Slagelse Kommune vinder KL’s forebyggelsespris 2024
Hvordan opsporer man sårbare og kronisk syge ældre borgere, der har behov for en differentieret indsats? Det har Slagelse Kommune leveret svaret på, og derfor modtog de i dag i KL’s forebyggelsespris 2024.
Det var Slagelse Kommune, der løb med sejren, da vinderen af KL’s forebyggelsespris 2024 skulle kåres fredag på årets Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg.
Slagelse Kommune vandt med indsatsen ”WIPP-360”, hvor man kort fortalt via et spørgeskema og en algoritme kan vurdere, hvilke ældre borgere med kronisk sygdom, der har et særligt behov for støtte og motivation til at deltage i et kommunalt forebyggelsestilbud. En indsats, der har været så succesfuld, at flere kommuner siden er hoppet med på vognen og i dag bruger modellen.
Prisen blev overrakt af medlem af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Pernille Beckmann, og hun var da heller ikke sen til at rose initiativet:
”Det er en stor fornøjelse at uddele prisen til en kommune, der viser vejen for, hvordan vi i sundhedsvæsenet i langt højere grad kan skræddersy vores indsats over de mange danskere, der lever med en kronisk sygdom. Slagelse Kommunes indsats er et fremragende eksempel på, hvordan vi i kommunerne i tæt og digital dialog med borgerne kan finde ud af, hvem der selv kan håndtere en stor del af deres kroniske sygdom, og hvem der har brug for mere hjælp og støtte i hverdagen.”
Differentierede tilbud vej frem
Årets pris har haft fokus på, hvordan kommunerne kan bruge digitale løsninger til at differentiere deres forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.
Et tema, der ligger i direkte forlængelse af de to politiske udspil, KL har præsenteret sammen med Hjerteforeningen og Gigtforeningen samt Diabetesforeningen og Lungeforeningen.
”Slagelse Kommunes indsats understreger i dén grad, at vi i kommunerne og det nære sundhedsvæsen kan give de mange kronisk syge danskere et tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation, motivation og ønsker. Det er ikke bare godt for den enkelte patient, der kan få et bedre og længere liv med sin sygdom. Det betyder også, at det samlede sundheds-væsen skal bruge færre ressourcer på dyr sygehusbehandling,” lyder det fra Pernille Beckmann.
KL’s Forebyggelsespris blev indført i 2019 af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.
Foruden Slagelse Kommune bestod årets finalefelt af Aabenraa og Aalborg Kommune.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Godt med lettere adgang til arbejdskraft udefra – vigtigt med fokus på integration i lokalsamfundet30.6.2025 11:48:35 CEST | Pressemeddelelse
KL bakker op om ny erhvervsordning, der skal gøre det lettere for danske arbejdspladser med overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere. Samtidig understreger KL, at arbejdskraft udefra også skal integreres i lokalsamfundet.
KL: Kommissorium lægger de rette skinner til et nyt tilskuds- og udligningssystem17.6.2025 09:20:50 CEST | Pressemeddelelse
KL kvitterer for det nye kommissorium for Finansieringsudvalgets kommende arbejde med tilskuds- og udligningssystemet. Kommissoriet afspejler i høj grad de principper og hensyn, som en enig borgmesterkreds har spillet ind med.
Årets økonomiaftale fastholder sidste års sporskifte og giver mulighed for at udvikle velfærden27.5.2025 13:13:21 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiaftalen for 2026 er på plads. Der kommer flere penge til at løfte velfærden og bygge og renovere rammerne omkring den. Det er en fortsættelse af det ønske om at udvikle velfærden, der blev søsat ved sidste års økonomiaftale. Det er helt nødvendigt for at gøre vores samfund mere robust og skabe tryghed i hverdagen.
Aftale om udmøntningen af beskæftigelsesreformen er på plads21.5.2025 18:16:17 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om, hvordan beskæftigelsesreformen skal udmøntes, får kommunerne bl.a. mere tid til at finde de planlagte besparelser på beskæftigelsesindsatsen, og samtidig afsættes der flere midler til at klæde medarbejderne på til at skulle arbejde på en ny måde.
Ny psykiatriaftale får ros fra KL: Et vigtigt skridt mod en bedre hverdag for flere børn, unge og voksne19.5.2025 11:08:51 CEST | Pressemeddelelse
I KL glæder formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, sig over den nye politiske aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Særligt løftet af socialpsykiatrien og opbakningen til det lettilgængelige tilbud til børn og unge møder ros.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum