Sex & Samfund

Barnevognsmarch 2024: Gå for verdens mødre i fem danske byer

Del

Globalt dør 786 kvinder hver dag i forbindelse med graviditet og fødsel. Derfor går hundredvis af forældre og børn med i Barnevognsmarchen 2024 for at støtte kampen mod mødredødelighed. Det foregår på Mors Dag d. 12. maj i København, Aalborg, Odense, Roskilde og Helsingør. 

Hundredevis gik for verdens mødre til Barnevognsmarchen 2023 i København, Frederikssund og Helsingør. I år går marchen i København, Aalborg, Odense, Roskilde og Helsingør. Foto: Sex & Samfund
Hundredevis gik for verdens mødre til Barnevognsmarchen 2023 i København, Frederikssund og Helsingør. I år går marchen i København, Aalborg, Odense, Roskilde og Helsingør. Foto: Sex & Samfund

På Mors Dag søndag d. 12. maj kan danskerne være med til at sætte fokus på de 287.000 kvinder, der verden rundt mister livet hvert år i forbindelse med graviditet og fødsel. Det svarer til 786 mødre hver dag. 

Stort set alle dødsfald kunne være undgået med simple virkemidler, og det arbejder Sex & Samfund for i verdens udviklingslande. For tredje år i træk inviterer de i samarbejde med mødrefællesskabet MaMaMesh danskerne til at 'gå for verdens mødre' til Barnevognsmarch 2024.  

Det er tredje gang, at Sex & Samfund afholder Barnevognsmarch i Danmark og det er i år muligt at gå med i fem byer: Aalborg, Odense, Roskilde, Helsingør og København.

I hver by vil der være en lokal march samt børnevenlige aktiviteter, der sikrer, at det ikke bare bliver en meningsfuld, men også en hyggelig dag. 

RFSU donerer 100 kr. per deltager

Barnevognsmarchens sponsor RFSU donerer 100 kr. per deltager i marchen. Penge, der går til at sikre, at nogle af verdens mest udsatte kvinder i udviklingslande kan få en sikker graviditet og fødsel gennem Sex & Samfunds arbejde. 

De seneste 30 år er det lykkes mere end at halvere den samlede mødredødelighed i verden. Fra 600.000 i 1990 til 287.000 i 2020. Det giver håb om at nå FN’s mål om at komme ned på 98.000 dødsfald i 2030.

Givende fællesskab for danske mødre

Mødrefællesskabet MaMaMesh har med stor succes lanceret en app, der matcher og forbinder danske mødre i lokale grupper. En undersøgelse blandt deres medlemmer viste, at 81% af mødrene har mistet venskaber efter de fik børn og at 25% ofte føler sig ensomme.

Med Barnevognsmarchen har fællesskabet oplevet, at de frivillige mødre både finder det givende at arrangere noget for andre mødre (og familier) lokalt, men også meningsfuldt at samles om at gøre en forskel for andre mødre ude i verden. 

I hver af byerne er der 3-5 kernefrivillige, der tager ejerskab og arrangerer en lokal barnevognsmarch, hvor frivillige mødre har fokus på at lave en festlig Mors Dag for hele familien. Der vil være aktiviteter og mulighed for hygge for store og små før og efter Barnevognsmarchen – fx balloner, børne-tatoveringer, ansigtsmaling, dans og mulighed for, at børnene kan lave perle-armbånd som Mors Dags-gave.

Kontakter

Links

Om Sex & Samfund

Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.

Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.

Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.

Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Tuborgfondet støtter Sex & Samfunds nye indsats: Flere unge for samtykke1.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Tuborgfondet vil frivillige i Sex & Samfund de næste 2½ år engagere unge fra hele landet til dialog om, hvordan vi får skabt en ny samtykkekultur. Det skal ske gennem oplysende events, kampagner og samtaleaktiviteter. Projektet har særligt fokus på, at alle unge - på tværs af køn, geografi og holdninger - føler sig inkluderet og inviteret ind i samtalen om samtykke.

Sex & Samfunds kampagne Uge Sex sætter skærmkroppen på skoleskemaet5.2.2024 05:15:00 CET | Pressemeddelelse

Danske unge bruger næsten fire timer dagligt på sociale medier, hvor de eksponeres for kropsidealer, som er svære at leve op til. Så svære, at de ville ønske, at deres egen krop så anderledes ud. Omkring hver anden får lyst til at tabe sig. En ud af tre får lyst til at lave om på deres krop med kosmetiske indgreb. På skærmen er der ikke plads til usikkerhed og det skaber en afgrund mellem det, de unge ser i spejlet og det de ser på skærmen. Derfor sætter Sex & Samfunds kampagne Uge Sex i år fokus på skærmkroppen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye