Puljemidler uddeles til kreative og kunstneriske ungeprojekter

Del

To kunstneriske projekter har modtaget bevilling fra Guldborgsunds FOKUS-pulje. Fælles for projekterne er, at begge indeholder aktiviteter målrettet kommunens yngre borgere.

Teatret Masken arrrangerer sommer-film-camp for unge mellem 15 og 25 år, hvor professionelt filmudstyr tages i brug.
Teatret Masken arrrangerer sommer-film-camp for unge mellem 15 og 25 år, hvor professionelt filmudstyr tages i brug.

Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har godkendt ansøgninger fra Teatret Masken og Carina Randløv Film ApS. Dermed ydes der økonomisk støtte til to projekter, hvor unge i alderen 13–25 år skal udfolde sig kunstnerisk og kreativt.

”Begge initiativer sætter kunst og kultur på dagsordenen, og de unge er selv med i tilblivelsen og den efterfølgende refleksion. Projekterne er drevet af unge, og borgere i alle aldre, der ikke direkte er involveret i projekterne, inviteres med i slutprocessen, Det er indsatser, der understøtter den demokratiske dannelse og de kreative fællesskaber, så det er vi naturligvis glade for at kunne støtte”, siger udvalgsformand Ole K. Larsen, Landdistrikter, Kultur og Fritid.

"Hvad skal verden med sådan en som mig?"

Carina Randløv Film ApS modtager 40.000 kr. til projektet "Hvad skal verden med sådan en som mig?". Målet er at italesætte eksistentielle emner såsom ’at finde sin plads i livet' eller 'at turde drømme' ved at lade en udvalgt ungegruppe arbejde med lyrik fra to danske musikere og herefter afslutte projektet med en åben samtalesalon med netop de to musikere.

Projektet involverer Unge Steder - en Stubbekøbingbaseret ungegruppe - som vil være tæt knyttet til alle dele af projektarbejdet. I arbejdsprocessen får den unge gruppe praktisk erfaring med kulturelt projektarbejde. Stubbekøbing Skoles 7., 8. og 9. klasse vil også være involveret i projektet.

Den afsluttende samtalesalon vil være åben for alle, og Carina Randløv Film ApS kan fortælle, at den ene af de to deltagende kunstnere er festivalsaktuelle Pil. Den anden kunstner er endnu ikke offentliggjort.

Film-Sommer-Camp

I sommeren 2023 indkøbte Teatret Masken professionelt filmudstyr til at understøtte ønsket om at oprette Filmlab under Ungdomsskolen, og det udstyr skal nu endnu en gang tages i brug. Teatret Masken ønsker nemlig at skabe en filmcamp hen over sommeren for unge mellem 15 og 25 år.

Deltagerne skal på kun fem dage udvikle en ide, skrive manuskript, filme, spille skuespil, redigere og have en færdig kortfilm klar til en offentlig visning denne sommer. Under campen vil der, udover produktion af kortfilmen, også være fokus på det personlige, byen, bæredygtighed samt bevægelse og sammenhold. Til projektet håber man at finde 16 unge deltagere.

Guldborgsund Kommune støtter projektet med 30.000 kr.

Om FOKUS-puljen

FOKUS-puljen er en pulje, der kan søges af foreninger, organisationer, institutioner mv., der er placeret i Guldborgsund Kommune.

Formålet med puljen er at understøtte aktiviteter og projekter der gavner fællesskaber og styrker lokale potentialer. Aktiviteter der foregår i Guldborgsund Kommune prioriteres højest. Puljen kan søges via et ansøgningsskema. Læs mere på www.guldborgsund.dk/puljer

Udvalget har besluttet at samle flere puljer i én for at gøre det mere overskueligt, hvor man skal søge. FOKUS-puljen står for F (Fritids- og foreningsliv) O (Oplevelser) K (Kultur) U (Udvikling) og S (samarbejde).

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune satser på international kultur og turisme: Afsætter midler til tre ’Art Barns’ på Lolland og Falster30.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Guldborgsund Kommunes Byråd tager et stort skridt i retning af at gøre Lolland-Falster til en international kunstdestination ved at bevilge 1.050.000 kr. til den nye museumsinstitution Art Barns samt afsætte 19 mio. kr. i budgetforhandlingerne 2025-2028. Art Barns vil bringe verdensstjerner inden for samtidskunsten til Lolland og Falster og give nyt liv til øernes unikke kulturhistoriske bygningsarv med en permanent samling af kunstværker i helt store formater. Med støtten er de første tre projekter i Guldborgsund Kommune på vej til at blive en realitet, og organisationen bag skal have den nødvendige restfinansiering på plads inden årets udgang med hjælp fra staten og fonde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye