Sex & Samfund om ny abortlov: Historisk sejr for danske kvinders ret til egen krop
Et flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om en ny abortlov. Sex & Samfund glæder sig over nyheden.
I dag markerer en milepæl i kampen for danske kvinders ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Et flertal af Folketingets partier har indgået en omfattende aftale om en ny abortlov, der tillader fri abort indtil 18. graviditetsuge, giver 15-17-årige fri abort uden forældresamtykke og reformerer abortsamrådene, så den gravides stemme styrkes i afgørelsesprocessen.
"I dag markerer en historisk sejr for danske kvinders ret til egen krop. For 50 år siden fik vi retten til at bestemme selv. Nu styrker vi den rettighed ved at øge grænsen for den fri abort til uge 18 – det var på tide,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Lovændringen bliver den første af sin slags i over et halvt århundrede og forbedrer i betydelig grad danske kvinders reproduktive rettigheder. Samtidigt afsættes der yderligere midler til rådgivning, særligt også til unge og sårbare grupper.
”Som et akkrediteret rådgivningstilbud er vi glade for, at der i den nye aftale er særligt fokus på en styrket rådgivning både før, under og efter en abort. For særligt de unge, der nu står overfor en ny virkelighed med selvbestemmelse, er let tilgængelig og uvildig rådgivning afgørende. Vi vil fortsat have fokus på at rådgive både unge og forældre,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Sex & Samfund har siden januar 2023 kæmpet for at opdatere abortloven fra 1973, som hverken har fulgt med den medicinske udvikling eller synet på kvinders selvbestemmelse. Med budskab om at hæve ugegrænsen til minimum 18 uger, sænke aldersgrænsen til 15 år - så unge over den seksuelle lavalder selv kan samtykke til abort - og nedlægge de regionale abortsamråd, har Sex & Samfund været med til at genstarte samtalen med danskerne.
Resultaterne af en Voxmetermåling fra december 2023 viser, at flere danskere end tidligere (47,6%) nu støtter at hæve abortgrænsen til 18. uge, ligesom et flertal i Etisk Råd også anbefaler.
"I en tid, hvor spørgsmålet om abort skaber polarisering verden over, og abortrettigheder flere steder bliver trukket tilbage, går danske politikere foran og slår ring om den frie abort. Mens nogle lande skruer tiden tilbage, får Danmark nu en mere tidssvarende abortlovgivning,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
Sex & Samfund vil fortsætte med at følge implementeringen af den nye lovgivning nøje og sikre, at den lever op til intentionerne om at styrke kvinders rettigheder og sundhed.
“Danmark har formået at have en saglig debat, hvor mange stemmer er kommet til orde. At vi drøfter abort sagligt og grundigt er med til at bryde det tabu, som fortsat findes. Vi ved fra vores abortrådgivning, at mange kvinder og par oplever at stå ensomme med beslutningen. Derfor vil vi fortsætte arbejdet for at sætte samtalen fri.” siger Majbrit Berlau, generalsekretær for Sex & Samfund.
Fakta om aborter i Danmark (kilde: Sundhedsdatastyrelsen)
- 77 pct. af alle aborter i 2023 fandt sted før uge 8. Dermed fortsætter udviklingen i retning af, at flere aborter sker tidligt i graviditeten. Til sammenligning var det i 2013 61 pct. af aborter, der før uge 8 og i 2003 var det 42 pct.
- Antallet af medicinske aborter stiger fortsat, mens antallet af kirurgiske aborter falder. I 2023 indgik der kirurgi i 15 pct. af aborterne. Til sammenligning var det 10 år før i 2013 38 pct. af aborter, hvor der indgik kirurgi.
- Antallet af aborter steg i alt med 2 pct. i 2023.
- Når man ser på det samlede antal aborter, så har det ligget nogenlunde stabilt de seneste år. Hvor der i 2022 var 14.700 aborter, så var antallet i 2017 på 14.500. Hvis man ser længere tilbage, så er aborttallet faldet. I 2012 blev der foretaget 16.500 aborter. Generelt er antallet af aborter faldet kraftigt over tid fra toppunktet i 1975, hvor der blev udført 27.900 aborter.
Links
Om Sex & Samfund
Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.
Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.
Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Danmark skal styrke sin indsats for global sundhed – for verdens og Danmarks egen skyld5.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for Global Sundhed lancerer i dag rapporten A Prescription for Global Health med 19 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan genindtage en ledende rolle inden for global sundhed. Ekspertgruppen foreslår i rapporten, at Danmark bygger videre på sine styrkepositioner, gentænker sin tilgang og bevæger sig fra at være donor til en ligeværdig partner i en verden præget af komplekse kriser.
Sex & Samfund: Henvendelser om sexsygdomme topper i januar – husk at bruge kondom i juletiden26.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På Sex & Samfunds rådgivningsportal Sexlinien stiller flest unge spørgsmål om sexsygdomme i januar. Med den nye julekampagne ’Hårde pakker – en indpakningsguide til årets vigtigste julegave’ håber Sex & Samfund at kunne huske flere unge på også at bruge kondom i juletiden.
Ny ekspertgruppe skal styrke Danmarks rolle i global sundhed27.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række førende eksperter skal komme med deres anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive en stærkere spiller på den globale sundhedsscene.
Barnevognsmarch 2024: Gå for verdens mødre i fem danske byer6.5.2024 16:59:40 CEST | Pressemeddelelse
Globalt dør 786 kvinder hver dag i forbindelse med graviditet og fødsel. Derfor går hundredvis af forældre og børn med i Barnevognsmarchen 2024 for at støtte kampen mod mødredødelighed. Det foregår på Mors Dag d. 12. maj i København, Aalborg, Odense, Roskilde og Helsingør.
Tuborgfondet støtter Sex & Samfunds nye indsats: Flere unge for samtykke1.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Tuborgfondet vil frivillige i Sex & Samfund de næste 2½ år engagere unge fra hele landet til dialog om, hvordan vi får skabt en ny samtykkekultur. Det skal ske gennem oplysende events, kampagner og samtaleaktiviteter. Projektet har særligt fokus på, at alle unge - på tværs af køn, geografi og holdninger - føler sig inkluderet og inviteret ind i samtalen om samtykke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum