for MarensMorgenMad, blev på forestillingens sidstedag overrasket og fejret i anledning af sit 50års jubilæum hos Nordisk Teaterlaboratorium. Foto: Niels Vejsgaard
Download
Fremtidens BaseCamp var samlestedet for alle, der havde lyst til eller brug for en hyggelig pause med godt selskab og lidt godt at drikke og spise. BaseCampen blev også brugt til Kabarett INC. Lounge, hvor man kunne komme forbi og nyde et glas vin og høre lidt musik inden aftenens hoved kabaret-forestilling. Foto: Arne Mikkelsen, whitelightphoto.dk
Fremtidens BaseCamp var samlestedet for alle, der havde lyst til eller brug for en hyggelig pause med godt selskab og lidt godt at drikke og spise. BaseCampen blev også brugt til Kabarett INC. Lounge, hvor man kunne komme forbi og nyde et glas vin og høre lidt musik inden aftenens hoved kabaret-forestilling. Foto: Arne Mikkelsen, whitelightphoto.dk
Download

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Drømme om fremtiden og festlige refleksioner inde fra teatret12.6.2024 09:00:02 CEST | Pressemeddelelse

Af Teaterleder Per Kap Bech Jensen Hvad er Holstebro Festuge, og hvordan adskiller den sig egentlig fra andre festuger? I det hele taget, hvad er en festuge så overhovedet? Er en festuge en lillebitte sten, der slår smut på et blikstille hav, eller er det en bøje, der trods det bitre vejr holder skansen i et oprørt hav? Det er naturligvis det sidste. Holstebro Festuge er et pejlemærke i et fantastisk kulturhav i Holstebro, i Danmark, hvor stærke strømninger, internationale vinde og lokalforankring udgør kernen i en fortælling om viljen til at stå sammen og skabe.

En teaterhave, en Kabaretfestival, et nedlagt sygehus og 2500 syngende børn6.6.2024 12:05:14 CEST | Pressemeddelelse

Disse er nogle af Nordisk Teaterlaboratoriums ingredienser i den forestående festuge i Holstebro. Festugen starter med en spektakulær åbning, som inkluderer parade og forestilling på det lokale fodboldstadion, med deltagelse af både udenlandske artister, lokale foreninger, musikere, sportsudøvere og ikke mindst Holstebros borgmester H.C Østerby. Men åbningen er kun en af de ca. 100 events som sammenskabes af Nordisk Teaterlaboratorium under dette års festuge.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye