Medicinalindustrien sørger for beskæftigelse til 80.000 personer
15.5.2024 06:05:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
I 2023 skabte medicinalindustrien en omsætning i den øvrige økonomi på knap 76 milliarder kroner, og det krævede 80.000 personer at holde medicinalindustrien kørende, når man medregner deres underleverandører. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen indeholder oversigter, der viser medicinalindustriens bidrag til enkelte branchers omsætning og beskæftigelse.

DANSK ØKONOMI
Det går rigtig godt for den danske medicinalindustri for tiden, og det har positive effekter i resten af økonomien.
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på medicinalindustriens bidrag til den danske økonomi, når man også medregner underleverandører og følgeerhverv.
I 2023 øgede medicinalindustrien omsætningen i resten af økonomien med knap 76 milliarder kroner.
”Medicinalindustrien er vigtig for dansk økonomi, ikke mindst fordi den skaber vækst i den resterende del af økonomien. Det gælder den normale drift, og vi vil også se det fremover i forhold til investeringerne i nye fabrikker,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
36.300 personer var i beskæftigelse direkte i medicinalindustrien, mens 44.100 personer var i beskæftigelse som følge af medicinalindustrien. I alt lidt mere end 80.000 personer.
”Man snakker ofte om, at medicinalindustrien ikke er så beskæftigelsestung. Men for hver beskæftiget i selve medicinalindustrien skal der så også regnes med én beskæftiget uden for medicinalindustrien som følge af medicinalindustrien produktion. Det er større end i mange andre brancher,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Medicinalindustrien øgede omsætningen i resten af økonomien med knap 76 milliarder kroner i 2023. Samtidig var 36.300 personer i beskæftigelse direkte i medicinalindustrien, mens 44.100 personer var i beskæftigelse som følge af medicinalindustrien.
- Erhvervsservice-branchen og den øvrige industri havde den største omsætning som følge af medicinalindustrien.
- Erhvervsservice var samtidig den branche, der havde flest beskæftigede som følge af medicinalindustrien.
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum