Fem nye anderledes overnatningssteder i Smålandsidyllen
Glashuse i trætoppe, togvogne ved blanke skovsøer, trætårne med panoramaudsigt, arkitekttegnede shelters og vildmarksbyer dybt inde i skoven. Det lyder unægteligt som scener fra en af Astrid Lindgrens farverige fortællinger, men den gode nyhed er, at alle stederne er nye overnatningssteder, som kan nemt kan bookes, hvis man vil tilføje et ekstra lag eventyr til smutturen til Småland.
Småland, den naturskønne region i det sydlige Sverige, er indbegrebet af svensk landidyl. Bølgende grønne landskaber, tætte skove med blanke skovsøer og maleriske landsbyer med røde træhuse så langt øjet rækker. Fælles for de nye, anderledes overnatningssteder er, at de ligger i naturen, og at nærheden til naturen er en stor del af attraktionen. Regionens naturlige skønhed og autentiske atmosfære kommer med i købet. Lige nu kan besøget gøres til en historisk lav kronekurs, som er til danskernes fordel.
Fem bud på unikke overnatningssteder i Småland
NYHED: Bo i et glashus i trætoppene og nyd synet af elge fra sengekanten
Få en unik naturoplevelse i Kosta Safaripark, hvor svenske, vilde dyr strejfer frit rundt. Midt i Kosta Safaripark ligger tre træhuse, Kronhjorten, Älgen & Visenten, der står på fire meter høje søjler over jorden, hvor parkens dyr færdes frit på jorden nedenunder. Her kan man trygt betragte elge, bisoner, kronhjorte, muflonfår, dådyr og vildsvin, der vandrer rundt i deres helt naturlige omgivelser – som det eneste sted i Europa. Fald i søvn under stjernerne, højt oppe i luften og i hotelsenge.
Der er to størrelser huse, to på 15 kvadratmeter og et på 30 kvadratmeter. De mindre huse er til to personer, og det største kan rumme fire personer. Glashusene er helt uden elektricitet, der er ikke rindende vand, men der er vanddunke med frisk vand til rådighed. Man kan bestille roomservice fra Kosta Lodge og få sin middag leveret direkte til glashuset.
Læs mere om overnatning i Kosta Safaripark her.
NYHED: Trætårn med panoramaudsigt
Hvis man sætter pris på en enestående udsigt, er Eco Tower værd at tage et kig på. Det 25 meter høje trætårn byder nemlig på en fem kilometer lang panoramaudsigt over den omkringliggende skov. Indtil 2023 var tårnet blot et udkigstårn, men er herefter blevet omdannet til førsteklasses indkvartering med moderne værelser, komfortable dobbeltsenge og private terrasser til hvert værelse.
Dette mesterværk af træ hviler på otte træstammer fra Mundekulla-skoven og byder på en tagterrasse med uovertruffen udsigt og en lounge i trætoppene, hvor man kan nyde alt fra en kop te til en drink, mens man kigger ud over vidderne. Nederst i tårnet kan man desuden frit bruge det store moderne køkken og opholdsrum, som står til rådighed for alle gæster.
Læs mere om trætårnet her.
NYHED: Bo i spektakulære shelters midt ude i naturen
Organisationen ArkNat forener natur og arkitektur ved at invitere førende arkitekturstuderende verden over til at udfordre menneskets syn på design gennem seminarer, workshops og praktisk byggeri. Man får nu chancen for at opleve naturen i Västervik på en helt ny måde med de imponerende shelters bygget af de talentfulde arkitektstuderende. De første tre shelters, Ark, Ticka og Skönja, blev indviet i juni 2023, og denne sommer bygger de syv nye shelters, som skal bygges langs vandrestierne Tjustleden og Loftaleden. Dermed giver det en unik og enestående mulighed for at udforske Västerviks vandrestier og kanoruter – og samtidig opleve naturen helt tæt på i de nordisk designede shelters. Fald i søvn under åben himmel i den svenske sommernat. Det er gratis at overnatte i ArkNat shelters.
Læs mere om projektet her.
NYHED: Fordybelse i vildmarken
Langt fra omverdenen kan man nyde stilheden og roen i Smålands dybe skove ved at tjekke ind på Kylås Vildmark. Her er skoven altid den nærmeste nabo, og det sker ofte, at rådyr, elge eller harer aflægger visit. Vildmarksbyen består af to overnatningsmuligheder. En kulsvierhytte, som mest ligner noget fra et andet århundrede. Den er bygget på samme måde, som de blev bygget før i tiden, da man stadig lavede trækul i skoven ved søen. Der er to sovepladser og et ildsted inderst i hytten. En større hytte, hvori der er plads til cirka 12 personer omkring ildstedet. Udenfor er der borde og bænke, og maden tilberedes over åben ild på grillpladsen eller i den brændefyrede pizzaovn. Vildmarksbyen er uden elektricitet og rindende vand. I Vildmarksbyen har man adgang til badebro, tømmerflåde, robåd og kano.
Læs mere om Kylås Vildmark her.
NYHED: Vandrerhjem i en dansk togvogn ved søens bred
Ved søen Åsnens bred kan man bo på et vandrerhjem i en gammel dansk togvogn. Rul ud af sengen og nyd den glimrende udsigt over søen, inden du går i gang med en af de mange aktiviteter, stedet tilbyder. Lej en kajak og udforsk søen eller hop på cyklen og oplev det naturskønne område, som kun ligger et stenkast fra Åsnen nationalpark. Morgenmaden serveres på det nærliggende Ålshult Handelsbod og Café. Her serveres også frokost, kaffe og kage og indimellem arrangerer de musikaftener.
Den gamle togvogn er oprindeligt fra 1956, men er senere blevet renoveret for at skabe rummelige værelser og komfortable senge. Der er bevaret så meget af den originale indretning som muligt. Ålshult er oprindeligt en gammel togstation, hvilket blot gør oplevelsen endnu mere autentisk. Stedet er nu et knudepunkt for både byens beboere og besøgende fra nær og fjern.
Læs mere om vandrerhjemmet i den gamle danske togvogn her.
Om Småland
Visit Småland er turistorganisation for hele Småland og arbejder for at fremme turismen i Småland og på Öland. Småland er skove, enge, marker, glitrende søer og en spændende kystlinje. Skovene strækker sig milevidt og indbyder til vandreture og andre aktiviteter i naturen. Her kan man opleve fuldstændig stilhed, kun afbrudt af fuglenes kvidren og måske en sjælden gang af skovens konge – elgen. Det er her, Emil fra Lønneberg og Børnene fra Bullerbyn levede deres liv i Astrid Lindgrens bøger. De røde hytter og markerne ser ud præcis som dengang. Småland er kendt for sin glasproduktion i Glasriget, en tradition som går mange hundrede år tilbage i tiden. Skoven og træproduktion har sikret materialerne til møbelproduktionen, som også er en stærk tradition for Småland med hovedsæde for IKEA og traditioner med møbeldesign. Byerne Växjö, Kalmar og Jönköping byder på spændende madoplevelser samt kulturelle og historiske oplevelser.
Læs mere om Småland her.
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder
Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Svensk julestemning i Gøteborg - nyheder og traditionsrige oplevelser5.11.2024 09:41:58 CET | Pressemeddelelse
Sveriges største juleby må være Gøteborg, der vrimler med nye og gamle juleoplevelser. Her er nyheder som fx vegansk og bæredygtigt julemarked, og sjove og traditionsrige juleoplevelser at gå ombord i. Flere af oplevelserne har en kobling til Gøteborgs placering ved havet, og julen smager lidt mere af hav og skaldyr end andre steder i Sverige.
Visit Valencia satser på Danmark – flere flylinjer servicerer ruterne fra både København og Billund28.10.2024 15:05:08 CET | Pressemeddelelse
Flere turistdestinationer oplever modstand mod flere turister, men i spanske Valencia ser man gerne endnu flere danske besøgende. Med flylinjer fra både København og Billund til Valencia er det nemt at besøge Spaniens tredje største by. Visit Valencia påbegynder nu en indsats for at gøre danskerne opmærksomme på byen og de mange attraktive oplevelser, den byder på. Der er allerede en positiv udvikling i gang med en stabil stigning i antallet af danske besøgende.
Danskernes egne tips skal inspirere til Gøteborg-getaway4.9.2024 14:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Når vi rejser, vil vi helst have de gode tips fra familie, venner og bekendte til den destination, vi rejser til. Det tager Gøteborgs turistorganisation nu konsekvensen af og lancerer en kampagne, hvor danskere, der har besøgt byen, giver deres fif til alle deres landsmænd. 70 danskere har indtil videre givet deres bedste bud på, hvad man skal opleve. Det er udgangspunktet for en varieret liste af personlige favoritter.
Nyt hotel åbner med suiter i Nordens højeste bygning27.8.2024 09:50:23 CEST | Pressemeddelelse
1. september åbner Clarion Hotel Karlatornet i Gøteborg. Hotellets suiter og superior-værelser ligger på 58. etage i Nordens højeste bygning, Karlatornet, og resten af hotellet ligger i en 15 etagers bygning, lige ved siden af. Karlatornets observation deck på 69. etage i 220 meters højde åbner i 2025.
Efterårets mørke er tiden for lysfestivaler i Vestsverige20.8.2024 13:09:30 CEST | Pressemeddelelse
Lyskunst og lysfestivaler lyser op i efteråret. I Vestsverige kommer der flere muligheder for at opleve lyssatte byer og øer i efteråret 2024. Fra smukke kystbyer til maleriske bymiljøer, forvandler lysinstallationer landskabet og byder på kunstneriske kulturoplevelser i verdensklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum