KL og regeringen indgår delaftale om anbefalingerne fra ekspertudvalget
Som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 er KL og regeringen enige om en delaftale på det specialiserede socialområde.
Delaftalen på det specialiserede socialområde udmønter anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som KL og regeringen har nedsat. Tiltagene skal samlet set øge det kommunale prioriteringsrum, skabe større tryghed og forudsigelighed for borgerne og reducere udgifterne på det specialiserede socialområde. Samtidig skal anbefalingerne bidrage til en bedre styring på socialområdet, så ressourcerne bruges bedst muligt og bidrager til en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af socialområdet.
”Vi har diskuteret udviklingen på det specialiserede socialområde i årevis, og det har været en fast bestanddel i de seneste 10-15 års økonomiaftaler at forsøge at finde nogle redskaber til at få faglighed og økonomi til at gå bedre hånd i hånd. Derfor er det godt, at vi nu har fået en bred aftale i Folketinget, som skaber rammerne på området. Og med dagens delaftale tager vi så hul på at sikre, at vi fremadrettet både kan skabe tryghed for borgerne og sikre, at der kommer styr på udgifterne,” siger KL’s formand Martin Damm.
Med aftalen er det aftalt at arbejde videre med at realisere anbefalingerne fra ekspertudvalget på socialområdet. Fx skal der ses nærmere på de særligt dyre enkeltsager, hvor udgifterne på botilbudsområdet har været kraftigt voksende i en årrække.
Det er også aftalt at lave en ny takstmodel for hele socialområdet, som skal give mere styrbarhed og gennemsigtighed.
”Der er udarbejdet et solidt fagligt grundlag. Det har været meget vigtigt for os, at der skulle følges op på de anbefalinger, der er kommet. Nu skal vi sikre, at de aftalte initiativer udmøntes, så vi kan give kommunerne ordentlige rammer til at give den rette hjælp til borgerne samtidig med, at det lokalpolitiske råderum øges. Det er et godt første skridt mod en mere balanceret udvikling på området,” siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Godt med lettere adgang til arbejdskraft udefra – vigtigt med fokus på integration i lokalsamfundet30.6.2025 11:48:35 CEST | Pressemeddelelse
KL bakker op om ny erhvervsordning, der skal gøre det lettere for danske arbejdspladser med overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere. Samtidig understreger KL, at arbejdskraft udefra også skal integreres i lokalsamfundet.
KL: Kommissorium lægger de rette skinner til et nyt tilskuds- og udligningssystem17.6.2025 09:20:50 CEST | Pressemeddelelse
KL kvitterer for det nye kommissorium for Finansieringsudvalgets kommende arbejde med tilskuds- og udligningssystemet. Kommissoriet afspejler i høj grad de principper og hensyn, som en enig borgmesterkreds har spillet ind med.
Årets økonomiaftale fastholder sidste års sporskifte og giver mulighed for at udvikle velfærden27.5.2025 13:13:21 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiaftalen for 2026 er på plads. Der kommer flere penge til at løfte velfærden og bygge og renovere rammerne omkring den. Det er en fortsættelse af det ønske om at udvikle velfærden, der blev søsat ved sidste års økonomiaftale. Det er helt nødvendigt for at gøre vores samfund mere robust og skabe tryghed i hverdagen.
Aftale om udmøntningen af beskæftigelsesreformen er på plads21.5.2025 18:16:17 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om, hvordan beskæftigelsesreformen skal udmøntes, får kommunerne bl.a. mere tid til at finde de planlagte besparelser på beskæftigelsesindsatsen, og samtidig afsættes der flere midler til at klæde medarbejderne på til at skulle arbejde på en ny måde.
Ny psykiatriaftale får ros fra KL: Et vigtigt skridt mod en bedre hverdag for flere børn, unge og voksne19.5.2025 11:08:51 CEST | Pressemeddelelse
I KL glæder formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, sig over den nye politiske aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Særligt løftet af socialpsykiatrien og opbakningen til det lettilgængelige tilbud til børn og unge møder ros.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum