Mænd med meget høje indkomster driver indkomstuligheden
De rigeste mænds andel af mænds samlede indkomster vokser betydeligt mere end blandt kvinder, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Især den rigeste procent mænd stikker af fra resten.
![Indkomsten blandt mændene i top-1-procent udgør næsten dobbelt så høj en andel af de samlede indkomster blandt mænd, som det tilsvarende tal for kvinder. Uligheden er dermed større blandt mænd end blandt kvinder.](/data/images/public/13560159/13878478/e2812d24-2b40-4b1b-a441-f3555850d216-w_720.png)
ULIGHED
I Danmark tjener den rigeste procent af mænd 9,8 procent af mænds samlede indkomster efter skat. Andelen er mere end fordoblet siden starten af 1990’erne, hvor tallet var cirka 4,5 procent.
Til sammenligning tjener den rigeste procent af kvinderne 5,5 procent af kvindernes samlede indkomster. I starten af 1990’erne var andelen omkring 3,0 procent.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Det første opgjorte år er 1987, og det seneste er 2021.
”Både internt blandt mænd og kvinder er uligheden vokset siden 1990’erne, men det er helt tydeligt, at det er rige mænd, der driver indkomstuligheden," siger Emilie Damm Klarskov, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De rigeste mænd stikker af fra resten
Blandt både mænd og kvinder har den rigeste tiendedel af befolkningen en væsentlig højere indkomst end gennemsnittet, men forskellen er markant større blandt mænd end blandt kvinder.
Mændene med de ti procent højeste indkomster tjener i gennemsnit cirka 1,07 million kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle mænd er cirka 372.000 kroner.
De ti procent højest placerede kvinder tjener cirka 670.000 kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle kvinder er cirka 295.000 kroner.
”Den økonomiske ulighed er vokset meget de seneste årtier. Vi ved fra tidligere analyser, at formueindkomster er en væsentlig drivkraft til den voksende indkomstulighed, og når vi opgør det på køn, kan vi se, at det er primært, er rige mænd, der sidder på en større del af kagen,” Emilie Damm Klarskov
Indkomsten blandt fattigste kvinder er steget mere end blandt mændene
Mens de rigeste mænd tjener en større og større del af mændene samlede indkomster – og stikker af fra de rigeste kvinder – ser det anderledes ud i bunden af indkomstfordelingen.
Analysen viser, at fra 1987 til 2021 steg den disponible indkomst blandt den fattigste halvdel af kvinder med knap 70 procent. Blandt den fattigste halvdel af mændene er den disponible indkomst steget med cirka 40 procent.
”Det er gået rigtig godt for mændene i toppen samfundet, men der er nogle mænd på kanten, som ikke er blevet løftet af det opsving, vi har haft det seneste årti. Samtidig er der sket en stigning i arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder i perioden,” siger Emilie Damm Klarskov.
Indkomsterne blandt den rigeste tiendedel af mændene er vokset med 140 procent fra 1987 til 2021, og for de rigeste kvinder er de steget med 132 procent.
Analysens hovedkonklusioner
- Der er markant flere mænd end kvinder i de højeste indkomstdeciler målt på personniveau. Størstedelen af denne ulighed udjævnes, hvis man i stedet opgør det på husstandsækvivalerede indkomster. Det afspejler, at mange kvinder med lav indkomst bor sammen med mænd med højere indkomst.
- Blandt både mænd og kvinder har den rigeste tiendedel af befolkningen en væsentlig højere indkomst end de resterende 90 procent, men forskellen er markant større blandt mænd end blandt kvinder.
- Indkomsten blandt mændene i top-1-procent udgør næsten dobbelt så høj en andel af de samlede indkomster blandt mænd, som det tilsvarende tal for kvinder. Uligheden er dermed større blandt mænd end blandt kvinder.
- De fattigste mænd har haft en lavere relativ indkomstfremgang end de fattigste kvinder. Fra 1987 til 2021 er den disponible indkomst steget med cirka 70 procent for kvinder i den nederste halvdel af indkomstfordelingen. Blandt den fattigste halvdel af mændene har indkomstfremgangen været 40 procent.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekordmange studenter er uden uddannelse20.6.2024 11:51:26 CEST | Pressemeddelelse
27.000 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 12.000 flere end for ni år siden. En fremskrivning viser endda, at der i 2028 kan være 37.000 unge, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse.
Hver tredje nyuddannede lærer i København har forladt folkeskolen fem år efter ansættelsen – se tallet for din landsdel10.6.2024 07:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store geografiske forskelle på, hvor mange nyuddannede lærere der forlader folkeskolen hurtigt efter deres første ansættelse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Værst står det til i Byen København, mens Østjylland ligger i den anden ende af skalaen.
Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen7.6.2024 06:16:58 CEST | Pressemeddelelse
Mange nye folkeskolelærere forlader folkeskolen efter få år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ny befolkningsprognose sænker udgiftsbehovet til velfærd i de kommende år5.6.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye befolkningsprognose fra Danmarks Statistik sænker udgiftsbehovet til velfærden fra 40,5 til cirka 35 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringen har i sin 2030-plan afsat 33,4 milliarder kroner til velfærd i perioden 2023-2030. Dermed er der næsten afsat penge nok til at fastholde serviceniveauet frem mod 2030.
Vismænd: Modtagere af arv sænker deres arbejdstid28.5.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vismændene foreslår, at ministerier indregner arbejdsudbudseffekter af potentielle ændringer i boafgiften, den såkaldte arveafgift. Jo større arv, des større er effekten på arbejdsudbuddet. Hvis ministerierne begynder at indregne effekterne, vil det hæve prisen for regeringens planlagte sænkelse af bo- og gaveafgiften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum