Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele
Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se tallet for din kommune og landsdel.
GRUNDSKOLE
Sidste sommer bestod 11,5 procent af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser ikke dansk og matematik. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene før corona (2016-2019). Men tallene dækker over store geografiske forskelle.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Især i sønderjyske og vest- og sydsjællandske kommuner er der flere elever end tidligere, der går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.
I Lolland Kommune opnåede 34,0 procent af afgangseleverne ikke 02 i dansk og matematik. Dermed er der sket en stigning på 15,4 procentpoint sammenlignet med årene 2016-2019.
Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald.
42 kommuner havde en højere andel af elever, der ikke bestod dansk og matematik, end landsgennemsnittet.
”Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Behov for intensiv undervisning for mest udfordrede elever
Analysen viser også, at eleverne, der var mest udfordrede i forvejen, har fået sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse.
Blandt eleverne, der lå i den laveste tredjedel i de nationale tests i læsning i 4. klasse, bestod 19,0 procent af folkeskoleeleverne ikke dansk og matematik i 9. klasse i 2023. Det er 4,8 procentpoint mere i forhold til årene 2016-2019.
”Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår. Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever,” siger Troels Lund Jensen.
Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever på hver skole.
”Det er godt, at politikerne investerer i de fagligt mest udfordrede elever, men vores analyse viser, at det rammer skævt, når man fordeler pengene lige ud over landets skoler. Man burde i stedet investere pengene i de fagligt mest udfordrede elever på landsplan,” siger Troels Lund Jensen.
”Skolerne på Lolland har mere brug for pengene end skolerne i Gentofte,” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- På landsplan er andelen af folkeskoleelever, der ikke får 02 i dansk og matematik steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023.
- Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland. Det er også i de landsdele, andelen er steget mest. Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland.
- Fordelt på kommuner er der store forskelle. I kommunerne nord for København – Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm - var det kun 2-5 procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik.
- Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.
- I kommuner som Gentofte og Rudersdal, hvor kun 2-5 pct. af folkeskoleeleverne får under 02 i dansk og matematik, kan midlerne ikke gøre lige så meget gavn som i Lolland Kommune, hvor 34 procent af eleverne får under 02 i dansk og matematik.
Tabel: Flere får under 02 i dansk og matematik på tværs af landsdele
Tabellen viser andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod dansk og matematik i hhv. årene 2016-2019 og i 2023 fordelt efter landsdel.
|
Landsdel |
Ikke bestået i årene 2016-2019 |
Ikke bestået 2023 |
Forskel (procentpoint) |
|
Østjylland |
7,2 pct. |
9,5 pct. |
+2,3 procentpoint |
|
Nordjylland |
8,4 pct. |
9,6 pct. |
+1,2 procentpoint |
|
Sydjylland |
8,5 pct. |
13,7 pct. |
+5,1 procentpoint |
|
Vest- og Sydsjælland |
13, pct. |
18,9 pct. |
+5,9 procentpoint |
|
Østsjælland |
6,1 pct. |
8,9 pct. |
+2,7 procentpoint |
|
Fyn |
8, pct. |
11,2 pct. |
+3,2 procentpoint |
|
Nordsjælland |
6,6 pct. |
9,3 pct. |
+2,7 procentpoint |
|
Byen København |
9,1 pct. |
10,4 pct. |
+1,3 procentpoint |
|
Vestjylland |
7,2 pct. |
10,8 pct. |
+3,5 procentpoint |
|
Københavns omegn |
7,7 pct. |
9,9 pct. |
+2,2 procentpoint |
|
Bornholm |
11,5 pct. |
25,5 pct. |
+13,9 procentpoint |
|
I alt |
8,6 pct. |
11,5 pct. |
+2,9 procentpoint |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Tabel: Flere består ikke dansk og matematik i de fleste kommuner
Tabellen viser udviklingen i andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, fra årene 2016-2019 til 2023.
|
Kommune |
Ikke bestået i årene 2016-2019 |
Ikke bestået 2023 |
Forskel, samlet |
|
Albertslund |
13,9 pct. |
20,0 pct. |
+6,1 procentpoint |
|
Allerød |
2,4 pct. |
3,9 pct. |
+1,5 procentpoint |
|
Assens |
7,5 pct. |
9,3 pct. |
+1,8 procentpoint |
|
Ballerup |
6,4 pct. |
9,8 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Billund |
5,9 pct. |
11,2 pct. |
+5,3 procentpoint |
|
Bornholm |
11,6 pct. |
25,5 pct. |
+13,9 procentpoint |
|
Brøndby |
12,6 pct. |
10,7 pct. |
-1,9 procentpoint |
|
Brønderslev |
7,0 pct. |
8,9 pct. |
+1,9 procentpoint |
|
Dragør |
5,0 pct. |
4,1 pct. |
-0,9 procentpoint |
|
Egedal |
5,9 pct. |
9,2 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Esbjerg |
7,9 pct. |
13,9 pct. |
+6,0 procentpoint |
|
Favrskov |
6,8 pct. |
8,9 pct. |
+2,1 procentpoint |
|
Faxe |
11,3 pct. |
18,2 pct. |
+6,9 procentpoint |
|
Fredensborg |
3,8 pct. |
8,9 pct. |
+5,2 procentpoint |
|
Fredericia |
12,2 pct. |
18,5 pct. |
+6,3 procentpoint |
|
Frederiksberg |
7,2 pct. |
8,2 pct. |
+0,9 procentpoint |
|
Frederikshavn |
10,0 pct. |
11,1 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Frederikssund |
9,1 pct. |
15,4 pct. |
+6,3 procentpoint |
|
Furesø |
6,0 pct. |
9,8 pct. |
+3,8 procentpoint |
|
Faaborg-Midtfyn |
7,1 pct. |
12,5 pct. |
+5,3 procentpoint |
|
Gentofte |
1,7 pct. |
2,3 pct. |
+0,6 procentpoint |
|
Gladsaxe |
6,6 pct. |
7,5 pct. |
+0,9 procentpoint |
|
Glostrup |
9,5 pct. |
13,6 pct. |
+4,1 procentpoint |
|
Greve |
7,8 pct. |
11,3 pct. |
+3,4 procentpoint |
|
Gribskov |
12,4 pct. |
13,5 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Guldborgsund |
13,6 pct. |
18,1 pct. |
+4,5 procentpoint |
|
Haderslev |
9,6 pct. |
16,0 pct. |
+6,4 procentpoint |
|
Halsnæs |
14,3 pct. |
17,5 pct. |
+3,2 procentpoint |
|
Hedensted |
7,6 pct. |
10,3 pct. |
+2,7 procentpoint |
|
Helsingør |
8,7 pct. |
7,7 pct. |
-0,9 procentpoint |
|
Herlev |
9,6 pct. |
8,2 pct. |
-1,4 procentpoint |
|
Herning |
5,9 pct. |
11,2 pct. |
+5,3 procentpoint |
|
Hillerød |
6,5 pct. |
11,2 pct. |
+4,8 procentpoint |
|
Hjørring |
10,3 pct. |
12,6 pct. |
+2,4 procentpoint |
|
Holbæk |
12,8 pct. |
18,5 pct. |
+5,6 procentpoint |
|
Holstebro |
6,4 pct. |
10,7 pct. |
+4,3 procentpoint |
|
Horsens |
8,5 pct. |
10,8 pct. |
+2,3 procentpoint |
|
Hvidovre |
9,4 pct. |
15,7 pct. |
+6,3 procentpoint |
|
Høje-Taastrup |
13,0 pct. |
15,1 pct. |
+2,1 procentpoint |
|
Hørsholm |
1,9 pct. |
4,3 pct. |
+2,4 procentpoint |
|
Ikast-Brande |
8,3 pct. |
13,6 pct. |
+5,2 procentpoint |
|
Ishøj |
13,8 pct. |
15,5 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Jammerbugt |
8,9 pct. |
12,2 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Kalundborg |
16,2 pct. |
20,3 pct. |
+4,1 procentpoint |
|
Kerteminde |
5,3 pct. |
9,1 pct. |
+3,8 procentpoint |
|
Kolding |
3,8 pct. |
10,4 pct. |
+6,6 procentpoint |
|
København |
9,7 pct. |
10,9 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Køge |
6,3 pct. |
9,6 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Langeland |
17,4 pct. |
17,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Lejre |
6,4 pct. |
11,8 pct. |
+5,4 procentpoint |
|
Lemvig |
7,1 pct. |
8,3 pct. |
+1,2 procentpoint |
|
Lolland |
18,6 pct. |
34,0 pct. |
+15,4 procentpoint |
|
Lyngby-Taarbæk |
3,0 pct. |
4,9 pct. |
+2,0 procentpoint |
|
Mariagerfjord |
7,4 pct. |
8,4 pct. |
+1,0 procentpoint |
|
Middelfart |
6,2 pct. |
10,9 pct. |
+4,7 procentpoint |
|
Morsø |
13,8 pct. |
14,0 pct. |
+0,2 procentpoint |
|
Norddjurs |
9,4 pct. |
8,5 pct. |
-0,9 procentpoint |
|
Nordfyns |
10,7 pct. |
13,0 pct. |
+2,3 procentpoint |
|
Nyborg |
9,4 pct. |
9,1 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Næstved |
10,0 pct. |
15,5 pct. |
+5,5 procentpoint |
|
Odder |
7,2 pct. |
10,1 pct. |
+2,8 procentpoint |
|
Odense |
8,3 pct. |
10,1 pct. |
+1,8 procentpoint |
|
Odsherred |
13,4 pct. |
24,8 pct. |
+11,4 procentpoint |
|
Randers |
9,3 pct. |
13,2 pct. |
+3,9 procentpoint |
|
Rebild |
7,2 pct. |
7,2 pct. |
+0,0 procentpoint |
|
Ringkøbing-Skjern |
10,6 pct. |
12,7 pct. |
+2,1 procentpoint |
|
Ringsted |
11,6 pct. |
26,4 pct. |
+14,9 procentpoint |
|
Roskilde |
5,5 pct. |
7,2 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Rudersdal |
3,2 pct. |
4,6 pct. |
+1,4 procentpoint |
|
Rødovre |
7,3 pct. |
11,0 pct. |
+3,7 procentpoint |
|
Silkeborg |
5,2 pct. |
5,8 pct. |
+0,7 procentpoint |
|
Skanderborg |
4,5 pct. |
7,0 pct. |
+2,5 procentpoint |
|
Skive |
6,4 pct. |
7,8 pct. |
+1,5 procentpoint |
|
Slagelse |
10,9 pct. |
12,6 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Solrød |
3,7 pct. |
5,5 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Sorø |
11,5 pct. |
16,5 pct. |
+5,1 procentpoint |
|
Stevns |
9,0 pct. |
11,8 pct. |
+2,8 procentpoint |
|
Struer |
10,3 pct. |
9,9 pct. |
-0,5 procentpoint |
|
Svendborg |
6,8 pct. |
14,3 pct. |
+7,5 procentpoint |
|
Syddjurs |
7,1 pct. |
11,9 pct. |
+4,7 procentpoint |
|
Sønderborg |
10,4 pct. |
18,0 pct. |
+7,7 procentpoint |
|
Thisted |
8,2 pct. |
11,8 pct. |
+3,6 procentpoint |
|
Tønder |
14,2 pct. |
17,9 pct. |
+3,7 procentpoint |
|
Tårnby |
8,7 pct. |
11,8 pct. |
+3,1 procentpoint |
|
Vallensbæk |
4,7 pct. |
8,0 pct. |
+3,2 procentpoint |
|
Varde |
9,1 pct. |
12,4 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Vejen |
8,0 pct. |
11,1 pct. |
+3,1 procentpoint |
|
Vejle |
8,5 pct. |
10,5 pct. |
+2,0 procentpoint |
|
Vesthimmerlands |
11,4 pct. |
8,5 pct. |
-3,0 procentpoint |
|
Viborg |
6,6 pct. |
10,4 pct. |
+3,8 procentpoint |
|
Vordingborg |
18,7 pct. |
23,2 pct. |
+4,5 procentpoint |
|
Aabenraa |
8,8 pct. |
15,3 pct. |
+6,5 procentpoint |
|
Aalborg |
6,8 pct. |
7,9 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Aarhus |
7,5 pct. |
10,0 pct. |
+2,5 procentpoint |
Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum