Fra blåt til grønt - innovationskraften skal løftes
Der er dansk udstyr på stort set alle oceangående skibe i verden, og maritime løsninger udviklet i Danmark har således stor betydning for at kunne nå i mål med klimamålene. Men for at Danmark også fremtidigt kan sikre sig pladsen i front for den grønne omstilling i den maritime industri, er der brug for medarbejdere med entreprenant tankegang fra alle fagligheder for at sikre fremtidig innovation.

Den grønne omstilling af den internationale skibsfart kræver en bred vifte af nye klima- og miljøvenlige alternativer. Det skaber spændende vækstmuligheder for den danske maritime industri, som er blandt de førende i verden og ofte kommer først på verdensmarkedet med nye, grønne teknologier. Opgaven er både stor, spændende og krævende, og den kalder på innovative og entreprenørielle kompetencer og løsninger. Derfor har Fonden for Entreprenørskab startet projektet Maritimt Entreprenørskab med støtte fra Den Danske Maritime Fond.
“Vi har i Danmark et væld af dygtige, innovative og nysgerrige unge mennesker, men desværre kender de færreste af dem til mulighederne inden for det maritime. Med Maritimt Entreprenørskab er vores fornemmeste opgave at forløse det kæmpe potentiale, der ligger i at få flere unge mennesker til at få øjnene op for branchen. Vi vil gerne sikre os, at de møder nogle fantastiske rollemodeller fra den maritime industri, og at den maritime sektor ser, at de unge sidder med den innovationskraft, der skal til for at udvikle industrien. Det skal danne grobund for endnu mere maritimt iværksætteri, der kan bidrage til udviklingen af nye og innovative løsninger,” siger Pernille Berg, Forsknings- og programchef hos Fonden for Entreprenørskab. For Fonden for Entreprenørskab er det også vigtigt at få underviserne til at vende blikket mod det maritime, så det fremad bliver en indlejret del af uddannelsernes bevidsthed.
Den maritime industri omfatter alt fra skibsmaling over satellitter og teknisk udstyr til service på skibene, og den grønne omstilling i sektoren er svær og kompleks. Men lige så store udfordringerne er, lige så store er mulighederne. Det kalder nemlig på medarbejdere med mange forskellige fagligheder og åbner et enormt mulighedsfelt for, hvor der kan fokuseres og hvilke idéer og løsninger, der kan arbejdes med. Vi kan nemlig ikke vente på ”den perfekte løsning”, men tage fat hvor vi kan og arbejde med at forbedre det eksisterende. Heldigvis er der på uddannelserne allerede et voksende fokus på at arbejde tværdisciplinært og -fagligt, og det optager de unge at skabe grønne, bæredygtige og enkle løsninger, der har et humanitært islæt, og som kan skaleres. Blandt etablerede virksomheder er der også stor interesse for vækstlaget og iværksætteri i branchen, fordi alle vinder på, at stærke nye idéer gøres levedygtige. Derfor stiller mange, især større, virksomheder sig til rådighed med sparring og vejledning, hvilket bidrager positivt til den styrkeposition, Danmark har.
Maritimt Entreprenørskab er støttet af Den Danske Maritime Fond og er i tæt samarbejde med Danske Maritime. Projektet løber fra maj 2024 til april 2027.
Nøgleord
Kontakter
Sigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91 37 31 10sigurd@ffefonden.dkCamilla Rye LethProjektleder
Tlf:23 39 96 75camilla@ffefonden.dkOm Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
USAID stopper samarbejdet med Fonden for Entreprenørskab - Kalaallit Nunaat4.2.2025 09:57:11 CET | Pressemeddelelse
Fra bestyrelsesformand Jacob Nitter Sørensen, Fonden for Entreprenørskab - Kalaallit Nunaat
Fonden for Entreprenørskab lancerer ny strategi: Sådan skal millioner fra regeringens iværksætterpakke gøre en forskel30.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med lanceringen af sin ambitiøse femårige strategi ønsker Fonden for Entreprenørskab at sætte kursen mod en fremtid, hvor entreprenørskab bliver en mere integreret del af det danske uddannelsessystem. Strategien kommer kort efter, at Fonden har modtaget midler fra regeringens Iværksætterpakke, og den viser derfor, hvordan de tildelte midler skal skabe værdi og ruste kommende generationer til at skabe, forandre og gøre en forskel samt bringe flere talenter i spil inden for entreprenørskab. Vision: Entreprenørskab for alle Strategiens kernevision er, at alle elever og studerende i Danmark skal møde entreprenørskab som en del af deres uddannelse. Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab, forklarer, at Fonden ønsker at bidrage til at udvikle deres evner til at handle på muligheder, skabe løsninger og bidrage til samfundet i en verden præget af hastige forandringer. ”Med strategien vil vi skabe rammerne for, at entreprenørskab ikke kun bliver for de få, men for alle. Det
Roskildeelever vandt landsdækkende innovationskonkurrence for gymnasier11.12.2024 16:52:25 CET | Pressemeddelelse
350 elever fra 12 institutioner deltog i dag i Fonden for Entreprenørskabs Global Goals Programme. De unges ideer handlede om alt fra kølepude til kørestolsbrugere til hjælp til børn med sprogforstyrrelser.
Små fællesværksteder i storbyerne, et kønsinkluderende tøjunivers og fliser i genbrugsplast var de vindende idéer til Danmarks Entreprenørskabsfestival28.11.2024 16:10:52 CET | Pressemeddelelse
Det var et væld af gode idéer, der kom frem på Danmarks Entreprenørskabsfestival i Vestdanmark, da studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser pitchede deres idéer foran frivillige dommere og hundredevis af tilskuere. Vinderne kom fra SIMAC, VIA University College og Erhvervsakademi Aarhus.
Bæredygtig emballage til fødevareindustrien, et innovativt frø og produkter til at sikre gokart førere: Her er de talentfulde unge vindere til Danmarks Entreprenørskabsfestival27.11.2024 17:38:46 CET | Pressemeddelelse
Sportscenter Herning summede af energi, da unge talenter fra landets ungdomsuddannelser var samlet for at fejre kreativitet, læring og handlekraft på den helt nye Danmarks Entreprenørskabsfestival. Deltagerne præsenterede deres idéer i tre forskellige entreprenørskabsprogrammer, hvor der blev pitch'et med stor entusiasme. Vinderne kom fra Herningsholm Erhvervsskole, Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX og Svendborg Tekniske Gymnasium.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum