Herberget i Hillerødgade nedbringer voldsomme hændelser med ny tilgang til arbejdsmiljø og trivsel
Med systematisk forebyggelse og øget opmærksomhed på arbejdsmiljø har Herberget i Hillerødgade mere end halveret antallet af voldsomme hændelser – til gavn for både medarbejdere og beboere.

I 2018 oplevede medarbejderne på Herberget i Hillerødgade, som er en del af Kirkens Korshær, i gennemsnit 3,9 voldsomme hændelser hver dag. I dag er det tal reduceret til 1,2.
Bag forbedringen ligger et målrettet og systematisk arbejde, som blev sat i gang, da Herberget deltog i Social- og Boligstyrelsens rådgivningsforløb Forebyggelse af voldshændelser på boformer. Her fik medarbejderne og ledelsen både indsigt og redskaber til at identificere og handle på de situationer, der skaber utryghed og mistrivsel.
For Mathilde Holmgaard, forstander på Herberget, blev forløbet et afgørende vendepunkt.
“Forløbet gav os et fælles sprog og konkrete værktøjer til at forstå og forebygge de situationer, der skaber utryghed. Det har været en gamechanger for både medarbejdernes trivsel og vores faglighed,” siger hun.
Det er netop de små ændringer og et øget fokus på arbejdsmiljø, som har gjort den store forskel. I dag registrerer medarbejderne ikke kun hændelser med fysisk vold, men også de verbale og psykiske episoder, der påvirker den daglige trivsel.
“Når vi registrerer og taler om de små tegn på mistrivsel, kan vi handle tidligere. Det har givet en markant ro i hverdagen – både for os og for de mennesker, der bor her.”
Regionschef for Kirkens Korshær i København, Stine Lene Hansen glæder sig over, at antallet af voldshændelser er faldet på herberget.
”Det er meget positivt at se, hvordan en fælles indsats for arbejdsmiljø og faglighed kan skabe så stor en forandring. Når medarbejderne føler sig trygge, smitter det af på hele huset – og det kommer i sidste ende beboerne til gode”
Resultaterne viser, at det virker. Færre voldsomme hændelser betyder ikke bare en tryggere arbejdsdag, men også bedre mulighed for at yde omsorg og støtte til nogle af samfundets mest udsatte borgere.
Herbergets indsats er et eksempel på, hvordan struktureret arbejde med arbejdsmiljø og forebyggelse af vold kan skabe forandring – både for medarbejderne og for beboerne.
Projektleder fra Social- og Boligstyrelsen, Volkan Yücel udtaler:
”Voldsomme episoder på sociale tilbud kan forebygges, det kræver god socialfaglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Dét, at man har en fælles faglig tilgang på tilbuddet og inddrager borgerne aktivt i indsatsen, styrker borgernes trivsel og udvikling, og det er i sig selv med til at mindske risikoen for konflikter,” siger han og fortsætter:
”Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade har udviklet en stærk systematik i forhold til at drage læring af voldsomme episoder, hvor de bruger erfaringerne og data fra tidligere episoder til at sætte tiltag i gang, der fremmer trivslen i deres praksis og dermed forebygge nye episoder.”
Kontakter
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkOm Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Nye tal for relativ fattigdom – politiske beslutninger presser mennesker ud i fattigdom1.12.2025 11:41:53 CET | Pressemeddelelse
De nyeste fattigdomstal fra Danmarks Statistik er netop offentliggjort - og de viser, at antallet af mennesker i relativ fattigdom i Danmark steg med omkring 1.800 personer fra 2023 til 2024, så i alt 224.400 mennesker levede i relativ fattigdom. Antallet af børn og unge i denne gruppe faldt med 800 til 48.600 i samme periode. Tallene viser, at mange mennesker i Danmark stadig har svært ved at opretholde en tilfredsstillende levestandard. For Kirkens Korshær er det et forhold, der er tæt koblet til politiske beslutninger om bl.a. ydelsesniveauet for kontanthjælpsmodtagere. “Det her er politisk skabt fattigdom” Fattigdomstallene er fra 2024. Derfor viser de endnu ikke konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft i juli 2025. Kirkens Korshær frygter dog, at afskaffelsen af særlig støtte til husleje vil betyde dybere fattigdom for mange. I Københavns Kommune har mindst 10 borgere mistet deres hjem som følge af reformen, fordi økonomien ikke længere hænger sammen, og rundt o
Regeringen svigter de fattigste i ny finanslov23.10.2025 13:47:55 CEST | Pressemeddelelse
Finansloven fordeler hundredvis af millioner, men holder ikke hånden under de udsatte, der ikke har råd til mad og risikerer at miste deres hjem på grund af kontanthjælpsreformen.
Regeringen tager et vigtigt skridt for de mest udsatte16.5.2025 11:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil med sin værdighedsreform oprette "Gadens Huse" i en række byer. Det er et rigtig skridt for de mest socialt udsatte i Danmark, mener Kirkens Korshær, der tidligere har foreslået en lignende model med supervarmestuer rundt om i landet.
TV2-dokumentar sætter fokus på udenlandske hjemløse: Kirkens Korshær efterlyser politisk handling6.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentar viser, at udenlandske hjemløse lever i dyb fattigdom – Kirkens Korshær kræver politisk handling og humane løsninger.
Nyt stofindtagelsesrum i Nordvest: En vigtig sejr for liv og værdighed10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Erfaring fra andre byer skal nu gavne stofbrugere i Københavns Nordvestkvarter, hvor Kirkens Korshær åbner mobilt stofindtagelsesrum i tæt tilknytning til Herberget i Hillerødgade.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum