HULiGENNEM - Danmarks nye lydunivers til børn lanceres i dag
25.11.2024 05:00:00 CET | Aller Media | Pressemeddelelse
I dag, mandag den 25. november, er der endelig hul igennem til planeten HULiGENNEM. Et public service-univers fuld af sjov, inspirerende og lærerig lyd til børn.

Fra i dag kan alle børn tune ind på den fiktive planet HULiGENNEM, der allerede er spækket med indhold, som både pirrer fantasien, vækker nysgerrigheden og udfordrer kreativiteten hos de børn, der lytter med. Første liveudsendelse rammer platformen kl. 06.30 i dag.
”Vi har virkelig glædet os meget og længe til at kunne lancere det her vidunderlige, nye sted til alle børn i Danmark. Der er lagt virkelig meget kærlighed og sjæl i alle formaterne, og det håber jeg, kan høres,” siger Christina Marcher Lundegaard, ansvarshavende chefredaktør på HULiGENNEM.
Børnene er medskabere af formaterne på HULiGENNEM og vil enten være med som værter eller eksperter i produktionerne, i idéudviklingen eller ved at give feedback. Noget, der er med til at gøre HULiGENNEM til et ganske særligt univers.
”Vi kommer med noget helt unikt. Ikke kun, fordi vi skaber originalt indhold, men også, fordi vi publicerer det et sted, som er børnenes eget. Det er til dem, og det er skabt sammen med dem. Vi har allerede haft mange børn involveret i produktion og feedback, og det vil vi fortsat have de næste år, hvor vi bliver ved med at udvikle og finpudse HULiGENNEM.”
Tilbage i maj vandt Aller Media, i regi af Heartbeats, det offentlige udbud til at udvikle et helt nyt lydunivers til børn med HULiGENNEM. Og nu er lyduniverset altså klar til at se dagens lys med skræddersyet indhold til børn i aldersgruppen 3–13 år. Indholdet er nøje udvalgt og produceret af HULiGENNEM selv og i samarbejde med produktionsselskaber og forskellige kunstnere. Der bliver pulibceret indhold indenfor temaerne samfund, viden, underholdning, drama, nyheder, kultur, musik, ro og nærvær, så HULiGENNEM får de bedst tænkelige forudsætninger for at lykkes. For børnenes skyld.
Hul igennem – til hvad?
HULiGENNEM er børnenes eget sted. Fri for reklamer og algoritmer men fyldt med sjov, underholdning og nærvær.
Lyduniverset findes både som app og på hjemmesiden dererhuligennem.dk, hvorfra der sendes ti timers live-lyd hver uge. Forældre og børn kan stå op og spise morgenmad i selskab med liveværterne Barbara Gjerluff Nielsen, Frederik Hjerrild, Sofus Peder Faber Laursen og Anna Tychsen, der alle hverdagsmorgener sørger for, at lytterne får en god start på dagen fra 06.30 – 8.00. Selvsamme live-hold sørger selvfølgelig også for at sende børnene stærkt afsted på weekend med et liveprogram hver fredag eftermiddag fra 15.30 – 18.00.
HULiGENNEM er designet til at passe ind i alle børnenes tidslommer i løbet af dagen. Der er blandt andet lyd designet til morgenstunden, til en kreativ eller stille stund, en pause fra hverdagen – lyduniverser at lave lektier i, danse i, tegne i, udforske i og lege i. Der er lyd designet til ulvetimen, godnatlæsning og sovetid. Så børn altid kan stemple ind på planeten med hul igennem til den lyd, der passer til deres behov.
Ti timer on demand-formater vil nu også hver uge blive sendt ud i lyduniverset. Og intet forsvinder, så med tiden vil der være et kæmpestort katalog i HULiGENNEM. 15 forskellige serier lanceres i dag – nogle med enkelte episoder, andre med flere.
Om HULiGENNEM
HULiGENNEM er Danmarks nye, public service-lydunivers. Det vil sige gratis, fri for reklamer og algoritmer men i stedet proppet med 20 timers nyproduceret kvalitetslyd hver eneste uge.
Udpluk af udgivelser v/lancering:
- Akademiet. Fodboldpodcast med Zak Egholm og Emil Berggreen
- Der var engang et eventyr. Fortalt af Lars Thiesgaard.
- Drømmefiskeren. En morgenpodcast fortalt af Stig Rossen.
- Gamerhulen med Vercinger og ComKean.
- Klubben. Samfundspodcast med børnepanel.
- Swifties 4-ever. 100 % fokus på Taylor Swift. 2 børn, 2 voksne i studiet.
- Teleskop. Perspektiverende nyhedsformat i børnehøjde.
- The high fives. Originalt drama til de yngste. Titelsang produceret af Søren Huss.
- Universets vildeste dyr m. Emil Rothstein-Christensen. Produceret for HULiGENNEM af MonoMono
Kontakter
Camilla JauchKommunikationskonsulent
Tlf:+45 60 14 59 29camilla.jauch@aller.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
femina fylder 1 år – som månedsmagasin og nyt digitalt plus-univers7.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. maj 2025 lancerede femina et nyt digitalt plus-univers og bragte samtidig femina tilbage på print som månedsmagasin efter efterspørgsel fra både læsere og annoncører. Siden lanceringen er mere end halvdelen af feminas abonnementsforretning baseret på digitale abonnementer samt hybride løsninger, hvor print og digital kombineres.
Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen 202615.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan Vi Elsker Serier løfte sløret for, hvem der er nomineret til Det Vi Elsker Prisen 2026. Årets nominerede på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast tegner et billede af et stærkt dansk kulturliv, hvor både spirende talenter og erfarne navne præger feltet. Prisshowet løber af stablen med Afshin Firouzi som vært den 3. juni 2026 i Store VEGA.
For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 20263.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.
SPICE har fået nyt hjem - skifter fra DR til Heartbeats26.2.2026 13:10:19 CET | Pressemeddelelse
De to kvinder bag det populære program på P3, SPICE, skifter nu Danmarks Radio ud med Heartbeats, hvor de hver fredag fremover vil udkomme med en ny podcast. ”Vi føler, at vi nu får en anden frihed,” siger de.
Heartbeats producerer nyt radioprogram for DR med Karl William9.2.2026 08:48:00 CET | Pressemeddelelse
Hver lørdag vil den danske sanger stå bag sit helt eget program på P6 Beat. Det hedder ’Rastløs’, og her vil Karl William med erfaringer og lydbeskeder fra sit eget liv beskrive den knitrende energi, der har præget hans liv på godt og ondt. Programmet produceres af Heartbeats for DR og første afsnit fik premiere i lørdags den 7. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


