Kompas Kommunikation

Norsyn styrker sine tværfaglige kompetencer med opkøbet af Edvars Arkitekter

Del

I dag annoncerer Norsyn, en førende ingeniør- og arkitektvirksomhed inden for forsyning, energi og byggeri, deres opkøb af Edvars Arkitekter. En arkitektvirksomhed som er kendt for sin æstetiske tilgang til bæredygtigt design – og opkøbet understreger derfor Norsyns engagement i at styrke deres tværfaglige kompetencer, hvor arkitekter og ingeniører skaber integrerede og innovative løsninger i fællesskab.

Norsyn skiftede i 2023 navn fra tidligere at have heddet Damgaard Rådgivende Ingeniører. I årenes løb har virksomheden udviklet en strategi for at integrere arkitektur som en naturlig del af deres kernekompetence, hvorfor Norsyn blandt andet også har fordoblet antallet af medarbejdere over de seneste to år.

”Det ligger dybt i vores DNA at skabe projekter gennem tværfaglighed, hvor arkitekter og ingeniører arbejder side om side,” forklarer Per Mejer Johansen, partner og arkitekt hos Norsyn. ”Opkøbet af Edvars Arkitekter er et naturligt skridt for at styrke vores tværfaglighed og bekræfter dermed også vores dedikation til at udvikle både vores ekspertise inden for arkitektur samt kernekompetencer inden for byggeri.”

Årelangt samarbejde og stærke relationer
Norsyn og Edvars Arkitekter har et årelangt samarbejde bag sig – og det er netop det gode samarbejde, som har skabt grobund for at knytte de to virksomheder helt tæt sammen.

”Det er en styrke at gå sammen med et ingeniør- og arkitektfirma. For når arkitekter og ingeniører er forenet i den samme enhed, opstår der en boblende synergi, som giver et styrket resultat,” fortæller Birgit Edvars, administrerende direktør og partner i Edvars Arkitekter.  Hun uddyber også, hvorfor det giver mening for Norsyn at Edvars Arkitekter bliver en del af Norsyn: ”Vi er et stærkt match, da vi har et fælles fokus på høj funktionalitet og bæredygtig bygningskultur i en æstetisk udformning.”

Jes Edvars, som har grundlagt arkitektvirksomheden tilbage i 1980, har de sidste mange år drevet forretningen sammen med Birgit i partnerskab og i 2021 indgik Karl Törnfeldt som partner i Edvars Arkitekter.

Lokal forankring
Norsyn og Edvars Arkitekter har fysiske hovedsæder i henholdsvis Roskilde og Holbæk, hvor begge virksomheder også er stærkt forankrede i lokalsamfundet – et lokalt kendskab, som man ønsker at bibeholde i opkøbet.

Edvars Arkitekter er velanset i Holbæk og Odsherred omegn og har mange boligprojekter kørende i området. Når Edvars Arkitekter nu bliver en del af Norsyn, går vi sammen om at sikre vores kunder og samarbejdspartnere god rådgivning,” fortæller Per Mejer Johansen fra Norsyn.

Edvars Arkitekter har fortsat kontor i Holbæk, og alle medarbejdere i firmaet fortsætter i sammenlægning med Norsyn. Per Mejer Johansen og Peter Tallov Søgaard, som er partnere i Norsyn har det delte ansvar for Norsyns byggeafdeling, hvor Edvars Arkitekter bliver integreret den 1. juni.

Særligt fjernvarme er på agendaen
Udover at Norsyn beskæftiger sig med byggeri og arkitektur, så er virksomheden også specialister i energi og fjernvarme. Holbæk er på nuværende tidspunkt Danmarks største by uden fjernvarme, men det lokale forsyningsselskab, FORS, har netop udbudt første etape af etablering af fjernvarme i Holbæk – og denne etape er vundet af Norsyns fjernvarmeafdeling. Lokalkontoret i Holbæk vil i den sammenhæng bidrage til lokal forankring inden for energi- og fjernvarmeområdet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: En visualisering fra fællesprojektet 'Kystliv' i Holbæk – et projekt, som Norsyn og Edwars har startet sammen før opkøbet.
Foto: En visualisering fra fællesprojektet 'Kystliv' i Holbæk – et projekt, som Norsyn og Edwars har startet sammen før opkøbet.
Download

Om Norsyn

Norsyn består af rådgivere i energi, forsyning og byggeri. Virksomheden har siden 1997 rådgivet private såvel som offentlige institutioner. De er drevet af at finde og udvikle kvalitetsløsninger, der skaber forandring. I alt har deres arbejde en særlig fokus på bæredygtighed – og uanset opgaven er målet at skabe reel værdi for deres kunder og reel forandring for os alle sammen. I Norsyn går værdier, ambitioner og nytænkning hånd i hånd. Og hver dag forsøger virksomheden at gøre tingene lidt bedre end dagen før.

Om Edvars Arkitekter

Grundstenen til Edvars Arkitekter blev lagt i 1980 af arkitekt, Jes Edvars, på Frederiksberg, der siden har udviklet og gennemført flere større boligbebyggelser, butikscentre, erhvervsbyggerier samt kulturelle og institutionelle projekter i både Danmark og i flere lande i Europa. I perioden fra 1993 til 2010 var tegnestuen baseret i Berlin med centrum for aktiviteterne. Tegnestuen har også specialiseret sig i renoveringer af slotsbygninger og store villaer samt deltaget i renovering af Det Ny Teater, som modtog Europa Nostra Prisen I 1994. Edvars Arkitekter fremmer funktionel og bæredygtig arkitektur med en æstetisk tilgang, der samtidig fokuserer på at integrere natur og biodiversitet i deres designs.

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Danske gør-det-selv-entusiaster tvivler på deres partnere: ”Jeg gør det bedst selv”9.12.2024 16:01:32 CET | Pressemeddelelse

Danskere har stor selvtillid, når det kommer til at udføre forskellige gør-det-selv-projekter i hjemmet – men er betydeligt mere skeptiske over for deres partners evner. Syv ud af ti mener, at de kan samle et møbel på egen hånd, mens kun fire ud af ti tror, at deres partner kan klare det. Tilsvarende mener seks ud af ti, at de selv kan male eller tapetsere, mens kun fire ud af ti har tillid til, at deres partner kan gøre det. Det fremgår af en ny YouGov-undersøgelse udført på vegne af gulvproducenten Pergo.

Adyen udvider partnerskabet med Zalando Payments for at forbedre betalingsoplevelsen i hele Europa14.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Adyen, den foretrukne finansielle teknologiplatform for førende virksomheder, annoncerer udvidelsen af sit mangeårige strategiske partnerskab med Zalando, Europas førende online modeplatform med flere brands. Det styrkede samarbejde bekræfter Adyens rolle som en af Zalandos betalingspartnere på 15 europæiske markeder, samtidig med, at Adyen bliver den eksklusive betalingspartner for udvalgte lokale betalingsmetoder som Cartes Bancaires i Frankrig og Bancontact i Belgien. Som partner hjælper Adyen Zalando med at sikre, at deres kunder ubesværet kan betale med deres foretrukne betalingsmetoder, og opnå en problemfri betalingsoplevelse på shopping-platformen. Samarbejdet omfatter et fælles fokus på at forbedre sikkerheden og bekvemmeligheden ved online betalinger, med løbende forbedringer af 3D Secure-transaktioner som en del af rammerne for Payment Services Directive 2 (PSD2). Disse forbedringer understøtter både kundernes bekvemmelighed og øger Zalandos konverterings succes. Network Tok

Ny rapport undersøger effekter af vaccination mod rotavirus til børn i Danmark1.11.2024 07:03:02 CET | Pressemeddelelse

En ny sundhedsøkonomisk rapport fra Copenhagen Economics, udarbejdet for GSK, undersøger fordele og ulemper ved at indføre vaccination mod rotavirus i det danske børnevaccinationsprogram. Rotavirus er en af de mest udbredte mave-tarminfektioner hos små børn, og på trods af de alvorlige konsekvenser for både børn, forældre og samfund er vaccinen stadig ikke en del af vaccinationsprogrammet i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye