Økonomiaftale er et sporskifte i velfærden
Årets økonomiaftale markerer et sporskifte, hvor kommunerne får mulighed for at udvikle folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud.
KL og regeringen er fredag blevet enige om en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Aftalen indeholder 3,4 mia. kr. til lokal velfærd, som kan anvendes til at fastholde serviceniveauet, når vi bliver flere børn og ældre, til at håndtere udgiftspresset og derudover til at investere i at udvikle den lokale velfærd så som folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud i 2025. Derudover nedbringes administrationsudgifterne med 242 mio. kr. Dermed udgør den kommunale serviceramme samlet set 323,6 mia. kr.
”Vi står med en historisk aftale, der giver kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Velfærden står ved en skillevej, og vi har nu valgt det spor, hvor vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden. Der er stadig udfordringer, og ikke alle kommuner kommer til at kunne løse alting. Det er et langt sejt træk, men samlet giver aftalen mulighed for mere end at holde skindet på næsen. Det er første skridt i et grundlæggende retningsskifte for velfærden,” siger KL’s formand Martin Damm.
”Det har været afgørende for os, at vi i år fik landet en økonomiaftale, som giver os mulighed for at prioritere de almene velfærdstilbud. Vi har i årevis kæmpet med stigende udgifter på en række områder, men med aftalen er der plads til, at vi kan udvikle velfærden,” siger næstformand Jacob Bundsgaard.
Regeringen har med aftalen tilkendegivet, at den i 2025 vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration. De 1.000 årsværk bidrager til at gøre det muligt at styrke den lokale velfærd i kommunerne i 2025.
”At regeringen nu begynder at tage sin egen medicin og reducere i den statslige administration, er meget tiltrængt. Dén udvikling ønsker vi fortsætter i de kommende år, så vi i højere grad kan bruge de kommunale ressourcer på borgerne frem for bureaukrati. At pengene, der spares på den statslige administration, bruges direkte på at styrke den lokale velfærd for borgerne, er afgørende vigtigt,” siger Martin Damm.
Folkeskolen
Et centralt tema i forhandlingerne har været folkeskoleområdet, hvor kommunerne oplever, at en voksende andel af folkeskolens økonomi går til at finansiere specialundervisning, og der dermed er færre ressourcer til at skabe stærke folkeskoler, som kan rumme flere børn.
Med aftalen er parterne enige om, at folkeskolens almentilbud kan styrkes, og KL og regeringen etablerer derfor et samarbejde om udvikling af folkeskolens almenområde.
”Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab. Det kræver, at vi kan investere langt mere i at styrke den almene folkeskole, og det tager vi nogle vigtige skridt mod med denne aftale,” siger Jacob Bundsgaard.
Klima
KL og regeringen er desuden enige om at styrke indsatsen vedr. klimatilpasning, så Danmark bliver bedre forberedt mod mere ekstremt vejr i fremtiden. Parterne er enige om løbende at drøfte og samarbejde om en langsigtet planlægning af klimaindsatsen, samt hvordan lokale og nationale initiativer bedst muligt kan spille sammen.
Kommunernes klimahandlingsplaner bidrager til at skabe lokal opbakning til den grønne omstilling.
Flere penge til anlæg og 113 regelforenklinger
Med aftalen får kommunerne desuden mulighed for at bygge nyt og renovere for 20,3 mia. kr. i 2025. Ligesom særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes, så den samlet udgør 800 mio. kr. i 2025.
Endelig har regeringen og KL også aftalt 113 regelforenklinger, som skal bidrage til mindre bureaukrati og administration i såvel staten som kommunerne.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Kommunerne er klar til at stå i spidsen for en ambitiøs omlægning af vores arealer24.6.2024 21:03:25 CEST | Pressemeddelelse
Med Aftale om et grønt Danmark er sporene for de kommende års grønne omstilling nu lagt, og kommunerne får en central rolle i at omlægge vores arealer til gavn for klima og vandmiljø, og så der bliver mere plads til naturen.
KL: Besparelser på 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen bør kraftigt genovervejes24.6.2024 12:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen lægger op til et paradigmeskifte, som KL længe har efterspurgt. Men en besparelse på 3 mia. kan ikke undgå at gå ud over borgerne, understreger KL-udvalgsformand.
Sundhedsstrukturkommissionens rapport kræver vigtige politiske drøftelser11.6.2024 14:09:41 CEST | Pressemeddelelse
KL ser frem til at nærlæse Sundhedsstrukturkommissionens rapport, som nu endelig er landet. Der er gode takter i de tværgående anbefalinger, men der bliver brug for en grundig politisk drøftelse af, hvordan vi som samfund vil løse de udfordringer, vi står over for, når der kommer endnu flere ældre og kronikere.
KL om DØR-rapporten: Den finanspolitiske udfordring er en styringsudfordring28.5.2024 12:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for, at vi begynder at prioritere anderledes i den offentlige sektor, lyder det fra KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo i en kommentar til Det Økonomiske Råds nyeste rapport.
Slagelse Kommune vinder KL’s forebyggelsespris 202417.5.2024 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan opsporer man sårbare og kronisk syge ældre borgere, der har behov for en differentieret indsats? Det har Slagelse Kommune leveret svaret på, og derfor modtog de i dag i KL’s forebyggelsespris 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum