Drømme om fremtiden og festlige refleksioner inde fra teatret

Del

Af Teaterleder Per Kap Bech Jensen

Hvad er Holstebro Festuge, og hvordan adskiller den sig egentlig fra andre festuger? I det hele taget, hvad er en festuge så overhovedet? Er en festuge en lillebitte sten, der slår smut på et blikstille hav, eller er det en bøje, der trods det bitre vejr holder skansen i et oprørt hav? Det er naturligvis det sidste. Holstebro Festuge er et pejlemærke i et fantastisk kulturhav i Holstebro, i Danmark, hvor stærke strømninger, internationale vinde og lokalforankring udgør kernen i en fortælling om viljen til at stå sammen og skabe.

Festugen blev åbnet lørdag d. 8. juni, da Den Blå Dame med følge gik gennem byens gader og mod Holstebro Stadion. Foto: Niels Vejsgaard
Festugen blev åbnet lørdag d. 8. juni, da Den Blå Dame med følge gik gennem byens gader og mod Holstebro Stadion. Foto: Niels Vejsgaard

Holstebro Festuge 2024 med temaet "Drømme Om Fremtiden" er i sin version 0.11 sin helt egen, mens den samtidig bygger videre på en årelang tradition om fællesskaber. Fortiden er vores resonansrum, en forudsætning for, at gøre noget nyt.  For vi har brug for hinanden for at skabe de gode minder; ingen står stærkere alene end hvis de står (eller går) sammen om at løfte i flok under samme tema.

Fællesskaber og relationer er kernen

Siden åbningen d. 8. juni 2024 har festugen præsenteret og afviklet i fællesskab med et bredt udsnit af institutioner, foreninger og enkeltpersoner, der alle sammen har det tilfælles, at de ønsker nye møder, relationer og fællesskaber der ikke kun er midlertidige og findes fra d. 8.-17. juni, men som også består efter festugen. 

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret lægger enormt meget vægt på at arbejde i dybden med menneskelige relationer der, ifølge os, er en af de stærkeste drivkræfter, der findes; og en festuge er en kærkommen mulighed for at skabe en ramme om nye relationer. Det kræver selvfølgelig arbejde, og der er ikke nogen smutveje eller "quick fixes", når det kommer til at nye skabe fællesskaber på tværs af vante stier - men det er netop disse relationer der sammen skaber den DNA, som festugen ultimativt består af.

En festuge for alle

Der er al god grund til at kridte støvlerne, og begive sig ud i festugen i de kommende dage. Uanset hvem du er, hvor du kommer fra eller hvor du er på vej hen, så er der noget for dig. Det er en af de mange fordele der er, ved at skabe en festuge i fællesskab med andre. Alle aktiviteter og initiativer er forskelligt farvede puslespilsbrikker, skabt af forskellige folk, der alligevel passer til hinanden og skaber et smukt motiv, når de forenes. 

Denne Holstebro Festuge har været 2 år undervejs, og det kunne selvfølgelig have været bekvemt og trygt for en institution som os at "købe det hele ind". At satse på det kendte, og det som sælger; men havde vi gjort det, så havde vi mistet kernen i det, som festugen og Holstebro skal og vil kendes for, og vi havde aldrig haft muligheden for at udforske nye hjørner i det kendte, når man giver hinanden en chance. Alle kan slå smut med sten på et stille hav; men at stå fast og bestå på trods af tidens strømninger og vinde, det kræver at man tager chancen og prøver.

Drømme og planer for fremtiden

Vi drømmer i denne festuge om fremtiden, men det er ikke nok bare at drømme; vi vil skabe fremtiden, og det gør vi ved ikke at gentage fortiden. Vi tager chancen, lytter til initiativet, kaster bolden i luften og håber, at vi ikke bare kan gribe den, men også kaste den videre til hinanden og spille sammen.

Vi glæder os allerede til den næste festuge, og tiden må vise om det allerede bliver i 2025, eller om der atter skal gå tre år før den igen ser dagens lys. Det hele handler om vilje, tillid og samarbejde. Er Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret klar til at tage dialogen? Svaret er ja, men det kræver en forståelse for, at festugens DNA ikke kan købes for penge. Festugen er en investering, hvor afkastet først ses flere år efter. Hvis vi vil have noget holdbart, må vi erkende, at det ikke skabes natten over - i så fald ville der være festuge hver dag. 

Festugen er bøjen på det vilde hav, der lige nu svajer rundt i bølgerne. Og som tiden skrider frem, og relationerne styrkes, vil pejlingen sikres mere og mere i forhold til festugen som et genkendelig træk ved Holstebro. På den måde står vi en dag i fremtiden urokkeligt, fast og sikkert som en klippe i oprørte vande.

Kontakter

Kristine Cronhammar
PR og Kommunikation
kristine@ntl.dk

Billeder

Der er forestillinger for både store og små under festugen - her ses et øjeblik fra MarensMorgenMad, en børneforestilling der foregår fra 10.00-10.30 ved det Gamle Rådhus fra d. 10.-14. juni. Foto: NTL

Download
Her ses et billede fra ferniseringen af DreamScape - et projekt, hvor 14 lokale kunstnere er blevet inviteret til at udstille deres værker i teatrets foyer. I Det Hvide Rum kan man opleve en videoinstallation med tilhørende danser, et værk kaldet "Elsewhere" af Alice Occhiali. Foto: Niels Vejsgaard

Det venue, der engang skulle have været Halm Colosseum, blev først ændret til NTL Haven, og pga. det danske sommervejr er de fleste forestillinger nu rykket ind i Rød Sal på teatret. Forestillingen her på billedet er "FRA LANDSBY TIL KULTURBY", en iscenesættelse og fortælling om Holstebros historie. Dette koncept stammer fra landsbyen Idom-Råsted, hvor skuespiller Kai Bredholt kommer fra. Foto: Niels Vejsgaard

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye