Tidligere minister udpeget til bestyrelsen i stor dansk NGO
Ved Kirkens Korshærs årsmøde i Nyborg har Kirkens Korshær udpeget tidligere kultur- og kirkeminister Joy Mogensen som medlem af hovedbestyrelsen.
Kirkens Korshærs bestyrelse har netop valgt tidligere Kirke- og kulturminister Joy Mogensen til organisationens hovedbestyrelse. Joy Mogensen bringer en stor erfaring og engagement til Kirkens Korshær, og hendes tiltrædelse markerer en vigtig styrkelse af organisationens arbejde for socialt udsatte i Danmark. Joy Mogensen har et indgående kendskab til såvel kommuner som stat og det samspil, der sker på tværs af sektorer. Derudover har hendes tid som både borgmester i Roskilde og kirkeminister givet hende et indgående kendskab til Kirkens Korshærs diakonale sociale arbejde.
Joy Mogensen ser frem til arbejdet.
"Jeg ser frem til arbejdet i Kirkens Korshær med stor glæde. Organisationen gør en utrolig forskel for socialt udsatte, og jeg glæder mig til at bidrage til denne vigtige sag og arbejde sammen med en så dedikeret organisation og dens frivillige og ansatte."
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær, udtrykker også sin glæde over Joy Mogensens valg.
"Det er en stor ære at kunne byde Joy Mogensen velkommen i Kirkens Korshærs hovedbestyrelse. Hendes erfaring, engagement og dedikation til socialt arbejde vil være en kæmpe gevinst for Kirkens Korshær og vores fortsatte indsats for at hjælpe de mest udsatte i samfundet. Jeg er dybt taknemmelig for, at så stor en kapacitet som Joy vil gøre en frivillig indsats for vores organisation "
Joy Mogensen håber, at hendes erfaringer som politiker, borgmester og minister kan komme Kirkens Korshær til gavn.
”Jeg håber, at mine kompetencer kan gøre en forskel for Kirkens Korshær og dermed en stor gruppe mennesker i det danske samfund, som vi skal hjælpe væk fra samfundets bund.”
Kirkens Korshærs sociale arbejde
Kirkens Korshær har siden 1912 arbejdet for at forbedre vilkårene for socialt udsatte i Danmark. Organisationen driver herberger, dags- og natvarmestuer samt familietilbud over hele landet. Her tilbyder de mad, husly, rådgivning og støtte til hjemløse, ensomme, udsatte familier og andre i nød.
Kirkens Korshærs mål er at skabe et samfund, hvor alle har lige adgang til hjælp og støtte, og de arbejder dagligt for at give de svageste i samfundet en stemme og en chance for et bedre liv.
De øvrige udpegede betyrelsesmedlemmer af Kirkens Korshærs hovedbestyrelse er Leon Sebbelin, Connie Møberg Lynge og Flemming Christoffer
Nøgleord
Kontakter
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkKirkens Korshær har 400 ansatte og 8000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
18 organisationer i opråb: Lovændring vil skabe mere hjemløshed9.12.2024 13:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mens vi med den ene hånd bekæmper hjemløshed, planlægger Folketinget med den anden hånd at vedtage et lovforslag, som risikerer at skabe mere hjemløshed. Det er uacceptabelt – og stik mod de politiske løfter – mener 18 organisationer.
21 organisationer lancerer handleplan mod børnefattigdom25.11.2024 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn vokser op i fattigdom i dag. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund som det danske. Derfor lancerer 21 organisationer, der til dagligt arbejder med børn i fattigdom, et udspil, der skal bekæmpe børnefattigdom og afbøde børnenes afsavn.
Kirkens Korshær om statsministerens åbningstale: Lovende nybrud for mennesker i social udsathed1.10.2024 17:14:07 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren havde dedikeret en stor del af sin åbningstale i Folketinget til mennesker i udsathed og lover bl.a. flere stofindtagelsesrum. Det glæder Kirkens Korshær, der driver tre ud af fem eksisterende stofindtagelsesrum og længe har kæmpet for bedre vilkår for mennesker med et stofbrug.
Flere ældre i hjemløshed: Kirkens Korshær kalder på socialplejehjem5.9.2024 07:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning afslører mere end en fordobling af ældre hjemløse i Danmark. Desværre er mængden af tilbud ikke fulgt med udviklingen. Det betyder, at langt fra alle får en værdig alderdom med den pleje og støtte, de har behov for. Kirkens Korshær kalder på socialplejehjem som en del af løsningen.
Kirkens Korshær åbner nyt værested for udsatte i Holbæk27.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. august 2024 slår Kirkens Korshær dørene op for en ny varmestue i Holbæk. Varmestuen er en del af et projekt, som udvikler fremtidens væresteder for mennesker i udsathed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum