Fremskrivning: Hver femte faglærte når pensionsalderen inden 2035
176.000 faglærte forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet frem mod 2035, viser fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Udviklingen vil være en væsentlig motor til yderligere mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år. Det understreger vigtigheden af bedre balance i uddannelsespolitikken, siger analysechef.
FORANDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET
44 procent af de personer, der når folkepensionsalderen frem mod 2035 er faglærte. Det svarer til 211.000 personer.
Ud af dem forventes 176.000 personer at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet i 2035. Det svarer til 22,5 procent af samtlige faglærte i arbejdsstyrken.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre har fremskrevet den del af arbejdsstyrken, der er født i årene 1958-1966.
Frem mod 2035 vil årgange født i 1958 til 1966 nå folkepensionsalderen. Udviklingen er den væsentligste motor til mangel på faglært arbejdskraft i de kommende.
"En stor udfordring for vores arbejdsmarked og økonomi generelt er arbejdsstyrkens sammensætning. Vi ser ind i en massiv mangel på faglært arbejdskraft. Den væsentligste årsag er, at vi har nogle store årgange af faglærte, der når pensionsalderen. Samtidig er der ikke nok unge, der vælger at tage en erhvervsfaglig uddannelse," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Udviklingen stiller krav til uddannelsespolitikken. Der er brug for en bedre balance. Det er vigtigt, at det bliver mere attraktivt i unges øjne at tage en erhvervsuddannelse, og at voksne ufaglærte bliver løftet med uddannelse til faglært niveau,” siger Emilie Damm Klarskov.
Folkepensionsalderen er i 2024 på 67 år og vil stige til 68 år i 2030 og 69 år i 2035.
Analysens hovedkonklusioner
- I de kommende år vil der ske store omvæltninger i arbejdsstyrkens kompetencer. Fra 2024 til 2035 vil 400.000 personer trække sig tilbage, fordi de når folkepensionsalderen. Heraf er 44 cirka faglærte og 9,5 procent er akademikere. Der er dermed mere end fire gange så mange faglærte som akademikere i de årgange.
- I de ungdomsårgange, der bliver færdiguddannede frem mod 2035, vil der være cirka 50 procent flere akademikere end faglærte.
- AE’s uddannelsesmodel viser, at der samlet set vil være cirka 125.000 færre faglærte og cirka 100.000 færre ufaglærte i arbejdsstyrken i 2035 sammenlignet med 2024. Omvendt vil der være cirka 10.000 flere med korte videregående uddannelser, cirka 60.000 flere med mellemlange videregående uddannelser og cirka 120.000 flere akademikere i arbejdsstyrken i 2035 end i dag.
Tabel: Så mange vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi de når folkepensionsalderen frem mod 2035
Tabellen viser det forventede antal i arbejdsstyrken for årgang 1958-1966 i 2024 og 2035 fordelt efter uddannelsesgrupper. Disse årgange når folkepensionsalderen frem mod 2035.
Uddannelsesgruppe |
Arbejdsstyrke i 2024 (årgange født i 1958-1966) |
Arbejdsstyrke i 2035 (årgange født i 1958-1966) |
Forventet tilbagetrækning fra 2024 til 2035 |
Ufaglærte |
80.000 pers. |
15.000 pers. |
- 66.000 pers. |
Gymnasiale |
27.000 pers. |
5.000 pers. |
- 22.000 pers. |
Faglærte |
211.000 pers. |
36.000 pers. |
- 176.000 pers. |
KVU |
30.000 pers. |
6.000 pers. |
- 24.000 pers. |
MVU |
89.000 pers. |
14.000 pers. |
- 74.000 pers. |
LVU |
51.000 pers. |
13.000 pers. |
- 38.000 pers. |
I alt |
489.000 pers. |
89.000 pers. |
- 400.000 pers. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af AE's uddannelsesmodel og Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Trods politisk målsætning om fald: Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse19.5.2024 09:05:19 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.
Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne17.5.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige fordeling af intensiv undervisning rammer skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Folkeskoleaftalen tager nemlig ikke højde for store geografiske forskelle, hvilket betyder at en skole i Gentofte får lige så meget hjælp som en skole på Lolland.
Analyse: Så skævt rammer Liberal Alliances fremlagte økonomiske politik16.5.2024 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances fremlagte forslag til skattelempelser på cirka 40 milliarder kroner over en firårig periode vil ramme fordelingsmæssigt skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På den ene side får toppen de største skattelempelser. På den anden side vil lavere offentligt forbrug og overførselsindkomster formindske borgernes udvidede forbrugsmuligheder, og det rammer hårdest i bunden.
Medicinalindustrien sørger for beskæftigelse til 80.000 personer15.5.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 skabte medicinalindustrien en omsætning i den øvrige økonomi på knap 76 milliarder kroner, og det krævede 80.000 personer at holde medicinalindustrien kørende, når man medregner deres underleverandører. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen indeholder oversigter, der viser medicinalindustriens bidrag til enkelte branchers omsætning og beskæftigelse.
Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele6.5.2024 07:10:28 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se tallet for din kommune og landsdel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum