Trods politisk målsætning om fald: Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse
19.5.2024 09:05:19 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE
I september 2023 var der 42.800 unge 15-24-årige uden job og uddannelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistisk registre.
Dermed er antallet af unge uden job og uddannelse på samme niveau som i 2022. Antallet har været faldende gennem en årrække, men er siden 2021 steget en smule.
”De seneste år har beskæftigelsen været i fremgang, og der har været et stort politisk fokus på at hjælpe flere unge godt på vej til at få job og uddannelse. Jorden har været gødet for bedre tider. Alligevel ser vi ikke nogen positiv udvikling,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De cirka 43.000 unge uden job og uddannelse svarer til 6,3 procent af alle 15-24-årige. Andelen faldt en smule fra 2016 til 2021, men har siden da ligget på mellem 6,3 og 6,4 procent.
Der er dermed fortsat langt til den politiske uddannelsesmålsætning, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2017. Målsætningen er, at andelen skal være halveret i 2030 i forhold til basisåret, 2016. Det betyder, at højest 3,5 procent af de 15-24-årige må være uden job og uddannelse i 2030.
”I de seneste år har politikerne erkendt, at vi har et stort problem. De har blandt andet søsat den forberedende grunduddannelse. Vi mener, at det er rigtigt set. Den her gruppe af unge har behov for mere håndholdte og målrettede indsatser. Spørgsmålet er alligevel, om der bliver gjort nok. Tallene tyder ikke på det,” siger Emilie Damm Klarskov.
Unge defineres som at være uden job og uddannelse, hvis de hverken er i arbejde, i gang med en uddannelse eller har gennemført mindst én ungdomsuddannelse. Man indgår i statistikken, hvis man er uden job og uddannelse i september et givent år. Definitionen følger Børne- og Undervisningsministeriets metode.
Mange er uden job og uddannelse i flere år
Analysen viser også, at unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, ofte gør det i længere tid.
Seks ud af ti unge, der var uden job og uddannelse i 2019, var også en del af gruppen året efter. Lidt over halvdelen var også uden job og uddannelse to år efter, og tre og fire år efter var lidt under halvdelen stadig uden job og uddannelse. Tendensen er stabil hen over de seneste år.
”Det er tydeligt, at det er et vedvarende problem for de her unge at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind med den rette støtte og gode tilbud. Ellers risikerer vi at efterlade en alt for stor gruppe af udsatte unge på perronen,” siger Emilie Damm Klarskov.
”Hvis man har været en del af gruppen på et tidspunkt som ung, er der en øget risiko for at ende uden uddannelse. Og så vil man altså blive en del af det ufaglærte arbejdsmarked, der er forbundet med højere grad af jobusikkerhed og lavere indkomst,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
- I september 2023 var 42.800 15-24-årige uden job og uddannelse. Det svarer til 6,3 procent af de unge.
- Andelen faldt en smule fra 2016 til 2021, men har siden da ligget på 6,3-6,4 procent Der er dermed fortsat langt til målsætningen om at højest 3,5 procent af de 15-24-årige er uden job og uddannelse i 2030.
- Unge uden uddannelse, der arbejder op til 18 timer om ugen, indgår i definitionen af unge uden job og uddannelse. Den arbejdende delgruppe udgør dog kun cirka en fjerdedel af de unge uden job og uddannelse.
- En stor del af de unge uden job og uddannelse er en del af gruppen i længere tid. Typisk er 60 procent af de unge uden job og uddannelse stadig en del af gruppen et år efter. Knap halvdelen er fortsat uden job og uddannelse i tre år.
- 18 procent af de 25-årige i 2023, havde på et tidspunkt været en del af gruppen af unge uden job og uddannelse, da de var mellem 15 og 24 år. Det svarer til 12.150 25-årige. Ud af de 12.150 unge var cirka 75 procent hverken i gang med eller havde gennemført en uddannelse som 25-årige. Med andre ord er det forbundet med en høj risiko for ikke at få en uddannelse at have været en del af gruppen på et tidspunkt.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: At fjerne flyafgiften sender 862 millioner kroner til udlændinge og københavnere21.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis afgiften på flyrejser bliver afskaffet, vil udlændinge og rejselystne københavnere få mest ud af det, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har foreslået at fjerne flyafgiften.
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet18.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum