Kirkens Korshær

Nyt stofindtagelsesrum i Nordvest: En vigtig sejr for liv og værdighed

Del

Erfaring fra andre byer skal nu gavne stofbrugere i Københavns Nordvestkvarter, hvor Kirkens Korshær åbner mobilt stofindtagelsesrum i tæt tilknytning til Herberget i Hillerødgade.

Jeanette Bauer, Chef for Kirkens Korshær
Jeanette Bauer, Chef for Kirkens Korshær Kirkens Korshær

Socialudvalget i Københavns Kommune har besluttet at gå videre med etableringen af et mobilt stofindtagelsesrum ved Herberget Hillerødgade – i samarbejde med Kirkens Korshær.

Det nye stofindtagelsesrum bliver placeret på samme matrikel som herberget og vil fungere som en selvstændig enhed, drevet af Kirkens Korshær – en organisation med mere end 12 års erfaring på området fra lignende tilbud. Kirkens Korshær driver de eneste stofindtagelsesrum, der er uden for København. De tre andre stofindtagelsesrum er placeret i Odense, Aarhus og Vejle.

"Stofindtagelsesrum redder liv. Det giver mennesker, der lever med et stofbrug, mulighed for at tage deres stoffer under sikre og værdige forhold – med adgang til sundhedsfaglig støtte og omsorg." siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær.

"Vi driver stofindtagelsesrum i både Aarhus, Vejle og Odense, og ved, hvad der skal til for at skabe trygge og tillidsfulde rammer for nogle af landets mest udsatte mennesker. Den viden tager vi med os til Københavns stofbrugere."

Herberget  Hillerødgade har eksisteret i næsten 65 år, og der er et stort behov for, at brugergruppen i Nordvest, der har et stort stofbrug også kan tage deres stoffer i sikre rammer. Derfor ser regionschef for Kirkens Korshær i København Stine Lene Hansen også store perspektiver i den kommende placering:

"Det er en rigtig god nyhed, at København kommune har valgt at samarbejde med os om denne vigtige opgave – både for de mennesker, vi allerede møder hver dag, og for hele området omkring Hillerødgade. Et stofindtagelsesrum tæt på herberget giver mulighed for tæt samarbejde og hurtig hjælp. Det handler om sikkerhed, værdighed og omsorg."

Det forventes, at stofindtagelsesrummet er i drift fra 1. december 2025.

Kontakter

Billeder

Jeanette Bauer, Chef for Kirkens Korshær
Jeanette Bauer, Chef for Kirkens Korshær
Kirkens Korshær
Download
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Download

Om Kirkens Korshær

Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Nye tal for relativ fattigdom – politiske beslutninger presser mennesker ud i fattigdom1.12.2025 11:41:53 CET | Pressemeddelelse

De nyeste fattigdomstal fra Danmarks Statistik er netop offentliggjort - og de viser, at antallet af mennesker i relativ fattigdom i Danmark steg med omkring 1.800 personer fra 2023 til 2024, så i alt 224.400 mennesker levede i relativ fattigdom. Antallet af børn og unge i denne gruppe faldt med 800 til 48.600 i samme periode. Tallene viser, at mange mennesker i Danmark stadig har svært ved at opretholde en tilfredsstillende levestandard. For Kirkens Korshær er det et forhold, der er tæt koblet til politiske beslutninger om bl.a. ydelsesniveauet for kontanthjælpsmodtagere. “Det her er politisk skabt fattigdom” Fattigdomstallene er fra 2024. Derfor viser de endnu ikke konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft i juli 2025. Kirkens Korshær frygter dog, at afskaffelsen af særlig støtte til husleje vil betyde dybere fattigdom for mange. I Københavns Kommune har mindst 10 borgere mistet deres hjem som følge af reformen, fordi økonomien ikke længere hænger sammen, og rundt o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye