
Gråærter og rapskage på menuen: Unge madhåndværkere former fremtidens køkken21.5.2025 13:04:45 CEST | Green Innovation Makers - Business Skive | Pressemeddelelse
Når tusindvis af unge, undervisere, virksomheder og organisationer samles til Green Innovation Week i Skive den 25. september, bliver det med bæredygtighed på både programmet og menuen. I år er det nemlig elever fra tre fødevareuddannelser – Nordic Food College, FGU Skolen Skive og Aarhus Tech – der står bag de smagsprøver, som deltagerne kan nyde dagen igennem. Temaområdet Indtag den grønne omstilling bliver mere velsmagende og konkret end nogensinde før. Elever fra uddannelserne viser med egne opskrifter, hvordan grøn omstilling kan se ud i fremtidens køkkener – med fokus på bl.a. sæson, bælgfrugter, madspild og nye smage.