Lægesekretærerne er klar til mere koordinering

Del

Rapporten fra Sundhedsstrukturkommissionen lægger op til skabe bedre sammenhæng og mere koordination af opgaverne på sundhedsområdet. Opgaver, der ligger lige til højrebenet for lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer, mener HK Kommunal og Danske Sundhedsadministratorers Landsforening.

Billedet viser Lene Roed, formand for HK Kommunal
Lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer er klar til mere koordinering af sundhedsopgaverne i regioner og kommuner, siger Lene Roed, formand for HK Kommunal Foto: Tom Ingvardsen

Dagens anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommission bliver en interessant ramme at diskutere fremtidens sundhedsvæsen ud fra, mener Lene Roed, formand for HK Kommunal, der organiserer lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer i kommuner og regioner.

- Der er et vigtigt fokus på ulighed i sundhed. Det er ganske rigtigt helt urimeligt, at det er geografi, alder og sociale skel, der afgør, hvor længe og hvor godt man lever i Danmark. Det er vigtigt at understrege, at økonomiske incitamenter betyder meget. Skal vi forebygge mere, skal det også kunne mærkes på budgettet, når forebyggelsen virker. Derfor skal vi have mere fælles økonomi i sundhedsvæsnet, siger Lene Roed.

- Kommissionen ønsker et mere sammenhængende sundhedsvæsen, og at borgerne oplever mere sammenhæng i deres forløb. Her er effektiv sundhedsadministration en helt nødvendig kerneopgave på tværs af regioner, kommuner og det private område, fortsætter hun.

Faggruppen af lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer er klar til at løfte opgaven med mere koordination.

- Mere koordination på tværs af sektorerne ligger lige til højrebenet for lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer, der i forvejen er godt rustet til at understøtte borgerne i deres kontakt med sundhedsvæsnet – og til at favne kunstig intelligens og løse alle de administrative og logistiske opgaver, der er i et komplekst sundhedsvæsen som det danske, siger Nathali Schaap Degn, formand for Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL), der er en landsforening under HK for ansatte i både regioner og kommuner samt på privathospitaler og i privat praksis.

Hun glæder sig til at levere input til den næste del af etapen frem mod et mere robust og fremtidssikkert sundhedsvæsen.

- Robusthedskommissionen gjorde i efteråret opmærksom på, at det er vigtigt at sikre rette kompetencer til rette opgaver, så flest mulige med sundhedsfaglige kompetencer får mere tid til pleje og behandling. Den anbefaling skal også med i overvejelserne, siger Nathali Schaap Degn.

Kontakter

Lene RoedFormand for HK Kommunal

Tlf:24216431

Nathali Schaap DegnFormand for Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL)

Tlf:29886511

Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye